Zeekr elbiler
4 elektriske modeller · priser fra 279.900 kr.
Modeloversigt
Se alle bilerOm Zeekr
Zeekr er grundlagt, efter at Mette Frederiksen coronalukkede Danmark. Det er vildt at tænke på, at de siden har lanceret over otte modeller. I Danmark introducerede de først modellen 7X, og derefter kom den lidt mindre X og den lidt større 001. Der findes både PHEV-modeller og minibusser i Kina, men i Danmark bliver Zeekr rent elektrisk. Prissætningen på den første model 7X er skarp, men ikke knivskarp, og udfordringen bliver at forklare kunderne, at det er et premiumprodukt. For søsterselskaberne Polestar og Volvo er allerede etablerede premiumspillere, og hvordan passer Zeekr ind i det setup? Tror, at ideen med Zeekr er at lave et teknologibegejstret alternativ, hvor man skal kunne justere lyssætning, radio og undervogn på 117 måder fra sin plads i førersædet, og hvor ting, som at bilen selv kan parkere og selv slutte sig til opladeren, er en kvalitet. Den klassiske Volvo-ejer kan for det meste godt finde ud af at parkere selv og vil finde det mere besværligt at stige ud og supervisere processen fra mobilen fremfor at foretage parallelparkeringen selv. Den nye 7GT ser spændende ud, og der er med garanti andre ting i pipelinen fra Zeekr, der har fået en forrygende start i Danmark.
- Oprindelsesland
- Kina
- Koncern
- Geely
- Ejerland
- Kina