Alpine A390

Alpine A390 er efter vores smag flot, og særligt fronten med de helt smalle forlygter og de små firkanter, der skal ligne indkommende meteorer, er super fed. Der gemmer sig endda et lille Easter egg, der hylder en af de første Alpine-modeller, og et fransk flag er diskret placeret på siden.

Formen er en hævet crossover med kontrastfarvede skærmkanter og dørhåndtag, der popper ud, som vi kender det fra Renault. Bagtil løber et lysbånd hele vejen med Alpine-navnet, der lyser op. Inde i kabinen er der alcantara i loft og sæder, og kvaliteten føles gennemgående lækker og race-rinspireret.

Alpine A390 har et forholdsvis stort og dybt bagagerum, men den faldende taglinje sætter grænser for, hvor praktisk det er – havde det været en stationcar, kunne man have stablet kasser – det kan man ikke rigtig her. Det er rummeligt, men formen koster på brugsværdien.

På bagsædet er der okay plads, og jeg kunne lige akkurat være der med knæene med mine 179 cm. Der er fin loftshøjde. Men de smalle sideruder gør udsynet trangt og lidt huleagtigt, og det høje gulv betyder, at vi stort set ingen støtte har under lårene. Det er ikke et bagsæde, man kører rigtig langt på. Til gengæld føles materialerne rigtig lækre.

Alpine A390 har en mere race-agtig førerplads med en markering i toppen af rattet, så man kan se neutralpositionen – en klassisk racerdetalje. Resten kender vi fra Renault, og det er en god ting, for det Google-baserede system fungerer bare rigtig godt: ruteplanlægning, ladestop og batteriforvarmning spiller gnidningsfrit, så en lang køretur ikke bliver et besvær.

Alpine har lagt egne lag ovenpå med live data, hvor man kan følge G-kræfterne under acceleration, nedbremsning og i sving. Der er heldigvis fysiske knapper til klimaet og en Renault-knap, der med to tryk slår alle de irriterrende biplyde fra, som er lovkrav til alle nye biler. Dertil kommer en overtake-knap og en regenereringsknap med tre niveauer, hvor man kan vælge one pedal drive, hvis man er til det.

Alpine A390 startede hårdt ud i bogstaveligste forstand. Vores testbil var monteret med 21-tommers fælge, og inde i byen over brøndæksler og kantsten er den ret kontant. Først på motorvejen faldt det hele til ro, og her er det faktisk en fin oplevelse med et støjniveau, der er pænt holdt nede. Men det er på de nordsjællandske landeveje, en Alpine for alvor skal shine, og her er undervognen sat så stift op, at det bliver en noget bombet tur, hvis man bare vil cruise afslappet.

De tre elmotorer muliggør torque vectoring, så bilen kan trykke flest kræfter ud på det yderste baghjul gennem et sving. Man kan godt mærke effekten, men man skal nok på en racerbane, før den for alvor folder sig ud. I Track mode flyttes kræfterne bagud, men de 400 hestekræfter føles aldrig rigtig som 400, og på en regnvåd dag skubbede den lidt på forhjulene, da vi ville lege med bagenden. Styretøjet er til den løse side uanset køremode, og overtake-knappen giver reelt det samme som hvis speederen trædes helt i bund, så den er mest et show-off. Alt i alt føltes A390 ikke særligt speciel – den minder mest om en lidt sportsligere Renault Scenic.

Alpine A390 har et batteri på 89 kWh netto og en officiel WLTP-rækkevidde på 503–557 km. Hjemme kan du lade med op til 11 kW AC. Ved lynladestander kan bilen tage op til 150–190 kW DC, og en opladning fra 10–80 % tager typisk 25–29 minutter.

Alpine A390 ser vild ud, er gennemført fransk og bygges i Frankrig med overvejende franske reservedele – et ægte europæisk produkt, der vil tiltale en bestemt slags køber. Det Google-baserede system og det lækre, race-inspirerede interiør trækker op, og fronten er virkelig fedt designet.

Men efter vores korte tur i regnvejr må vi være ærlige: den føles ikke nær så speciel, som vi havde håbet. Den minder mest om en lidt sportsligere Renault Scenic, styretøjet er løst, og dynamikken kræver en racerbane for at folde sig ud. Hvem der præcis skal køre den, er vi i tvivl om – det er i høj grad en nichebil. Senere kommer en 300-hesters udgave, og de skal ikke ligge for højt, hvis der skal sælges nogen. Vi har kun haft Alpine A390 ude på en kort første tur i dårligt vejr, så den endelige Bilmo-dom kommer først, når vi har kørt den på hjemmebane og målt forbrug og rækkevidde under danske forhold.