Cupra elbiler

3 elektriske modeller · priser fra 189.990 kr.

Om Cupra

Vi var ude i en lidt anstrengt og forceret mærkemanøvre med introduktionen af Cupra som selvstændigt bilmærke, men hånden på hjertet, så ser det faktisk ud til at lykkes – om end det kan ende med at blive på bekostning af det oprindelige modermærke Seat. Cupra har i et par drengerøvs-generationer været den betegnelse, Seat brugte på de ultimativt sportslige versioner af deres modeller. Deres pendant til Volkswagens R-modeller eller Fords RS-modeller. Men Seat mente, at Cupra kunne bære sit eget mærke. Med Cupra Formentor kom den første model med et unikt Cupra-design, og nu begynder det at ligne noget. Tilføjelsen af elbilerne Cupra Born og Cupra Tavascan har de fået flere unikt udseende Cupra-modeller i porteføljen, og den nye elektriske Raval i minibilssegmentet, vil formodentligt løfte Cupras salg i Danmark yderligere. Fremtiden ser fornuftig ud for Cupra.

Oprindelsesland
Spanien
Koncern
Volkswagen Group
Ejerland
Tyskland