Vores biltest-guide og stjernegivning

Nej. Der findes ikke en definitiv opskrift på den objektivt sandfærdige bilanmeldelse. Men sådan her tester vi biler på Kuffert & Kørehandsker og dermed Bilmo, og følger du samme opskrift, så er det slut med automobile fejlkøb.

Spørgsmålet enhver bilanmelder skal svare på efter en biltest er simpelt: Er det her et godt køb? Det spørgsmål er for den gode biltest, hvad Moses var for jøderne på deres færd ud af Egypten mod det hellige land. Den ledestjerne, der går forud for alt andet. Og så er det alligevel ikke så simpelt.

For biler er også følelser, og kan man sætte en specifik pris på følelser? Der vil være malaysiske datingsider, der hævder det modsatte, men mit svar er nej. Og man kan i øvrigt heller ikke give et objektivt uangribeligt sandfærdigt antal stjerner – selvom vi rask væk gør det. Men nu foregriber vi begivenhedernes gang. Denne guide skal både hjælpe dig når du skal vælge bil, og så skal den hjælpe dig til at forstå hvad der ligger bag vores konklusioner og stjerner hos Kuffert & Kørehandsker og Bilmo.

Af Henrik Dreboldt

Hvad skal bilen kunne?

Enhver biltest starter med objektet. Altså bilen. Det er i Kuffert & Kørehandsker-regi alt fra Kia EV2 til Rolls-Royce Spectra. Det sætter præmissen for testen. Er det en Volkswagen California, er målet at finde ud af, om det er en god camper? Er det en BMW M3, er målet at finde ud af, om den er underholdende? Er det en Citroën Berlingo, er det, om den er praktisk? (og sekundært om den får dig til at flirte med tanken om at gøre en ende på det hele…). Det er unfair at anmelde en Berlingo som køremaskine og en BMW M3 som praktisk gris. I hvert fald hvis vi ser på producentens formål med bilen. Så vi vejer altid bilen på samme vægt, som den er udviklet til, inden vi kaster stjerner efter den.

Basis på plads

Alle biler skal dog opfylde en række basale kriterier. Du skal kunne finde en anstændig siddeposition (igen – her varierer kravene naturligvis i forhold til, om det er en Kia EV2 eller en Rolls-Royce Spectra). Støjniveauet skal være til at holde ud. Udsynet skal være i orden. Den skal bremse, når du bremser. Den skal dreje forudsigeligt, når du drejer rattet ved normal hastighed. Det kan langt de fleste biler i dag (om end både BYD Atto 3 og Skyworth K har deres udfordringer på våd vej…).

Så er der brugervenlighed. Kan du komme ud og ind uden at være yogainstruktør (her ser jeg på jer, Lamborghini…). Kan du finde en behagelig siddeposition, hvor dine arme er let bøjede på rattet og dine fødder afslappet på pedalerne. Betjeningen skal være intuitiv og trafiksikker, og du skal kunne nå alle de centrale funktioner fra førersædet og med højst et til to klik på en knap eller skærm.

Hvordan er bagsædet (hvis det er en familiebil)? Kan man se ud ad vinduerne – også hvis man er 11 år gammel (afgørende hvis man vil undgå køresyge og deraf følgende stråleopkast på bilferien)? Hvad med bagagerummet? Er der en høj læssehøjde, er det dybt, og er volumen, så den æder lige så mange weekendtasker som det antal passagerer, kabinen har plads til?

Sidst, men ikke mindst, er der muligheden for krog og anhængervægten. Det er ikke afgørende for en sportsvogn. Men vi danskere elsker vores trailere og campingvogne, og der er over en million påhængskøretøjer indregistreret i kongeriget. Så er du, som danskerne er flest, så skal der helst kunne trækkes 750 kilo trailer inklusive haveaffald. Igen – det indgår altsammen i et vejet gennemsnit, når vi vurderer og i sidste ende giver stjerner.

Økonomi

Og så kommer vi til spørgsmålet, om det er et godt køb. For alt er jo relativt. En Porsche er i udgangspunktet dyr. Men finder du et enkesalg af en sjælden luftkølet 964'er, så kan selv 500.000 kroner være et røverkøb. Så vi kigger altid på konkurrenternes prissætning som en god indikator for om prisen holder. Ford Explorer, Opel Grandlan, Peugoet E3008 og Volkswagen ID.4 skal helst ligge rimelig tæt på hinanden.

Så er der driftsomkostninger. Hvis serviceintervallerne er korte og serviceomkostningerne høje, så dur det ikke. Hvis reservedelspriserne er høje, og brændstoføkonomien er dårligere end konkurrenternes, så dur det ikke. Det er små ting, der alle spiller en rolle i den samlede dom.

Sidst, men ikke mindst, spiller gensalgsværdi også altid en skyggerolle. Skygge, fordi vi aldrig med garanti kan sige, hvad værdien på din bil er i fremtiden. Men vi leverer et kvalificeret gæt. Skoda holder for eksempel priserne decideret fremragende, mens Alfa Romeo og Jaguar har det med at tabe værdi som snestøvler i perioden februar til april.

Følelserne

Når vi tester biler, så spiller alle ovenstående parametre en rolle. Men hvis det kun var dem, der dikterede, ville kun Skoda og Toyota få flotte anmeldelser. Men sådan er virkeligheden jo ikke. Hverken på Kuffert & Kørehandsker eller de danske villaveje. Vi elsker Maserati Grecale. Men den er dyr, har højt værditab og en meget gennemsnitslig brugerflade. Men den kører som en drøm, er designet som en smuk gudinde og giver mig en fornemmelse af at være Eros Ramazotti. Altså dengang i 1990'erne, da han var topmålet af coolness. Det samme gælder en bil som G-Wagon på el. Den er møgcool og imponerende i terrænet. Men den er dyr, ineffektiv og har et horribelt bagsæde. Det er biler, jeg elsker og vil anbefale alle, der er fristet af at købe dem. Men objektivt set er de ikke specielt fremragende, og det er her at en bilanmeldelse bevæger sig væk fra data og over i det subjektive – og det påvirker også vores stjerneregn. Et slag på tasken er, at 25 pct. af en stjernegivning er følelser, og sådan må det være, for vi er jo mennesker der føler og oplever bag rattet.

Konklusion – det er dig, der bestemmer

Så hvad er konklusionen? At det alt sammen er lige meget, bare det kildrer i maven? Nej. Man må gerne træffe irrationelle bilvalg. Det gør folk hver dag i Danmark. I 2025 solgte Navor over 1.500 biler. Og de laver virkeligt ringe biler. Og for vores skyld må danskerne hjertens gerne træffe irrationelle valg. Men det skal være oplyste, irrationelle valg.

Når vi tester biler, går vi basispunkterne ovenfor igennem for netop den bil. Derudover vejer vi den på den vægt, den bør vejes på: Er det en sportsvogn, skal den være sjov, og er det en stationcar, skal den være praktisk. Men i sidste ende er det alt samme et spørgsmål om følelser. Om hvad bilen får os til at føle. Glæde, tilfredshed, sikkerhed, coolness eller afslappethed. Det kan man kun selv afgøre bag rattet, når man ser bilen i den virkelige verden. Vores stjerner er ca. 75 pct. objektive kriterier og 25 pct. følelser, og derfor kan de altid diskuteres. Og det skal de.

Derfor findes der ikke objektivt set et rigtigt eller forkert antal stjerner. Og dermed et rigtigt eller forkert bilvalg. Kun et subjektivt forkert eller rigtigt valg. Men lad det for guds skyld være et oplyst bilvalg – alt andet er dovent og dumt og ender i et potentielt ulykkeligt bilejerskab. Så gennemgå ovenstående basispunkter, snup en anmeldelse af bilen på Kuffert & Kørehandskers YouTubekanal, brug stjernerne som vejledning og ikke dit facit. I sidste ende er det nemlig hvad bilen får dig til at føle efter en time i selskab med den, der afgør, om den er pengene værd eller ej. Så biler skal altid testkøres før køb. Så læs op, brug vores stjerner som pejlemærke, men test altid bilen i virkeligheden og sæt først derefter din signatur på en slutseddel. Så gør du aldrig et dårligt bilkøb igen.