MG S5 test og priser
Fra 199.999 kr. · 3 varianter
Hvorfor? Med den større og bedre MGS6 er 5'eren lige så ligegyldig som FCK's tredjemålmand.











MG S5 anmeldelse
Kuffert og Kørehandsker11. aug 20266/10Fordele
- Meget udstyr for pengene
- Plads
- Komfort
Ulemper
- Endnu en kinesisk vuggegryde
- Langsom DC-ladning
- Ingen frunk
Kort om MG S5
MG S5 konkurrerer direkte mod Skoda Elroq, Kia EV3 og Renault Scenic. Den kommer i to batteristørrelser: 49 kWh med 170 hk og 340 km rækkevidde, samt 64 kWh med 231 hk og 480 km rækkevidde. Startprisen på 200.000 kr. lyder fristende, men den billigste variant er der en vigtig grund til at styre udenom – og det kommer vi til. Spørgsmålet er, om MG S5 kan leve op til løftet om at slå konkurrenterne på pris uden at gå på kompromis med det væsentlige.
Priser og varianter
MG S5 fås i 3 varianter, fra 199.999 kr. til 249.999 kr.
| Variant | Effekt | Rækkevidde | Batteri | Pris fra |
|---|---|---|---|---|
| MG S5 Comfort Standard Range 49kWh | 170 hk | 340 km | 47,1 kWh netto | 199.999 kr. |
| MG S5 Comfort Long Range 64kWh | 231 hk | 480 km | 62,1 kWh netto | 224.999 kr. |
| MG S5 Luxury Long Range 64kWh | 231 hk | 465 km | 62,1 kWh netto | 249.999 kr. |
Design og farver
Designet på MG S5 er noget af det bedste, MG har præsenteret i lang tid. Frontlygtebåndet er smalt og langt, og i kørelyset sidder der et mønster, som MG beskriver som et ternet flag. Bilen har et let sporty udtryk, der minder lidt om en raket, og der er mulighed for at montere en tagboks.
Et sort felt langs siden er med til at gøre bilen visuel lavere, og det passer faktisk med virkeligheden: MG S5 har den laveste batteripakke i klassen, kun 110 mm høj, hvilket giver mulighed for at sænke gulvet en smule og dermed spare lofthøjde til bagsædepassagererne. Det eneste, vi hæfter os ved, er hjulstørrelsen – selv på 18-tommer fælge ser hjulene lidt for små ud i forhold til hjulkasserne, og det giver bilen et lidt ubalanceret udtryk. Men det er en detalje i et ellers velkomponeret design.
Pebble black
Plads og bagagerum
På bagsædet i MG S5 er der faktisk rigtig fin knæplads, og lofthøjden er overraskende generøs. Vi satte os bag os selv og konstaterede, at selv ved 1,79 meters højde sidder man behageligt. Sædehynden er tilpas lang, man kan få fødderne godt frem, og der er en USB-C-port til rådighed. Det er et velovervejet bagsæde, der fungerer godt i hverdagen.
Bagagerummet rummer 453 liter, og ligesom hos mange konkurrenter er der en todelt bund, der enten giver fuld højde eller et skjult rum nedenunder til ladekabel og lignende. Der er net, kroge og fastgøringsbøjler – alt i alt et bagagerum der ligger på niveau med resten af klassen. Kabinen generelt er et klart skridt op sammenlignet med MG4: Dørsiderne er beklædt med bløde materialer, der er ruskinsagtige overflader ved trådløs opladning, og der er et dedikeret rum til telefonen, som vi faktisk sætter pris på. Sædepositionen foran er dog ikke helt i top – sædehynden er kort, støtten til lårene er begrænset, og man kan ikke tippe sædet fremad for at hæve sig.



Infotainment
MG S5 er udstyret med to nye skærme: En digital instrumentering og en 12-tommer MTM-skærm til infotainment. Softwaren er angiveligt opgraderet for at gøre systemet hurtigere i forhold til den gamle MG 4, men vi oplevede det ikke som decideret hurtigt – MG har forsøgt at sløre ventetiden med en fade-animation ved menuovergange, men skærmen er i vores optik for langsom. Til gengæld er den skarp og nem at aflæse.
Det er positivt, at MG har valgt flere fysiske knapper i kabinen. Men de knapper, de har valgt, giver ikke altid mening i praksis. Klimastyringen er fordelt på separate knapper for temperatur, blæserhastighed og luftretning, og kombinationerne kræver mange tryk for at finde den ønskede indstilling – det er ikke intuitivt og kræver for meget opmærksomhed fra vejen. En autoknap til klimaanlægget ville have gjort det langt mere brugbart. Til gengæld er der en knap til lydstyrke og en home-knap til infotainmentsystemet.



Køreoplevelse
MG S5 er bygget på samme platform som MG4, der er blevet rost for sine dynamiske køreegenskaber, og det er tydeligt, at noget af den arv er røget med over i SUV-udgaven. Vi oplevede bilen som ret dynamisk på de mindre veje – stivbenet i opsætningen, men med en styring der fungerer fint. Det stive chassis har faktisk en praktisk fordel for familier: Bilen krænger og ruller mindre, hvilket betyder færre køresyge børn på bagsædet.
I bymiljøet er den stive undervogn dog noget vi hæfter os ved. Selv på de 18-tommer fælge med en relativt høj dækside mærkes ujævnhederne tydeligt. Assistenssystemerne er forbedret i MG S5 i forhold til den gamle MG 4, men vi vil stadig helst køre uden dem – heldigvis har bilen fået en dedikeret knap, der med to tryk indstiller systemerne præcis som man ønsker, uden at rode rundt i undermenuer. Venderadius er imponerende lille, og bilen kan trække 750 kg på krogen, hvilket er midt i feltet for klassen.




Rækkevidde og opladning
Opladning er det punkt, hvor valget af udstyrsniveau i MG S5 virkelig gør en forskel. Den billigste comfort-variant med det lille 49 kWh-batteri lader kun AC med 3,6 kW – og det er simpelthen for lidt. I to scenarier er det tydeligt: Vil man udnytte billig el om natten via en app og en carport, tager det op mod 13 timer at lade bilen op, og det er næsten umuligt at finde et tilstrækkeligt langt vindue med lav elpris. Holder man i byen og vil have lidt strøm på ved en bylader, får man næsten ingenting på en time eller to.
Fra 225.000 kr. får man det store 64 kWh-batteri og 11 kW AC-opladning, og det er det niveau, vi mener er det reelle udgangspunkt for MG S5. Det giver en rækkevidde på 480 km WLTP og en langt mere brugbar hverdag ved ladestander og hjemmeopladning. Alle varianter leveres med syv års garanti, og det er noget, vi holder af at se hos en producent i denne prisklasse.
Beregnet for Comfort Standard Range 49kWh
Alle specifikationer
MG S5 fås i 3 varianter. Priserne går fra 199.999 kr. for indstigningsmodellen til 249.999 kr. for topmodellen.
Det folk søger på
Bil og motor
Batteri og opladning
Mål, vægt og garanti
Udstyr og standardpakke
Herunder ser du hvad der følger med som standard på MG S5 i varianten Comfort Standard Range 49kWh.
Hvad koster en MG S5 at eje?
Tallene gælder Comfort Standard Range 49kWh. Elbiler betaler den laveste sats i grøn ejerafgift, og strømprisen er regnet ud fra bilens eget forbrug.
Bør du købe MG S5?
MG S5 er en kompetent SUV, der på mange punkter leverer mere, end prisen antyder. Køredynamikken er over forventning for klassen, kabinen er et markant skridt op fra den gamle MG 4, bagsædet er rummeligt, og designet er det flotteste MG har vist frem i lang tid. Syv års garanti er et stærkt argument, og den individuelle assistenssystem-knap er en af de mere gennemtænkte detaljer.
Men vi er nødt til at understrege det afgørende valg: Start ikke under 225.000 kr. Comfort-varianten med det lille batteri og 3,6 kW AC-opladning er ikke en reel mulighed i hverdagen – den er ulidelig langsom at lade op og giver ikke mening i praksis. Fra 225.000 kr. med det store 64 kWh-batteri og 11 kW AC-opladning er MG S5 derimod et solidt bud i en klasse med hård konkurrence fra Skoda Elroq, Kia EV3 og Renault Scenic. Infotainmentskærmen er ikke den hurtigste, og sædekomforten foran kunne være bedre, men alt i alt er MG S5 et fornuftigt køb til den rigtige pris. Og efter den er blevet nedsat 25.000 kr., har vi hævet den fra 5 til 6 stjerner.