Mercedes-Benz elbiler

14 elektriske modeller · priser fra 396.200 kr.

Om Mercedes-Benz

Mercedes fører deres historie tilbage til 1886, da de "opfandt" automobilet, så de fejrer faktisk 140 års fødselsdag i år. Lige siden har de ligget forrest i det motorindustrielle felt, og selv den dag i dag kan de i flere bilklasser hævde at lave den bedste bil derude. De producerer alt fra den lille topersoners Smart til lastbiler og busser. Men det er på luksusbiler med baghjulstræk, de er stærkest. C-Klasse, E-Klasse og S-Klasse er kongerne i deres klasser, hver gang der kommer en ny model. Derudover er de stærke på SUV'er – en bevægelse, de startede med M-Klasse i 1997, og i dag dækker fra den lille GLA til den massive syvpersoners GLS. På drivlinjefronten leverer de både benzin, diesel, PHEV og rene elbiler, På elbilfronten har de flere modeller end nogen anden producent lige nu, og de har flere på vej. GLB, GLC og den kommende C-klasse på strøm, leverer alle på højeste niveau – og på ladning og effektivitet. Mercedes er kort sagt i bedre form end nogensinde, og selvom der er modeller, jeg kunne være foruden (coupé-versionerne af GLC og GLE), så leverer de overordnet set imponerende stærkt op til deres slogan om at være de bedste til det, de laver – eller slet ikke forsøge.

Oprindelsesland
Tyskland
Koncern
Mercedes-Benz Group
Ejerland
Tyskland