Kia EV5 test og priser
Fra 299.999 kr. · 8 varianter
Vi håber, der er flere, der vil vælge noget andet end ID.4 og Skoda Enyaq, og EV5 giver dem et rigtigt godt argument for det.


















Kia EV5 anmeldelse
Kuffert og Kørehandsker9. sep 20267/10Fordele
- Stort bagagerum
- God bagsædsplads med fin lårstøtte
- Distinkt og karakterfuldt design
Ulemper
- Lav siddeposition foran
- Brystsvag motor på motorvej
- Skiller sig ikke teknisk ud fra konkurrenterne
Kort om Kia EV5
Kia EV5 er en SUV, der placerer sig mellem Kia EV3 og Kia EV9 i mærkets elektriske familie. Den fås med to batteristørrelser, og det er det store, du skal have. Kia EV5 udfordrer Volkswagen ID.4, Skoda Enyaq, Tesla Model Y og Toyota bZ4X i den klasse, hvor de fleste danske familier kigger først.
Priser og varianter
Kia EV5 fås i 8 varianter, fra 299.999 kr. til 449.999 kr.
| Variant | Effekt | Rækkevidde | Batteri | Pris fra |
|---|---|---|---|---|
| Kia EV5 Standard Range 156hk 60.3kWh Access | 156 hk | 366 km | 60,3 kWh brutto | 299.999 kr. |
| Kia EV5 Long Range 217hk 81.4kWh Access | 218 hk | 530 km | 81,4 kWh brutto | 324.999 kr. |
| Kia EV5 Long Range 217hk 81.4kWh Prestige | 218 hk | 530 km | 81,4 kWh brutto | 339.999 kr. |
| Kia EV5 Long Range 217hk 81.4kWh Upgrade | 218 hk | 520 km | 81,4 kWh brutto | 349.999 kr. |
| Kia EV5 Long Range 217hk 81.4kWh GT-Line | 218 hk | 505 km | 81,4 kWh brutto | 369.999 kr. |
| Kia EV5 Long Range Perform 265hk 81.4kWh Upgrade | 265 hk | 491 km | 81,4 kWh brutto | 374.999 kr. |
| Kia EV5 Long Range Perform 265hk 81.4kWh GT-Line | 265 hk | 491 km | 81,4 kWh brutto | 394.999 kr. |
| Kia EV5 Long Range Performance 306hk 81.4kWh GT | 306 hk | 476 km | 81,4 kWh brutto | 449.999 kr. |
Design og farver
Kia EV5 viderefører Kias markante designsprog med kantede former og skarpe forlygter. Hvor det på EV3 virker overdrevet og på EV9 lidt vulgært, så passer det rigtig fint på EV5. Det er en SUV med en distinkt karakter, og det er en kvalitet, vi tilskriver positivt.
Indvendigt er kabinen mørk i basisversionen men i de højere udstyrsniveauer kan man lysne det op med andet indtræk. Materialerne er gode, og der er fint med aflægningsplads. Det er en kabine, der er familievenlig og ikke et showroom.
Fusion Black
Plads og bagagerum
Kabinen i Kia EV5 bruger samme tre-skærms layout som EV3 og EV9. Det er praktisk, hurtigt og logisk, og navigationssystemet er nu opgraderet med detaljeret ladeplanlægning. Du kan taste ind, hvor meget strøm du gerne vil have ved ladestop og ved destinationen. En funktion vi godt kan lide.
Touch-betjeningspanelet under skærmen er vi ikke vilde med. Det er ikke det bedste at bruge, og uopmærksomheden fra vejen bliver større, hvor fysiske knapper havde gjort hverdagen lettere.








Infotainment
Kabinen i Kia EV5 bruger samme tre-skærms layout som EV3 og EV9. Det er praktisk, hurtigt og logisk, og navigationssystemet er nu opgraderet med detaljeret ladeplanlægning. Du kan taste ind, hvor meget strøm du gerne vil have ved ladestop og ved destinationen. En funktion vi godt kan lide.
Touch-betjeningspanelet under skærmen er vi ikke vilde med. Det er ikke det bedste at bruge, og uopmærksomheden fra vejen bliver større, hvor fysiske knapper havde gjort hverdagen lettere.




Køreoplevelse
Kia EV5 er sat op til den bløde side, og det betyder, at hverdagen er behagelig og afdæmpet. Affjedringen passer rigtig godt til lange motorvejsstræk og dårlige veje, og der er en lille smule blød vukken i karrosseriet, som passer til en familie-SUV. For den her bilklasse er det den rette balance.
Det store batteri har 217 hestekræfter, og 0 til 100 km/t klares på lige over 8 sekunder. Det er fint i byen og på landevej, men på motorvejen er den en anelse brystsvag, hvis du skal ud og overhale ved højere hastigheder. Konkurrenterne fra Volkswagen-gruppen, VW ID.4 og Skoda Enyaq byder på 286 hestekræfter, og det er mærkbart.





Rækkevidde og opladning
Kia EV5 lader med op til 150 kW DC, og fra 10 til 80 procent tager omkring 30 minutter. Det er helt på niveau med Volkswagen ID.4 og Skoda Enyaq, måske to minutter langsommere, men meget sammenligneligt.
Det lille batteri har en rækkevidde på kun 360 km på en opladning, og det er klart for lidt til en bil i den her størrelse. Det store batteri er opgivet til over 500 km. Vælg det store batteri, som uden tvivl retfærdiggør merprisen og giver dig en bil, der er reelt brugbar til langtur.
Beregnet for Standard Range 156hk 60.3kWh Access
Alle specifikationer
Kia EV5 fås i 8 varianter. Priserne går fra 299.999 kr. for indstigningsmodellen til 449.999 kr. for topmodellen.
Det folk søger på
Bil og motor
Batteri og opladning
Mål, vægt og garanti
Udstyr og standardpakke
Herunder ser du hvad der følger med som standard på Kia EV5 i varianten Standard Range 156hk 60.3kWh Access.
Hvad koster en Kia EV5 at eje?
Tallene gælder Standard Range 156hk 60.3kWh Access. Elbiler betaler den laveste sats i grøn ejerafgift, og strømprisen er regnet ud fra bilens eget forbrug.
Bør du købe Kia EV5?
Kia EV5 er et godt valg, hvis du leder efter en familie-SUV med distinkt design og stort bagagerum. Vi anbefaler det store batteri og den 7-årige garanti uden krav om autoriseret værksted er stadig et stærkt salgsargument for Kia.
Konkurrencen kommer fra Volkswagen ID.4, Skoda Enyaq, Tesla Model Y og Toyota bZ4X. Kia EV5 ligger en lille smule lavere i pris end de fleste i basisversionen, og dens design skiller sig markant ud. Overvej, om du i stedet kan klare dig med en Kia EV3 med det store batteri, der er mærkbart billigere, hvis familien kan leve med den mindre størrelse. EV5 er den klare anbefaling, hvis du har brug for ekstra plads og et distinkt design.