Hyundai IONIQ 5

Fra 279.995 kr.

Er Hyundai IONIQ 5 en god bil?

Hyundai Ioniq 5 var en revolution da den kom med sin 800 volt arkitektur og deraf følgende hurtige opladning – pakket i et uhyre karakterfuldt og skarpt design, med klare referencer til 1970’erne skarpe linjer. I 2023 fik den et rimeligt omfattende facelift, hvor batteriet blev lidt større, effektiviteten bedre, rækkevidden længere og den fik lidt mere power. Den kommer stadigvæk i to batterivarianter og med ydelser fra lige under 200 hk til langt over 600 hk i den potente N-udgave.

Sådan kører Hyundai IONIQ 5

Hyundai Ioniq 5 er ikke en bil, du tager en omvej i sådan for sjov. Den fås i flere udgaver, men udgaven med 229 hk på bagakslen er den klart mest oplagte. Den er fint vaks og meget neutral i sin opførsel. Komforten er i skabet og den er dejlig retningsstabil takket være sin lange 3 meter akselafstand.

På motorvejen er bilens kantede design stadig et gigantisk handicap, når hastigheden overstiger 100 km/t. Vi brugte konsekvent omkring 24 kWh pr. 100 km ved motorvejshastighed, hvilket betyder, at den realistiske motorvejsrækkevidde med det store batteri ligger et godt stykke under de 300 km. På landevej og i by er forbruget til gengæld langt mere fornuftigt, og der er ingen tvivl om, at bilen forbrugsmæssigt excellerer mest i de situationer, hvor hastigheden ikke kommer op hvor.

Plads og bagagerum

Hyundai Ioniq 5 har en akselafstand på tre meter, og det mærkes tydeligt på bagsædet. Her er der nærmest plads til at sidde med benene over kors, og der er god benpladsen under forsædet. Bagsædet er udstyret med USB-stik, sædevarme og i Ultimate-versionen endda solgardiner.

Frunket er et af de bedste i klassen og kølerhjelmen har ingen støttepind. Ladeporten sidder på højre bagskærm, så det er i praksis lettest at lægge kablet i bagagerummet, men frunket er oplagt til formålet. Bagagerummet har en fin læssehøjde og god dybde, så der er plads til det, man har brug for på en familietur.

Infotainment og teknologi

Inde i kabinen fungerer tingene dejligt intuitivt. Inoiq 5 har ikke branchens mest avancerede eller mest visuelt indbydende infotainmentsystem, men funktionelt er det forrygende. Alt fra navigation til klimaanlæg sædevarme og de øvrige menuer er velkendte og virker upåklageligt i hverdagen.

Rækkevidde og opladning

Når man indtaster en ladestation som destination, begynder bilen automatisk at varme batteriet op undervejs, så det har optimal temperatur, når man ankommer.

Ved ankomst i den testede 229 hk RWD udgaven kom vi til laderen med kun 15 procent på batteriet og med forvarmet batteri nåede vi kun op på 104-139 kW.  Vi havde forventet mere af et 800 volt-system med et næsten tomt batteri. På papiret lader den fra 10-80% på 18 minutter. En del af forklaringen kan være, at ladestationen var godt fyldt op, men vores oplevelse var at otentialet er der, men det er ikke helt indfriet endnu.

Hvor langt kører den i virkeligheden?

Beregnet ud fra form, hastighed og vejr, frem for laboratorietal.

Beregnet ud fra: 63 kWh 170 hk Essential

Årstid
Kørselstype
0 km
0 km
0 km
15 min pause
Lynopladning (10-80%)
18 min

Giver dig ca. 0 km ekstra

Design

Hyundai Ioniq 5 skriger af karakter. Det boxy, kantede design har referencer til klassisk Giugiaro-æstetik, og vi kan nærmest ikke sætte ord på, hvor tæske fedt det ser ud. Det er en bil med en personlighed, som søstermodellen Ioniq 6 simpelthen ikke kan matche med sit kønsløse, aerodynamisk dikterede look.

Henter bil...
Hyundai Ioniq-5

Farver til Hyundai Ioniq 5

Vælg farve

Specifikationer

Hyundai Ioniq 5 fås i 11 forskellige varianter. Priserne starter fra 279.995 kr. for indstigningsmodellen og strækker sig op til 524.995 kr. for topmodellen. Vælg din ønskede variant i menuen for at se de specifikke tekniske detaljer herunder.

Pris fra 279.995 kr.

Bil & motor

Variant63 kWh 170 hk Essential
KarrosseriSports utility vehicle
Effekt170 hk
Moment350 Nm
DrivlinjeBaghjulstrukket
0-100 km/t8,5 sek
Tophastighed185 km/t
Årgang2025

Batteri & opladning

BatteritypeLithium-ion
Forbrug15,6 kWh/100km
Batteri (netto)Ukendt
Max DC ladeeffekt180 kW
Batteri (brutto)63 kWh
DC ladning (10-80%)18 min
Rækkevidde (WLTP)440 km
Max AC ladeeffekt11 kW

Mål, vægt & praktik

Længde4.635 mm
Bagagerum584 liter
Bredde1.890 mm
Bagagerum (sæder ned)1.587 liter
Højde1.647 mm
FrunkUkendt
Akselafstand3.000 mm
Egenvægt1.905 kg
Benplads foranUkendt
Sæder / døre5 / 5
Totalvægt2.370 kg
Max. trækevægt750 kg

Garanti & øvrigt

Garanti (bil)60 mdr / ubegrænset
LydsystemUkendt
Garanti (batteri)96 mdr / 160.000 km
Produceret iKorea

Udstyr og standardpakke

Herunder kan du se hvad der følger med som standard på Hyundai Ioniq 5 i varianten 63 kWh 170 hk Essential, og hvad der ikke er inkluderet. Vælg en anden variant ovenfor for at opdatere listen.

Varmepumpe Standard
Sædevarme foran Standard
Opvarmet rat Standard
Elektrisk bagklap Ikke standard
Keyless entry Standard
Digital nøgle Standard
Adaptiv fartpilot Standard
Parkeringssensorer Standard
Bakkamera Standard
360° kamera Ikke standard
Head-up display Ikke standard
Isofix Standard
Apple CarPlay & Android Auto Standard
Vehicle-to-Load (V2L) Standard
Vehicle-to-Grid (V2G) Ikke standard
Vehicle-to-Home (V2H) Ikke standard

Bør du købe Hyundai IONIQ 5?

Med realistisk rækkevidde på over 400 km ved almindelig kørsel er udgaven med stort batteri mere end god nok til hverdagen, og da de fleste alligevel lader hjemme, er lynladehastigheden ikke den afgørende faktor.

Spørgsmålet er, om man skal vælge Ioniq 5 eller Ioniq 6. Som elbil betragtet er Ioniq 6 den bedre bil, særligt på lange motorvejsture, hvor dens overlegne aerodynamik giver markant bedre effektivitet. Men Ioniq 5 har noget, Ioniq 6 aldrig vil have: karakter og et design, der giver lyst til at kigge på bilen. Hvis man primært kører i by og på landevej og lejlighedsvis tager motorvejen, er Ioniq 5 stadig den fedeste elektriske Hyundai at vælge. Man skal blot acceptere at holde lidt længere ved lynladeren, når turen er lang.

Alternativer til Hyundai IONIQ 5

Er du ikke helt solgt, er der oplagte alternativer herunder, som minder om i plads og pris, men er de bedste vurderet ud fra anmeldelserne. Prøvekør gerne flere, før du beslutter dig.