Toyota bZ4X

Fra 299.990 kr.

Er Toyota bZ4X en god bil?

Toyota bZ4X kom latterligt dårligt fra start, men her med faceliftet har Toyota fået styr på det grundlæggende. Det er en mellemstor SUV, der nu har bedre batteristyring, bedre aerodynamik og en mærkbart mere komfortabel kabine. Den opdaterede Toyota bZ4X er den elbil, ejerne ventede på, da den første generation udkom.

Design

Visuelt ligner Toyota bZ4X sig selv. Designændringerne er små, og man skal have den automobilkendende monokel relativt langt ind i øjet for at se dem. Men under huden er cd-værdien faldet et lille hak, og det giver lidt ekstra rækkevidde.
Indvendigt er kabinen velindrettet, og materialerne er gennemgående lækre. Det er ikke en bil, der signalerer drama, og det er præcis det, en stor del af Toyotas kunder vil sætte pris på. Toyota bZ4X er en bil, der ser solid ud uden at råbe op.

Henter bil...
Toyota bZ4X

Farver til Toyota bZ4X

Vælg farve

Plads og bagagerum

Bagagerummet er anstændigt dybt og har gode adgangsforhold, men coupéformen betyder, at hvis du pakker til loft, er der ikke meget overskud. Adgangen er nem, og der er ekstra plads i et rum under bunden. På bagsædet er der anstændig støtte, anstændig hovedhøjde og anstændig benplads.
Der er to USB-C-stik på bagsædet og varme i sæderne i det højere udstyrsniveau. Materialerne er lækre, og lyden af døren, der lukker, fortæller dig med det samme, at her er arbejdet med isolering. Det er ikke klasseledende bagsædeplads, men det rækker fint til en familie på fire.

Infotainment og teknologi

Kabinen i Toyota bZ4X har masser af fysiske knapper, og det elsker vi. Klimaanlægget har drejeknapper til både temperatur og lyd, og det betyder, at hverdagen ikke kræver dyk i menuer. Den nye 14-tommer skærm er hurtig men ikke helt let at finde rundt i. Både Apple CarPlay og Android Auto kører trådløst.
Infotainmentsystemet er funktionelt, men det fremstår en anelse rudimentært, hvis man kommer fra koreanske eller tyske konkurrenter. Der er to mobilopladere, et fantastisk kamerasystem og pænt med opbevaringsrum. Pianolak er holdt nede til et minimum – det kan vi godt lide.

Sådan kører Toyota bZ4X

Toyota bZ4X er præcis og velkørende, men ikke involverende. Toyota selv kalder den “fun to drive”, og det skal de holde op med, for den er ikke en bil, der får os til at lede efter krøllede landeveje. Vi sad i den forhjulstrukne 224-hestes udgave, der nemt rammer alle hverdagens behov.
Den virkelig store forskel er komforten. Toyota har arbejdet med affjedring og lyddæmpning, og resultatet er en kabine, hvor man kunne ligge og tøffe afsted hele vejen fra Spanien til Danmark uden at blive træt. Den firehjulstrukne udgave med 343 hk klarer mere terræn end nogen ID.4 eller Tesla Model Y kunne drømme om, men den skal du kun overveje, hvis du jævnligt skal væk fra asfalten eller trække tungt på krogen.

“Navnet betyder beyond zero 4 (størrelsen) og x er crossover. Virkelig spøjst navn.”
Henrik Dreboldt Henrik Dreboldt Bilanmelder · Kuffert & Kørehandsker

Rækkevidde og opladning

Toyota har lavet den helt store omgang under huden. Der er ny termisk styring af batteriet, og det betyder, at den kan forvarme automatisk, når du taster en lader ind i navigationen. Selv ved minus 10 grader skulle den nu lade fra 10 til 80 procent på 28 minutter, og det er den væsentligste forbedring siden den oprindelige model.
DC-ladning topper ved 150 kW. Det er ikke klasseledende, men ladekurven er nu så flad, at opladningen er acceptabel. Forbruget i vores test landede på 13,4 kWh / 100 km ved 19 graders varme på sydspansk landevej, og det er fornuftigt. Med 22 kW AC-ladning i topudstyrsudgaven er den særligt velegnet til byboere, der lader ved tre-timers parkeringssteder.

Sådan langt kører den i virkeligheden
404 km
Beregnet for Active 57,7 kWh
Årstid
Kørsel
Officiel WLTP 444 km
Lynladning 10–80 % på ca. 30 min — nok til ~283 km mere.

Specifikationer

Toyota bZ4X fås i 7 forskellige varianter. Priserne starter fra 299.990 kr. for indstigningsmodellen og strækker sig op til 389.990 kr. for topmodellen. Vælg din ønskede variant i menuen for at se de specifikke tekniske detaljer herunder.

Pris fra (inkl. levering) 299.990 kr.
Variant

Bil & motor

VariantActive 57,7 kWh
KarrosseriSports utility vehicle
Effekt167 hk
Moment265 Nm
DrivlinjeForhjulstrukket
0-100 km/t8,6 sek
Tophastighed160 km/t
Årgang2025

Batteri & opladning

BatteritypeLithium-ion
Forbrug13,9 kWh/100km
Batteri (netto)54 kWh
Max DC ladeeffekt150 kW
Batteri (brutto)57,7 kWh
DC ladning (10-80%)30 min
Rækkevidde (WLTP)444 km
Max AC ladeeffekt11 kW

Toyota bZ4X priser og varianter

Toyota bZ4X fås i 7 varianter. Her er den fulde prisliste — fra 299.990 kr. for indstigningsmodellen til 389.990 kr. for topmodellen.

Variant Effekt Rækkevidde Batteri Pris fra
Toyota bZ4X Active 57,7 kWh 167 hk 444 km 54 kWh 299.990 kr.
Toyota bZ4X Active Tech 73,1 kWh 224 hk 569 km 69 kWh 324.990 kr.
Toyota bZ4X Executive 73,1 kWh 224 hk 559 km 69 kWh 344.990 kr.
Toyota bZ4X Active Tech 73,1 kWh AWD 343 hk 516 km 69 kWh 344.990 kr.
Toyota bZ4X Executive 73,1 kWh AWD 343 hk 506 km 69 kWh 364.990 kr.
Toyota bZ4X Executive Panorama 73,1 kWh 224 hk 511 km 69 kWh 369.990 kr.
Toyota bZ4X Executive Panorama 73,1 kWh AWD 343 hk 468 km 69 kWh 389.990 kr.

Udstyr og standardpakke

Herunder kan du se hvad der følger med som standard på Toyota bZ4X i varianten Active 57,7 kWh, og hvad der ikke er inkluderet. Vælg en anden variant ovenfor for at opdatere listen.

Varmepumpe Standard
Sædevarme foran Standard
Opvarmet rat Standard
Elektrisk bagklap Standard
Keyless entry Standard
Digital nøgle Standard
Adaptiv fartpilot Standard
Parkeringssensorer Standard
Bakkamera Standard
360° kamera Standard
Head-up display Ikke standard
Isofix Standard
Apple CarPlay & Android Auto Standard
Vehicle-to-Load (V2L) Ikke standard
Vehicle-to-Grid (V2G) Ikke standard
Vehicle-to-Home (V2H) Ikke standard

Bør du købe Toyota bZ4X?

Toyota bZ4X er endelig blevet den bil, den skulle have været fra starten. Den er fornuftig, den er komfortabel, og den har den 10-årige servicegaranti, der er et stærkt argument for Toyota-ejere, der ikke ønsker overraskelser. Vi anbefaler den forhjulstrukne udgave med det store batteri.
Den største konkurrence kommer fra Toyotas eget program. CH-R+ er en mindre, billigere lillesøster, og nu kan bZ4X fås som stationcar med mere praktiske egenskaber. Hvis du vil have en sportig coupé-SUV fra Toyota, vil vi pege på CH-R+, og hvis du vil have plads, så tag på bZ4X Touring. Det efterlader bZ4X i en lidt klemt midte, men som bil betragtet er den helt klart blevet anbefalingsværdig.

Find den bedste ladeløsning til din Toyota bZ4X Svar på få spørgsmål og få din reelle månedspris — eje, leje eller offentlig. Find ladeløsning

Ofte stillede spørgsmål om Toyota bZ4X

Hvad koster en Toyota bZ4X?

Prisen starter fra 299.990 kr. fordelt på 7 varianter.

Hvor langt kører en Toyota bZ4X på en opladning?

Toyota bZ4X har en officiel WLTP-rækkevidde på op til 569 km afhængigt af variant og batteristørrelse.

Hvilke batteristørrelser fås Toyota bZ4X med?

Toyota bZ4X fås med batterier fra 54 til 69 kWh (netto).

Hvor hurtigt lader en Toyota bZ4X?

Toyota bZ4X lynlader fra 10 til 80 % på ned til 30 minutter ved op til 150 kW DC.

Er Toyota bZ4X firehjulstrukket?

Toyota bZ4X fås som forhjulstrukket og firehjulstrukket.

Hvor stort er bagagerummet i en Toyota bZ4X?

Toyota bZ4X har et bagagerum på op til 452 liter.

Hvor meget kan en Toyota bZ4X trække?

Toyota bZ4X har en maksimal trækkraft på op til 750 kg (bremset anhænger).

Alternativer til Toyota bZ4X

Er du ikke helt solgt, er der oplagte alternativer herunder, som minder om i plads og pris, men er de bedste vurderet ud fra anmeldelserne. Prøvekør gerne flere, før du beslutter dig.