Ford Explorer test og priser

Fra 264.990 kr. · 8 varianter

Volkswagen ID.4 kamufleret som Ford og operationen er overordentlig vellykket.
Ford Explorer videoanmeldelse
Videoanmeldelse74.648 visninger
Ford Explorer – siden
Ford Explorer – skrå bagfra
Ford Explorer – bagagerum m. sæder nede
Ford Explorer – bagagerum
Ford Explorer – bagagerum
Ford Explorer – bagsæder
Ford Explorer – forsæde
Ford Explorer – midterkonsol
Ford Explorer – rat
Ford Explorer – kabine
1 / 11

Ford Explorer anmeldelse

Kuffert og Kørehandsker26. sep 20247/10

Fordele

  • Balancerede køreegenskaber
  • Stor infotainmentskærm
  • Mulighed for lang rækkevidde

Ulemper

  • Svingende materialekvalitet
  • Mindre bagagerum end søsteren VW ID.4
  • Opretstående skærm

Kort om Ford Explorer

Ford Explorer er i virkeligheden bygget på Volkswagens MEB-platform i samarbejde med Volkswagen-gruppen, men produceret på Fords egen fabrik i Köln, hvor Ford har investeret 13 milliarder i at ombygge produktionslinjen. Den fås i en baghjulstrukket udgave og i en udgave med firehjulstræk, og i flere motor- og batteri-varianter med en rækkevidde på over 600 km (WLTP). Spørgsmålet der rejser sig er, om Ford har formået at gøre noget bedre med MEB-platformen end Volkswagen selv - og i køredynamisk forstand er svaret tæt på et ja.

264.990 kr.Pris fra
602 kmWLTP
340 hkEffekt
79 kWhBatteri
450 lBagagerum
1.422 lSæder ned
1.400 kgTrækvægt
25 min10–80 %

Priser og varianter

Ford Explorer fås i 8 varianter, fra 264.990 kr. til 339.990 kr.

VariantEffektRækkeviddeBatteriPris fra
Ford Explorer BEV 52kWh 170HP Style RWD SR170 hk444 km52 kWh netto264.990 kr.
Ford Explorer BEV 52kWh 170HP Premium RWD UR170 hk417 km52 kWh netto284.990 kr.
Ford Explorer BEV 77kWh 286HP Select RWD UR286 hk602 km77 kWh netto299.990 kr.
Ford Explorer BEV 77kWh 286HP Premium RWD UR286 hk572 km77 kWh netto314.990 kr.
Ford Explorer BEV 79kWh 340HP Select AWD UR340 hk553 km79 kWh netto319.990 kr.
Ford Explorer BEV 77kWh 286HP Collection RWD UR286 hk572 km77 kWh netto319.990 kr.
Ford Explorer BEV 79kWh 340HP Premium AWD UR340 hk519 km79 kWh netto334.990 kr.
Ford Explorer BEV 79kWh 340HP Collection AWD UR340 hk519 km79 kWh netto339.990 kr.

Design og farver

Ford Explorer er visuelt en bil, der tydeligt er sin egen. Selvom den deler platform med Volkswagen ID.4 og Skoda Enyaq, oplever vi den ikke som en aftapning af disse - den er i den grad en Ford. Eksternt er den kompakt og velproportioneret, og vi mener faktisk, at den er den flotteste af bilerne på MEB-platformen. Inde i kabinen har Ford truffet bevidste valg, der adskiller Explorer fra sine platform-søskende. Der er ingen synlige metaldetaljer i interiøret, som man ellers finder i både ID.4 og Q4, og materialekvaliteten opleves som et trin over klassens gennemsnit. Sæderne er komfortable og velformede, og den overordnede kabineoplevelse er helstøbt og gennemtænkt. Det er en bil, der visuelt og indretningsmæssigt signalerer, at Ford har haft egne ambitioner med projektet - ikke blot sat et logo på en eksisterende Volkswagen.

Ford Explorer

Magnetic Grey

Plads og bagagerum

Ford Explorer er 10 centimeter kortere end Skoda Enyaq og Volkswagen ID.4, og det kan mærkes i bagagerummet, der rummer 450 liter mod de knap 550 liter hos konkurrenterne. Det er stadig et regulært og brugbart bagagerum med lodrette sider og ekstra rum under gulvet, men man skal altså acceptere den forskel, hvis man vælger Explorer frem for de lidt større alternativer. Der er ingen frunk, da MEB-platformen ikke er designet til det. På bagsædet er historien en anden. Vi oplevede bagsædepladsen som akkurat lige så god som hos Volkswagen og Skoda - der er masser af benplads, og det åbne mere kvadratiske design giver faktisk lidt bedre udsyn bagud end hos nogle af konkurrenterne. Materialerne bagtil er hårde, men kabinen generelt er en cru lækrere end det, vi kender fra ID.4 og Q4, hvor man stadig kan se blankt plastik og metal i kabinen. Ford har valgt en mere eksklusiv tilgang, og det kan mærkes.

Ford Explorer – bagagerum m. sæder nede
Ford Explorer – bagagerum
Ford Explorer – bagagerum
Ford Explorer – bagsæder
Ford Explorer – forsæde
1 / 5
Bagagerummet måler 450 liter og 1.422 liter med bagsædet lagt ned. Der er 5 sæder og 5 døre, og bagsædet har isofix til barnestole. Udvendigt måler den 4.468 mm i længden, 1.871 mm i bredden og 1.630 mm i højden. Akselafstanden er 2.767 mm. Bilen må trække 1.200 kg.

Infotainment

Infotainmentsystemet i Ford Explorer er baseret på den samme grundsoftware som Volkswagen ID.4, men grafikken og brugerfladen er ren Ford - og det gør en reel forskel. Der er Apple CarPlay og Android Auto som standard, og systemet reagerer hurtigt. En detalje, vi sætter pris på, er muligheden for at vippe skærmen ned manuelt, så den ikke blinder i stærkt sollys - et simpelt men effektivt tiltag. Gearvælgeren er den samme løsning som i ID.4, og der er fire køreprogrammer samt mulighed for at sætte bilen op i individuel tilstand. Under skærmen er der et stort, praktisk opbevaringsrum, og kabinen byder generelt på rigeligt med plads til opbevaring. Lydanlægget er desværre ikke imponerende - det er på niveau med Volkswagen, og det er ikke et kompliment.

Ford Explorer – midterkonsol
Ford Explorer – rat
Ford Explorer – kabine
1 / 3
Bilen har Apple CarPlay og Android Auto som standard. Der er bakkamera og parkeringssensorer. Bilen låses op med nøglefri adgang og en digital nøgle til telefonen. Til de lange ture er der adaptiv fartpilot.

Køreoplevelse

Ford Explorer kører fænomenalt godt. Den 286 hestekræfters baghjulstrukne motor leverer 545 Nm og sender bilen fra 0-100 km/t på 6,4 sekunder, og topfarten er begrænset til 180 km/t. Sætter du bilen op i en individuel profil med sportsligt styretøj og resten i komfort, og det er den kombination, der virkelig fremhæver bilens karakter: Den er støjsvag, ligger solidt på vejen og kan lige akkurat sætte bagenden lidt fri, når man presser den ud af et sving. Sammenlignet med sine MEB-søskende - Volkswagen ID.4, Audi Q4 og Skoda Enyaq - er Explorer den, vi oplever som mest helstøbt og engagerende at køre. Den er ikke mere involverende end Cupra Tavascan, men den er mindst lige så komfortabel som de øvrige modeller på platformen. Venderadius er virkelig imponerende takket være den motoren ved bagakslen.

Ford Explorer – skrå forfra
Ford Explorer – siden
Ford Explorer – skrå bagfra
1 / 3
Motoren yder 170 hk og 310 Nm. 0-100 km/t tager 8,7 sekunder, og topfarten er 160 km/t. Bilen har baghjulstræk og vejer 1.908 kg. Effekten svarer til 89 hk pr. ton. Totalvægten er 2.490 kg.

Rækkevidde og opladning

Ford Explorer kan lynlade med op til 185 kW DC (afhængigt af model) og lader hjemme med 11 kW AC. De 185 kW er ikke markedsledende, men det afgørende er, at ladekurven holder sig stabilt høj gennem hele ladesessionen. Vi observerede, at bilen holdt en konstant og høj effekt fra 30 procent og op, og en 10-80 procents ladning klares på under 28 minutter. Igen ikke markedsledende, men heller ikke til en dumpekarakter. Med en WLTP-rækkevidde på lige over 600 km i den mest nøjsomme udgave med størst batteri og et reelt forbrug på omkring 15 kWh per 100 km i vores test, er behovet for hyppige ladestop begrænset. Hvert 12. minuts ladning svarer til cirka 24 kWh, hvilket rækker til 150-170 kilometer. Det lave forbrug er en direkte fordel af den opdaterede MEB-motor, og vi oplevede Explorer som markant mere sparsommelig end eksempelvis Mustang Mach-E, der bruger cirka 17 kWh per 100 km ved tilsvarende kørsel. Alt i alt er opladningssituationen godkendt og velfungerende til hverdagsbrug.

Så langt kører den i virkeligheden
386km

Beregnet for BEV 52kWh 170HP Style RWD SR

Årstid
Kørsel
Officiel WLTP 444 km
Lynladning 10–80 %25 min
Maks. ladeeffekt DC145 kW
Hjemmelader 11 kW, 0–100 %4,5 timer
Rækkevidde på 10 min DC108 km

Alle specifikationer

Ford Explorer fås i 8 varianter. Priserne går fra 264.990 kr. for indstigningsmodellen til 339.990 kr. for topmodellen.

Pris fra, inkl. levering264.990 kr.

Det folk søger på

Bagagerum450 liter
Bagagerum, sæder ned1.422 liter
Rækkevidde, WLTP444 km
Maks. trækvægt1.200 kg
Længde4.468 mm
Forbrug15,4 kWh/100 km
Sæder / døre5 / 5
FrunkIngen data

Bil og motor

KarrosseriSUV
DrivlinjeBaghjulstræk
Effekt170 hk
Drejningsmoment310 Nm
0–100 km/t8,7 sek
Tophastighed160 km/t

Batteri og opladning

Batteri, netto52 kWh
Batteri, bruttoIngen data
BatteritypeNikkel mangan kobolt
Maks. DC145 kW
Maks. AC11 kW
DC 10–80 %25 min

Mål, vægt og garanti

Bredde1.871 mm
Højde1.630 mm
Akselafstand2.767 mm
Benplads foranIngen data
Egenvægt1.908 kg
Totalvægt2.490 kg
Garanti, bil5 år / 100.000 km
Garanti, batteri8 år / 160.000 km
Samlet iIngen data

Udstyr og standardpakke

Herunder ser du hvad der følger med som standard på Ford Explorer i varianten BEV 52kWh 170HP Style RWD SR.

Sædevarme foranStandard
Opvarmet ratStandard
Adaptiv fartpilotStandard
BakkameraStandard
Apple CarPlay og Android AutoStandard
Nøglefri betjeningStandard
ParkeringssensorerStandard
ISOFIXStandard
Digital nøgleStandard
VarmepumpeIkke standard
Elektrisk bagklapIkke standard
360° kameraIkke standard
Head-up displayIkke standard
V2L — strøm ud af bilenIkke standard
V2H — strøm til husetIkke standard
V2G — strøm til nettetIkke standard

Hvad koster en Ford Explorer at eje?

Tallene gælder BEV 52kWh 170HP Style RWD SR. Elbiler betaler den laveste sats i grøn ejerafgift, og strømprisen er regnet ud fra bilens eget forbrug.

Grøn ejerafgift, pr. halvår460 kr.
Strøm pr. 100 km ved 2,50 kr./kWh39 kr.
Garanti, bil5 år / 100.000 km
Garanti, batteri8 år / 160.000 km

Bør du købe Ford Explorer?

Ford Explorer var da den kom frem tæt på at være den bedste mellemstore elektriske SUV på markedet. Den baghjulstrukne 286 hestekræfters udgave med 77 kWh batteri og 602 km WLTP-rækkevidde er stadigvæk skarp og leverer på alle parametre: Køreegenskaber, kabinekvalitet, rækkevidde og opladning. Skal man vælge Explorer frem for konkurrenterne? Ja, hvis man vil have en af de mest gennemarbejdede kabiner i klassen og en bil, der kører mindst lige så godt som Volkswagen ID.4 og Skoda Enyaq, men føles mere eksklusiv. Vil man have snusfornuft og en paraply i døren, peger vi på Enyaq. Vil man have det bedste leasingtilbud, er ID.4 stadig et sikkert valg. Vil man have den mest sportslige oplevelse i klassen, er Cupra Tavascan svaret. Kan man nøjes med lidt mindre, så er Skoda Elroq oplagt, og vil man have mere digitalt stjernestøv, så er Tesla Model Y et oplagt alternativ.

Ford ExplorerKarakter fra Kuffert og Kørehandsker7/10

Ofte stillede spørgsmål om Ford Explorer

Hvad koster en Ford Explorer?
Prisen starter fra 264.990 kr. fordelt på 8 varianter.
Hvor langt kører en Ford Explorer på en opladning?
Op til 602 km efter WLTP. I vores beregner kan du se hvad det svarer til om vinteren og på motorvej.
Hvor stort er bagagerummet i en Ford Explorer?
Ford Explorer har et bagagerum på 450 liter, og 1.422 liter med bagsædet lagt ned.
Hvor lang tid tager det at lade en Ford Explorer?
Ford Explorer lader fra 10 til 80 procent på cirka 25 min ved en lynlader.
Hvor stort er batteriet i en Ford Explorer?
Det største batteri i Ford Explorer er på 79 kWh. De mindre varianter har mindre batteri.
Hvor mange hestekræfter har en Ford Explorer?
Ford Explorer yder op til 340 hk i den kraftigste variant.
Hvor meget kan en Ford Explorer trække?
Ford Explorer har en maksimal trækkraft på op til 1.400 kg med bremset anhænger.
Hvor hurtig er en Ford Explorer?
Ford Explorer kører fra 0 til 100 km/t på 5,3 sekunder og har en topfart på 180 km/t.
Hvor meget strøm bruger en Ford Explorer?
Ford Explorer bruger 15,4 kWh/100 km efter WLTP.
Hvor mange sæder har en Ford Explorer?
Ford Explorer har 5 sæder og 5 døre.
Hvad koster grøn ejerafgift på en Ford Explorer?
Grøn ejerafgift er 460 kr. pr. halvår. Satsen er den samme for alle elbiler.
Kan man lade en Ford Explorer hjemme?
Ja. Ford Explorer tager op til 11 kW på almindelig vekselstrøm, så en hjemmelader er nok til en fuld opladning natten over.
Hvilke varianter findes der af Ford Explorer?
Ford Explorer fås i 8 varianter, fra 264.990 kr. til 339.990 kr..
Hvor lang garanti er der på batteriet i en Ford Explorer?
Batterigarantien er 8 år / 160.000 km.
Har en Ford Explorer for- eller baghjulstræk?
Ford Explorer har baghjulstræk.
Ford Explorer fra264.990 kr.