Volvo EX60 test og priser
Fra 579.900 kr. · 4 varianter
Til langtur vil jeg faktisk hellere køre Volvo EX60 end BMW iX3, og lige så gerne som Mercedes GLC. Google-systemet er fremragende.









Volvo EX60 anmeldelse
Kuffert og Kørehandsker6. aug 20268/10Fordele
- Google infotainmentsystem
- Hurtig opladning
- Komfortabel og støjsvag på langtur
Ulemper
- Dæmpning af glastag er ekstraudstyr
- Assistentsystemerne er middelmådige
- Ingen fysisk nøgle
Kort om Volvo EX60
Volvo EX60 er den elektriske udgave af XC60, den mest solgte Volvo nogensinde, og den lander i et benhårdt segment, hvor den skal op mod BMW iX3 og Mercedes GLC. Vi var en smule kritiske efter det første korte møde med bilen i Spanien, så vi har nu kørt knap 2.600 km til Østrig og retur med hele familien om bord. Testbilen er P10 med firehjulstræk og 660 km rækkevidde på den 800-volts platform, alle EX60 bygger på, og det er også den variant, de fleste danskere ender med at vælge. Efter turen står det klart, at EX60 vinder på komfort, kabine og teknologi frem for på køreglæde.
Priser og varianter
Volvo EX60 fås i 4 varianter, fra 579.900 kr. til 959.900 kr.
| Variant | Effekt | Rækkevidde | Batteri | Pris fra |
|---|---|---|---|---|
| Volvo EX60 BEV P10 PLUS AWD | 510 hk | 660 km | 92 kWh netto | 579.900 kr. |
| Volvo EX60 BEV P12 PLUS AWD | 680 hk | 810 km | 112 kWh netto | 645.900 kr. |
| Volvo EX60 BEV P12 ULTRA AWD | 680 hk | 810 km | 112 kWh netto | 729.900 kr. |
| Volvo EX60 BEV P10 ULTRA AWD | 510 hk | 660 km | 92 kWh netto | 959.900 kr. |
Design og farver
Designet er et af de steder, hvor Volvo EX60 har en klar fordel. Hvor BMW iX3 er dramatisk i sit udtryk, er EX60 langt mere medgørlig og nemmere at sluge, og den holder fast i et roligt skandinavisk formsprog. Thors hammer-lygterne er stadig et af de fineste kendetegn, og siden er glat, ikke mindst fordi dørhåndtagene sidder som finder ved sideruden. Med 22 tommer fælge under sig ser den rigtig godt ud, selvom de koster en smule på komforten.
Håndtagene har en lille skarp kant, som vi lægger mærke til hver gang, men de svigtede til gengæld ikke en eneste gang på hele turen. Det samme gælder den digitale nøgle, for bilen låste konsekvent op, når vi nærmer os. Vi vil alligevel gerne have en rigtig nøgle, for der følger kun en app og et lille plastikkort med. Det bliver et problem den dag, du står et stykke fra bilen, og nogen beder dig låse op, og du skal grave telefonen op af lommen og finde ind i en app for at gøre det.
Ice White(solid)
Plads og bagagerum
Volvo EX60 rummer det meste. Bagagerummet tager cirka 520 liter, og bunden er todelt, så man kan komme ned til det, der ligger nederst, uden først at fjerne alt det ovenpå. Det lyder som en bagatel, men vi brugte det rigtig mange gange undervejs. Hattehylden klikker ind og ud med en enkelt bevægelse, der er frunk til ladekablerne. En klapvogn og feriebagagen til fire personer er ingen problem.
På bagsædet er der rigelig plads, og fordi bilen står på en dedikeret elbil-platform, er gulvet lavt nok til, at der er ordentlig støtte under lårene. Men det er også her, bilens kritiske mangel gemmer sig. Glastaget er standard, og det kan kun blændes af, hvis du tilvælger det som ekstraudstyr eller vælger det dyre udstyrsniveau. Med to børn på bagsædet og solen fremme bliver det alt for varmt uden afblænding, og vi vil aldrig selv vælge en EX60 uden den funktion.



Infotainment
Infotainmentsystemet er et Volvo EX60 stærkeste kort. Systemet kører Google Automotive, og navigationen er den bedste både når det gælder live trafik og ruteplanlægning. Ruteplanlægninge fungerer sublimt, og man skal ikke sidde og taste adresser ind for at ramme det rigtige sted. Systemet er i øvrigt udstyret med Google Gemini. Vi bad systemet finde den højeste bjergtop i nærheden, og den svarede med navn, højde, visning på kortet og et tilbud om at lægge ruten derhen. Det er det bedste AI-styrede talesystem, vi har oplevet i en bil.
Førerpladsen omkring skærmen er lige så gennemtænkt. Klimaanlægget køler kabinen ned til tyve grader, selv når det er over tredive udenfor, og det giver aldrig op. Luftstrømmen kan sendes ind på dig eller væk fra dig med et tryk, og det virker rent faktisk i stedet for bare at være pynt. Kopholderen kan skydes ind og ud, telefonen har sin egen plads i synsfeltet, og Qi-laderen lader i stedet for bare at holde batteriniveauet. Til gengæld mangler der et brugbart handskerum, og spejlene skal justeres inde i skærmen, hvilket er lidt bøvlet. Rattet er desuden for lille til vores smag.


Køreoplevelse
Volvo EX60 er ikke bilen, du køber for at jagte sving. På snoede bjergveje i Alperne imponerer den ikke synderligt, og det lille rat giver for lidt information om, hvad der sker under forhjulene. Her vil vi hellere sidde i en BMW iX3. Men det er de færreste, der prioriterer skarpe køregenskaber i en bil om EX60. Som hverdagsbil og som langtursbil er den til gengæld super fed, og den adaptive undervogn holder komforten oppe, selv med de enorme 22 tommer fælge. Den er støjsvag, speeder og bremse er velkalibreret og køreoplevelsen føles gedigen.
Kræfter er der rigeligt af, og EX60 suser op i fart til tophastigheden på 180 km/t. Det stærkeste argument for bilen er faktisk betjeningen, for efter en uge kan man styre samtlige funktioner på rattet uden at kigge ned. Fartadvarslen slås fra med ét tryk, afstanden til den forankørende justeres med tommelfingeren, og musikken sidder lige i fingrene. Det virker gennemført og gennemtænkt med chaufføren i centrum.



Rækkevidde og opladning
Opladningen i Volvo EX60 afhænger mere af, hvornår du kører, end af hvad bilen kan. På vej ned gennem Tyskland midt på dagen kommer vi ikke i nærheden af bilens maksimale effekt, men det var standeren og ikke bilen, der satte grænsen. I ferietrafik deler man alting med alle andre og det er svært at finde en ladestander, der kan levere 370 kW.
Hjemturen tog vi om natten, og der viser EX60, hvad den er lavet til. Ladestanderne stod tomme, bilen bragede op på de fulde 370 kW, og 10 til 80 procent er overstået på de opgivne 16 minutter. Vores anbefaling til andre børnefamilier er derfor at køre efter aftensmaden, for så er der hverken kø på vejen eller ved laderen. Forbruget blev til gengæld højt på den her tur, men vi kørte også stærkt hele vejen og gjorde ikke det mindste for at spare på strømmen.
Beregnet for BEV P10 PLUS AWD
Alle specifikationer
Volvo EX60 fås i 4 varianter. Priserne går fra 579.900 kr. for indstigningsmodellen til 959.900 kr. for topmodellen.
Det folk søger på
Bil og motor
Batteri og opladning
Mål, vægt og garanti
Udstyr og standardpakke
Herunder ser du hvad der følger med som standard på Volvo EX60 i varianten BEV P10 PLUS AWD.
Hvad koster en Volvo EX60 at eje?
Tallene gælder BEV P10 PLUS AWD. Elbiler betaler den laveste sats i grøn ejerafgift, og strømprisen er regnet ud fra bilens eget forbrug.
Bør du købe Volvo EX60?
Volvo EX60 er ikke en bil, vi var overbeviste om efter den første korte tur, men efter knap 2.600 km med hele familien er dommen en anden. Den er en gedigen rejsemakker, og det er ikke ment som en lunken ros, for den er komfortabel, støjsvag, nem at betjene og har et af de bedste infotainmentsystemer. Skal vi på langtur, vil vi faktisk hellere sidde i Volvo EX60 end i BMW iX3, fordi komforten er bedre og Google-systemet er så godt, som det er. Vi vil lige så gerne køre den som en Mercedes GLC, der har samme komfort, men koster mere.
To ting skal du dog vide, inden du bestiller. Glastaget kan kun blændes af, hvis du vælger det som ekstraudstyr eller med det dyreste udstyrsniveau. Skal der sidde børn på bagsædet, er det ikke til diskussion, at det skal man have. Og på hjemturen svigtede den digitale nøgle, fartpiloten, vejbaneassistenten og skiltegenkendelsen på samme tur, og de kom først til sig selv igen dagen efter hjemme på matriklen. Det er præcis den slags softwareproblemer, vi har set fra Volvo før, og som vi havde håbet var lagt bag os med denne bil. Assistentsystemerne er i det hele taget det svageste punkt, for selv når de virker, er de kun okay og ikke i nærheden af det, BMW leverer. Køb Volvo EX60 for komforten, kabinen og Google, ikke for teknologien omkring dig.