Mazda 6e
Er Mazda 6e en god bil?
Mazda 6e er Mazdas anden elbil i Danmark, og det er en næsten lige så stor sedan-hatchback som BMW i5 eller Audi A6 e-tron. Den er prissat aggressivt og udfordrer direkte Tesla Model 3 og Volkswagen ID.7. Mazda 6e er en bil, der ser fantastisk ud udvendigt, men hvor teknikken afslører dens kinesiske ophav.
Design
Mazda 6e er fantastisk smuk. Designet er gennemført og helstøbt, og den ligger lavt og elegant på vejen. Mazda har fundet en signatur, der adskiller den fra konkurrenterne, og det er faktisk bilens stærkeste salgsargument.
Indvendigt er materialevalget gennemgående lækkert, og den store bagklap er en stærk praktisk dyd. Den brune kabine er en smagssag, men den fungerer godt med Mazda’s nye signatur. Designmæssigt er det en af 2026’s smukkeste biler, og det er en kvalitet, der vejer tungt.
Farver til Mazda Mazda6e
Vælg farve
Plads og bagagerum
Bagagerummet er dybt og fungerer som en god hatchback, hvilket vi i Danmark værdsætter. Frunk på over 70 liter er en fordel.
På bagsædet sidder vi rigtig fint med god benplads og nogenlunde støtte under lårene. Sædehynden kunne være længere til vores skandinaviske ben, men ellers er det en behagelig kabine. Materialerne er gennemgående lækre, og bilen føles voksen i kabinen.
Infotainment og teknologi
Kabinen i Mazda 6e er domineret af en stor central skærm, og alt foregår der. Der er ingen fysiske knapper til klimaanlæg, og det er en mangel. Vi savner i den grad de lækre knapper fra tidligere Mazda-modeller. Bag rattet er pianolak holdt nede til et minimum – det kan vi godt lide.
Assistentsystemerne skal slås fra hver eneste gang, og det kræver en sekvens af menutryk. Der er mulighed for V2L, og kamerafunktionen er bedre end Volkswagen-gruppens biler. Bilen kører Apple CarPlay, men ikke trådløst, og det er en mangel i 2026.
Sådan kører Mazda 6e
Mazda 6e er komfortabel på motorvej og støjsvag i kabinen. Undervognen er fornuftigt afstemt, og bilen ligger pænt på vejen i de fleste situationer. Styretøjet er præcist, men mangler den feedback, vi har elsket fra tidligere Mazda-modeller.
Speederresponsen er den primære anke. Den er kalibreret for følsom, og selv små bevægelser giver et ryk i bilen. Overgangen fra cruise til en smule acceleration er al for agressiv. En tydelig signatur fra den kinesiske platform. Den er forhjulstrukken, og ved acceleration ud af sving har den tendens til at pløje frem snarere end at lade bagenden komme i spil.
“Designet er absurd forførende mens teknik og brugerflade afslører bilens kinesiske ophav.”
Henrik Dreboldt
Bilanmelder · Kuffert & Kørehandsker
Rækkevidde og opladning
Mazda 6e fås med to batteristørrelser. Det lille batteri har en rækkevidde omkring 500 km og lader 10-80 procent på 24 minutter. Det store batteri har en rækkevidde op til 570 km men lader markant langsommere. Her tager 10-80 procent hele 45 minutter, grundet et andet type batteri.
Vi anbefaler klart det lille batteri med højeste udstyrsniveau, der giver den bedste pakke til prisen. Forbruget i vores test landede på 19,4 kWh / 100 km over 1.300 km, hvilket er højere end Volkswagen ID.7 og Tesla Model 3.
Specifikationer
Mazda Mazda6e fås i 4 forskellige varianter. Priserne starter fra 299.990 kr. for indstigningsmodellen og strækker sig op til 332.990 kr. for topmodellen. Vælg din ønskede variant i menuen for at se de specifikke tekniske detaljer herunder.
Bil & motor
Batteri & opladning
Mazda Mazda6e priser og varianter
Mazda Mazda6e fås i 4 varianter. Her er den fulde prisliste — fra 299.990 kr. for indstigningsmodellen til 332.990 kr. for topmodellen.
| Variant | Effekt | Rækkevidde | Batteri | Pris fra |
|---|---|---|---|---|
| Mazda Mazda6e 68,8 kWh Takumi | 258 hk | 479 km | – | 299.990 kr. |
| Mazda Mazda6e 68,8 kWh Takumi Plus | 258 hk | 479 km | – | 314.990 kr. |
| Mazda Mazda6e 80 kWh Takumi Long Range | 245 hk | 552 km | – | 317.990 kr. |
| Mazda Mazda6e 80 kWh Takumi Plus Long Range | 245 hk | 552 km | – | 332.990 kr. |
Udstyr og standardpakke
Herunder kan du se hvad der følger med som standard på Mazda Mazda6e i varianten 68,8 kWh Takumi, og hvad der ikke er inkluderet. Vælg en anden variant ovenfor for at opdatere listen.
Bør du købe Mazda 6e?
Mazda 6e er en bil, vi gerne ville elske. Designet og kabinens materialer er på højt niveau, men kineserne har leveret en platform med kalibreringsfejl, infotainment-mangler og en langsom ladekurve på det store batteri. Vi anbefaler Takumi Plus med det lille batteri.
Konkurrencen kommer fra Tesla Model 3, Volkswagen ID.7 og Polestar 2. Mazda 6e vinder på design og materialekvalitet i kabinen, men taber på effektivitet og brugerflade. Den 6-årige garanti er en styrke, og hvis du primært skal pendle og ligger vægt på komfort og design, er den et validt valg. Hvis effektivitet og lade-disciplin står højt på listen, er Tesla Model 3 eller Volkswagen ID.7 stadig de bedre valg.
Mazda 6e brugeranmeldelser
Samlet vurdering
Ofte stillede spørgsmål om Mazda Mazda6e
Hvad koster en Mazda Mazda6e?
Prisen starter fra 299.990 kr. fordelt på 4 varianter.
Hvor langt kører en Mazda Mazda6e på en opladning?
Mazda Mazda6e har en officiel WLTP-rækkevidde på op til 552 km afhængigt af variant og batteristørrelse.
Hvor hurtigt lader en Mazda Mazda6e?
Mazda Mazda6e lynlader fra 10 til 80 % på ned til 24 minutter ved op til 165 kW DC.
Er Mazda Mazda6e firehjulstrukket?
Mazda Mazda6e er baghjulstrukket.
Hvor stort er bagagerummet i en Mazda Mazda6e?
Mazda Mazda6e har et bagagerum på op til 336 liter.
Hvor meget kan en Mazda Mazda6e trække?
Mazda Mazda6e har en maksimal trækkraft på op til 1.500 kg (bremset anhænger).
Alternativer til Mazda 6e
Er du ikke helt solgt, er der oplagte alternativer herunder, som minder om i plads og pris, men er de bedste vurderet ud fra anmeldelserne. Prøvekør gerne flere, før du beslutter dig.