Bedste elbil til familien i 2026

En familiebil skal kunne det kedelige godt: barnestole, indkøb, sommerferie og hverdagens fire ture til fritidsaktiviteter. Her er de elbiler, der klarer det bedst.

67 testede biler · Opdateret oktober 2026 · Bedømt af Henrik Dreboldt og Jacob Dalby · Sådan tester vi

Top 10 familie-elbiler

Karakteren afgør rækkefølgen. Får to biler samme karakter, afgør den egenskab, listen handler om, og derefter prisen. Sådan tester vi.

Pris fra
189.995 kr
Rækkevidde
441 km
10-80 %
23 min.
1

Skoda Epiq

8/10

Skoda Epiq er en nem, rummelig og fornuftig elbil, og vi er ret sikre på, at den bliver en af årets mest solgte biler. Udstyrsniveauet er dog afgørende. Basismodellen har kun enkeltzonet klima, ingen varme i sæder eller rat, ingen trådløs opladning, intet bakkamera, ingen V2L, kun adaptiv fartpilot og stålfælge. Den er strippet for udstyr. Den rigtige Epiq er Selection-udgaven, og så er prisen en…

Det er godt

  • Nem at betjene
  • Stort bagagerum
  • Fysiske knapper i kabinen

Det er mindre godt

  • Ingen knapper til klima
  • Lidt udstyr i basisversion
  • Kort rækkevidde i basisversion
Læs hele anmeldelsen af Skoda Epiq
Pris fra
199.990 kr
Rækkevidde
400 km
10-80 %
30 min.
2

Renault 4

8/10

Renault 4 er årets bedste mini SUV i både 2025 og 2026, og det er summen af alle dens kvaliteter, der gør den fortjent til titlen. Den er velkørende, komfortabel, fornuftigt motoriseret og prismæssigt fair. Designet er møgcharmerende, kabinen er funktionel og gennemtænkt, og plads- og praktikalitetsniveauet overgår klart lillebroderen Renault 5. Med 550 kg på krogen, Google-navigation og fysiske…

Det er godt

  • Retro-design når det er bedst og allermest charmerende
  • God plads på både bagsæde og i bagagerum
  • Google Automotive infotainment

Det er mindre godt

  • Dyr i topudstyrsversionen
  • Lille batteri har jammerlig rækkevidde
  • Kun 80-100 kW DC-ladning
Læs hele anmeldelsen af Renault 4
Pris fra
260.095 kr
Rækkevidde
572 km
10-80 %
26 min.
3

Skoda Elroq

8/10

Skoda Elroq er på langt de fleste parametre solid  og overbevisende. Kabinen er gennemtænkt, knapperne sidder der  hvor de skal, og Skodas tradition for smarte opbevaringsløsninger er fuldt ud til stede. Vores klare anbefaling er at gå efter udgaven med stort batteri, hvis det er familiens primer bil og du til tider har brug for at køre på tværs af kongeriget eller på ferie i sin Skoda Elroq. Den…

Det er godt

  • Enyaq-talenter i billigere format
  • Bredt udvalg af batteristørrelser og motoriseringer
  • Gennemtestet teknologi

Det er mindre godt

  • Mindre bagageplads end en Enyaq
  • Bliver hurtigt dyr når du vælger ekstraudstyr
  • Ingen frunk
Læs hele anmeldelsen af Skoda Elroq
Pris fra
279.999 kr
Rækkevidde
412 km
10-80 %
30 min.
4

Kia PV5

8/10

Kia PV5 er en imponerende bil til prisen. Vi anbefaler det store batteri, der har en reel brugbar rækkevidde og den fulde pakke af funktioner. Konkurrencen er primært Volkswagen ID.Buzz, der har lidt mere charme, bedre kabine og hurtigere ladning, men som også koster væsentligt mere. Renault Traffic er også på banen med 800V-teknologi og er formentlig den næststørste reelle konkurrent. Kia PV5…

Det er godt

  • Lav pris sammenlignet med konkurrenter
  • Ekstremt rummelig
  • Kort venderadius

Det er mindre godt

  • Meget neutral kabine
  • En anelse stiv på motorvej
  • En smule varevognsfølelse
Læs hele anmeldelsen af Kia PV5
Pris fra
284.995 kr
Rækkevidde
626 km
10-80 %
26 min.

Bør du købe en Volkswagen ID.3 Neo? Vil du have en elbil, der bare virker, er svaret ja, og det er den bedste anbefaling, vi kan give en hverdagsbil. Den minder om den Volkswagen Golf 1,6 FSI, som din ikke specielt bilinteresserede onkel havde, da du var barn. Den er et hverdagsværktøj, der gør sit arbejde uden at gøre et nummer ud af det. Vi kunne oprigtigt ikke finde noget negativt at pege på…

Det er godt

  • Fysiske knapper
  • Flad ladekurve
  • Funktionelt hatchbackdesign

Det er mindre godt

  • Ingen anhængertræk
  • Maks 105 kW ladeeffekt
  • Prisen på udstyr
Læs hele anmeldelsen af Volkswagen ID.3 Neo
Pris fra
304.990 kr
Rækkevidde
622 km
10-80 %
24 min.
6

Tesla Model Y

8/10

Tesla Model Y Juniper er en bil, der er blevet væsentligt bedre end sin forgænger. De to ting, der tidligere gjorde den tenderende ulidelig i hverdagen - den hårde undervogn og støjniveauet - er nu elimineret. Fraprisen er højere end eksempelvis en Volkswagen ID.4 eller Skoda Enyaq, men når man ser på, hvad der er inkluderet i udstyret fra start, er Tesla langt mere konkurrencedygtig end…

Det er godt

  • Bil for pengene
  • Overlegen på software og brugerflade
  • Uhyre effektiv med lavt forbrug

Det er mindre godt

  • INGEN knapper til os der ikke gider skærminterface
  • Har ikke en lang, høj DC-ladekurve men falder hurtigt fra maksimum
  • Fås ikke uden panoramaglastag
Læs hele anmeldelsen af Tesla Model Y
Pris fra
349.990 kr
Rækkevidde
591 km
10-80 %
28 min.

Toyota bZ4X Touring er en bil, vi kan anbefale, uden nogensinde at være bange for at møde køberen igen. Udgangspunktet er det samme som i den almindelige bZ4X, men du får mere plads, et lidt større batteri, lidt flere hestekræfter og et karrosseri, der klæder bilen langt bedre. Merprisen på cirka 35.000 kr. – afhængigt af udstyrsniveau er faktisk rimelig, og det siger vi sjældent. Normalt er det…

Det er godt

  • Et fedt, praktisk og indbydende design
  • Forrygende 10 års serviceaktiveret garanti
  • Firehjulstrækudgaven har X-mode terræntalenter

Det er mindre godt

  • Relativ langsom opladning med kun 150 kW DC
  • Infotainment synes en anelse rudimentær i 2026
  • Ingen frunk
Læs hele anmeldelsen af Toyota bZ4X Touring
Pris fra
349.995 kr
Rækkevidde
480 km
10-80 %
26 min.

Volkswagen ID.Buzz er alt i alt en klar otte ud af ti i vores optik. Bilen kører rigtig godt, den er støjsvag, venderadiusen er i en klasse for sig, forbruget er pænt, og brugerfladen er blevet bedre. Skulle vi have en syv personers elbil, ville vi vælge den lange udgave med den ekstra sæderække og lægge godnatpakken oveni, og så er der ikke specielt meget dårligt at sige om den. Prissætningen…

Det er godt

  • Design og aura
  • Ekstremt funktionel
  • Mange varianter

Det er mindre godt

  • V2L og camp mode er bøvlet
  • Lader ikke vildt hurtigt
  • Er ikke teknisk imponerende længere
Læs hele anmeldelsen af Volkswagen ID.Buzz
Pris fra
369.900 kr
Rækkevidde
526 km
10-80 %
30 min.

Subaru E-Outback er en møgfed elbil til dem, der vil have en praktisk og robust stationcar med firehjulstræk som standard. Den har masser af plads, kører komfortabelt, har rigeligt med kræfter og klarer sig overbevisende, hvis vejen pludselig bliver til grus, mudder eller stejle skrænter. Prisen fra 360.000 kr. er fornuftig for det, du får, og garantien er serviceaktiveret ligesom hos Toyota…

Det er godt

  • Masser af plads til bagage og passagerer
  • Overbevisende firehjulstræk og komfort
  • 380 hk og god pris fra 360.000 kr.

Det er mindre godt

  • DC-lynladning på maks 150 kW er for langsomt
  • Navigationen ser forældet ud
  • Antallet af forhandlere og serviceværksteder er lavt
Læs hele anmeldelsen af Subaru E-Outback
Pris fra
379.995 kr
Rækkevidde
677 km
10-80 %
26 min.

Volkswagen ID.7 Tourer er den ægte arvtager til Passat-stationcar. Den har plads, komfort, lavt langtursforbrug og en pakke, der bare giver mening for danskerne med familie og et arbejde, der kræver kilometer. Vi anbefaler Pro S med stort eller lille batteri afhængigt af, hvor langt du kører. GTX-udgaven nævnes, fordi den lyder fristende på papiret, men vi synes ikke merprisen er retfærdig. Den…

Det er godt

  • Plads og praktisk anvendelighed
  • Komfortabel uden at være blød
  • Lavt forbrug på langfart

Det er mindre godt

  • Meget 'høj' af en stationcar at være
  • GTX er totalt overflødig
  • For megen pianolak i kabinen
Læs hele anmeldelsen af Volkswagen ID.7 Tourer

Resten af klassen

Også testet og bedømt, men ikke dem vi selv ville vælge først.

  1. 8/10 Mercedes-Benz GLB testet af Bilmo Mercedes-Benz GLB Vi har svært ved at sætte en finger på GLB: en fuldfed elektrisk Mercedes til lige over 400.000 kr., der lader lynhurtigt, har… 399.900 kr 632 km
  2. 8/10 Kia EV9 testet af Bilmo Kia EV9 Et af de bedste bud på en stor elektrisk SUV med syv sæder. Basisudgaven er mere end rigeligt til de fleste. 449.999 kr 563 km
  3. 8/10 Hyundai IONIQ 9 testet af Bilmo Hyundai IONIQ 9 Gigantisk SUV med tårnhøj familieflytter-troværdighed og et design man enten elsker eller hader. 509.995 kr 620 km
  4. 8/10 BMW i5 Touring testet af Bilmo BMW i5 Touring Den perfekte familie-BMW med grøn samvittighed, stationcarplads og BMW-køredynamik. 559.900 kr 580 km
  5. 8/10 Volvo EX60 testet af Bilmo Volvo EX60 Til langtur vil jeg faktisk hellere køre Volvo EX60 end BMW iX3, og lige så gerne som Mercedes GLC. Google-systemet er… 579.900 kr 810 km
  6. 8/10 Volvo EX90 testet af Bilmo Volvo EX90 Til storfamilien er det den sikreste SUV-kampvogn i villa-og-vovse-land. 710.000 kr 617 km
  7. 8/10 BMW iX testet af Bilmo BMW iX Et visuelt skrummel med et kontroversielt design, der dog viser sig at være en af markedets absolut bedste, mest støjsvage og… 769.900 kr 688 km
  8. 7/10 MG 4 testet af Bilmo MG 4 Der findes ikke noget andet sted, hvor du får så mange hestekræfter til pengene som i Xpower udgaven. 219.999 kr 545 km
  9. 7/10 Kia EV3 testet af Bilmo Kia EV3 Kia går ALL in på deres skarpe designprofil, og EV3 vil derfor ikke være for alle 249.999 kr 604 km
  10. 7/10 Citroen e-C5 Aircross testet af Bilmo Citroen e-C5 Aircross Flamboyant og komfortabel udgave af Peugeot e-3008 og Opel Grandland Electric. Masser af frankofil karakter men teknisk… 259.990 kr 520 km
  11. 7/10 Opel Grandland Electric testet af Bilmo Opel Grandland Electric Et gennemført gedigent Opel-produkt der ikke skuffer men heller ikke ophidser 259.990 kr 523 km
  12. 7/10 Ford Explorer testet af Bilmo Ford Explorer Volkswagen ID.4 kamufleret som Ford og operationen er overordentlig vellykket. 264.990 kr 602 km
  13. 7/10 Kia EV4 testet af Bilmo Kia EV4 Kun folk med spirende grå stær vælger den aparte sedan, mens hatchbacken er den moderne Corolla 264.999 kr 625 km
  14. 7/10 Hyundai IONIQ 5 testet af Bilmo Hyundai IONIQ 5 Måske en af de meste karakterfyldte elbiler overhovedet men med visse forbrugsudfordringer - især på motorvej. 279.995 kr 570 km
  15. 7/10 Nissan Ariya testet af Bilmo Nissan Ariya En overset men driftsikker og komfortabel SUV, der ikke skuffer 299.900 kr 535 km
  16. 7/10 Renault Scenic E-Tech testet af Bilmo Renault Scenic E-Tech Renaults bud på en elektrisk familieflytter med lang rækkevidde og stort batteri 299.990 kr 619 km
  17. 7/10 Toyota bZ4X testet af Bilmo Toyota bZ4X Toyota har selv to biler i programmet, vi hellere vil have. 299.990 kr 569 km
  18. 7/10 Toyota C-HR+ testet af Bilmo Toyota C-HR+ Overvejer du en Urban Cruiser, så lad være. Find det ekstra, og køb en C-HR+ i stedet - den bliver du glad for på alle leder og… 299.990 kr 607 km
  19. 7/10 Xpeng G6 testet af Bilmo Xpeng G6 Opladningshastigheden er decideret imponerende, men derudover er der ikke rigtig noget, der taler for Xpeng G6 i forhold til… 299.995 kr 525 km
  20. 7/10 Kia EV5 testet af Bilmo Kia EV5 Vi håber, der er flere, der vil vælge noget andet end ID.4 og Skoda Enyaq, og EV5 giver dem et rigtigt godt argument for det. 299.999 kr 530 km
  21. 7/10 Kia EV6 testet af Bilmo Kia EV6 Ejerne har været glade og visuelt er den ikke så kontroversiel som resten af Kia's modelprogram 299.999 kr 582 km
  22. 7/10 Skoda Enyaq testet af Bilmo Skoda Enyaq En sand familiefavorit som alt fra den pladshungrende håndboldmor til familiens Golden Retriever vil elske. 305.095 kr 579 km
  23. 7/10 BYD Sealion 7 testet af Bilmo BYD Sealion 7 BYD kan sagtens lave fede biler, og Sealion 7 er nok den bedste på deres modelprogram 329.995 kr 502 km
  24. 7/10 Kia EV4 Fastback testet af Bilmo Kia EV4 Fastback Kia EV4 er en bil, der lykkes ved ikke at skuffe. Fastbacken er dog både mindre praktisk og dyrere, og giver kun marginale… 329.999 kr 633 km
  25. 7/10 Subaru Solterra testet af Bilmo Subaru Solterra Subaru og Toyota laver elbiler sammen, så Solterra er egentlig en bZ4X i Subaru-habit. 334.900 kr 511 km
  26. 7/10 Volkswagen ID.4 testet af Bilmo Volkswagen ID.4 Et sikkert valg på alle parametre. Som en Golf i 1996. 339.995 kr 558 km
  27. 7/10 Peugeot E-5008 testet af Bilmo Peugeot E-5008 En elegant 7-personers SUV med funky kabine og fornuftig pris 359.990 kr 500 km
  28. 7/10 BMW iX1 testet af Bilmo BMW iX1 Den kører federe end de fleste, men den er også mere kontant. 369.900 kr 505 km
  29. 7/10 Volkswagen ID.7 testet af Bilmo Volkswagen ID.7 Endelig en klassisk personbil uden SUV-ambitioner 369.995 kr 698 km
  30. 7/10 Zeekr 7X testet af Bilmo Zeekr 7X Var længe min foretrukne premium SUV. 374.900 kr 615 km
  31. 7/10 BYD Tang testet af Bilmo BYD Tang Masser af plads og power for pengene, men ellers ikke videre interessant. 399.995 kr 530 km
  32. 7/10 Xpeng G9 testet af Bilmo Xpeng G9 Xpeng G9 imponerer med lynhurtig opladning, høj komfort og masser af luksus for pengene. Men besværlig skærmbetjening og ujævne… 499.995 kr 585 km
  33. 7/10 Mercedes-Benz EQE SUV testet af Bilmo Mercedes-Benz EQE SUV Uhyre effektiv SUV, men den nye GLC får den til at se træt ud. 690.146 kr 559 km
  34. 7/10 Mercedes-Benz EQS SUV testet af Bilmo Mercedes-Benz EQS SUV Plads, luksus og komfort i SUV-format, men ingen match for den nye Porsche Cayenne. 1.139.300 kr 699 km
  35. 6/10 MG 4 Urban testet af Bilmo MG 4 Urban Absurd meget plads til prisen, som ikke findes lignende på markedet. Materialer i kabinen og køreoplevelse minder dig om, hvad du… 174.999 kr 416 km
  36. 6/10 Citroen e-C3 Aircross testet af Bilmo Citroen e-C3 Aircross Plads og praktisk anvendelig i en charmerende pakke, der dog DC-lader langsommere end et AA batteri på en radiator. 199.990 kr 399 km
  37. 6/10 Peugeot E-2008 testet af Bilmo Peugeot E-2008 En danskerfavorit som elbil til en skarp pris når den er på kampagne - hvilket den stort set altid er. 199.990 kr 403 km
  38. 6/10 MG S5 testet af Bilmo MG S5 Hvorfor? Med den større og bedre MGS6 er 5'eren lige så ligegyldig som FCK's tredjemålmand. 199.999 kr 480 km
  39. 6/10 Nissan Leaf testet af Bilmo Nissan Leaf Arven fra den originale Leaf har Nissan forvaltet på en lidt tarvelig facon. 249.900 kr 622 km
  40. 6/10 Changan Deepal S05 testet af Bilmo Changan Deepal S05 Lækker kabine, vild plads og hurtig opladning gør S05 til en af de bedste kinesere, men den hakkende speeder- og bremseassistent… 264.990 kr 485 km
  41. 6/10 Ford Capri testet af Bilmo Ford Capri Dyrere og mindre praktisk end Ford Explorer. Læg dertil misbrug af Capri-navnet og det bliver et nej tak herfra. 264.990 kr 627 km
  42. 6/10 BYD Atto 3 testet af Bilmo BYD Atto 3 Med baghjulstræk og 800 volt er Atto 3 Evo markant bedre end før, men der er stadig et stykke op til Skoda Elroq - og prisen er… 279.995 kr 510 km
  43. 6/10 Peugeot E-3008 testet af Bilmo Peugeot E-3008 Peugeots bud på en Tesla Model Y-konkurrent er mere elegant, men mindre kompetent på stort set alle andre fronter 289.990 kr 519 km
  44. 6/10 Mazda 6e testet af Bilmo Mazda 6e Designet er absurd forførende mens teknik og brugerflade afslører bilens kinesiske ophav. 299.990 kr 552 km
  45. 6/10 MG S6 testet af Bilmo MG S6 Er du på jagt efter plads og udstyr til en billig pris bør MG S6 indgå i overvejelserne. 299.999 kr 530 km
  46. 6/10 Citroen e-Berlingo testet af Bilmo Citroen e-Berlingo Ravsmykkebussen er tilbage i en elektrisk udgave, men man skal VIRKELIGT elske plads for at være fristet. 309.990 kr 331 km
  47. 6/10 Skoda Enyaq Coupé testet af Bilmo Skoda Enyaq Coupé Første coupé fra Skoda siden 1980'erne og måske de bare skulle have afholdt sig fra coupe på en SUV. 315.095 kr 588 km
  48. 6/10 NIO ET5 Touring testet af Bilmo NIO ET5 Touring Sæt den 100.000 kr. ned, og den ville være en storsællert. 359.900 kr 560 km
  49. 6/10 NIO EL6 testet af Bilmo NIO EL6 Nio EL6 er charmerende, men prisen er for høj og ladehastigheden for lav. 389.900 kr 529 km
  50. 6/10 Hongqi EHS7 testet af Bilmo Hongqi EHS7 Rummelig SUV med lækker kabine og kommunistisk touch med den røde stribe på kølerhjelmen. 419.990 kr 600 km
  51. 6/10 Alpine A390 testet af Bilmo Alpine A390 A390 ender mellem flere stole, og er ikke så sjov som en A290 eller så praktisk som en Renault Scenic e-Tech 509.990 kr 554 km
  52. 5/10 Jaecoo J5 testet af Bilmo Jaecoo J5 Jaecoo J5 er meget bil for pengene, men det du får, afspejler prisen - køreegenskaberne og opladningen trækker den ned. 209.900 kr 402 km
  53. 5/10 Suzuki e-Vitara testet af Bilmo Suzuki e-Vitara Suzukis første elbil er en start, men den bliver akkurat for dyr i forhold til hvad man ellers får til 200-250.000 kr. 229.990 kr 426 km
  54. 5/10 BYD Atto 2 testet af Bilmo BYD Atto 2 Den forsøgte at tage livet af mig på en spansk bjergvej med sin urolige undervogn. Det tilgiver jeg den aldrig for. 244.995 kr 430 km
  55. 5/10 BYD Seal U testet af Bilmo BYD Seal U Forestil dig en frikadelle uden salt eller sovs. Helt ligegyldig og forglemmelig. 279.995 kr 500 km
  56. 5/10 KGM Torres EVX testet af Bilmo KGM Torres EVX Det er som om designerne er lidt for ivrige for at vise bilens rå og maskuline karakter. Det ender rodet, og så er dens… 299.995 kr 503 km
  57. 4/10 EXLANTIX ET testet af Bilmo EXLANTIX ET Exlantix ET ser fornem ud på billeder, men i hverdagen er den nærmest stressende at køre - og det redder den lave pris ikke. 399.990 kr 560 km

Vil du filtrere selv på pris, rækkevidde og udstyr? Se hele klassen i kataloget.

Sådan vælger du familie-elbil

Isofix og adgang til bagsædet

Tjek at der er isofix på begge yderpladser, og prøv at klikke jeres egen stol i. Bagdørenes åbningsvinkel betyder mere i hverdagen end nul til hundrede gør. Nogle biler har isofix på forsædet, andre ikke, og det afgør om I kan køre med baby foran.

Bagagerum med bagsædet oppe

Tallet, producenten oplyser, er ofte målt med bagsædet nede. Det tal, der betyder noget, er literne bag et bagsæde, der er i brug. Kig også efter en frunk, for ladekablerne skal ligge et sted, hvor de ikke ligger oven på barnevognen.

Rækkevidde om vinteren

Familiebilen er den, der skal til Jylland i januar. En bil med varmepumpe og forvarmning holder markant bedre på rækkevidden i kulden end en uden.

Sikkerhed og assistance

Euro NCAP-stjerner er et minimum. Vigtigere i praksis er, om vognbaneassistenten kan slås fra uden at grave i tre menuer, for den ellers går dig på nerverne hver eneste tur.

Spørgsmål om familie-elbiler

Hvilken familie-elbil er bedst i 2026?

Skoda Epiq står øverst med 8 ud af 10 og koster fra 189.995 kr. Karakteren er givet af den journalist, der har kørt bilen. Hele listen er sorteret efter karakter.

Hvad er den billigste familie-elbil?

Af de biler, vi har testet i klassen, er MG 4 Urban billigst med en startpris på 174.999 kr. Den fik 6 ud af 10.

Hvilken familie-elbil kører længst?

Volvo EX60 har den længste rækkevidde i klassen med 810 km efter WLTP. Regn med 20 til 30 procent mindre ved motorvejsfart om vinteren.

Hvilken familie-elbil lader hurtigst?

EXLANTIX ET er hurtigst fra 10 til 80 procent med 11 min. på en tilstrækkelig kraftig lynlader.

Hvor mange familie-elbiler har I testet?

Vi har kørt og bedømt 67 familie-elbiler på det danske marked. Listen er sidst opdateret i oktober 2026.

Spørgsmål om, hvordan vi tester og giver karakterer, er samlet på vores oversigt over anmeldelser.