Skoda Enyaq test og priser
Fra 304.995 kr. · 7 varianter
En sand familiefavorit som alt fra den pladshungrende håndboldmor til familiens Golden Retriever vil elske.










Skoda Enyaq anmeldelse
Kuffert og Kørehandsker8. jul 20267/10Fordele
- Uhyre rummelig familie-SUV
- Masser af praktiske Skodaløsninger som paraply i døren
- Gennemtestet teknologi
Ulemper
- Du ligner din nabo da den er absurd populær
- Ingen frunk
- Middelmådig DC-ladehastighed
Kort om Skoda Enyaq
Skoda Enyaq blev faceliftet i 2025 og blev kun endnu bedre. Den nye front, mere standardudstyr og en velkendt, solid kabine gør den faceliftede Enyaq til et af de stærkeste bud på en familiebil i det mellemstore SUV-segment. Vi har testet 85'eren med 77 kWh batteri, 286 hestekræfter og en WLTP-rækkevidde på tæt på 600 km – og den leverer på næsten alle punkter.
Priser og varianter
Skoda Enyaq fås i 7 varianter, fra 304.995 kr. til 424.995 kr.
| Variant | Effekt | Rækkevidde | Batteri | Pris fra |
|---|---|---|---|---|
| Skoda Enyaq 60 Selection | 190 hk | 453 km | 58 kWh netto | 304.995 kr. |
| Skoda Enyaq 60 Sportline | 190 hk | 449 km | 58 kWh netto | 344.995 kr. |
| Skoda Enyaq 85 Selection | 286 hk | 579 km | 77 kWh netto | 354.995 kr. |
| Skoda Enyaq 4X4 299 hk 85X Selection | 299 hk | 578 km | 77 kWh netto | 374.995 kr. |
| Skoda Enyaq 85 Sportline | 286 hk | 574 km | 77 kWh netto | 394.995 kr. |
| Skoda Enyaq 4X4 299 hk 85X Sportline | 299 hk | 574 km | 77 kWh netto | 414.995 kr. |
| Skoda Enyaq 4X4 340 hk RS | 340 hk | 565 km | 77 kWh netto | 424.995 kr. |
Design og farver
Den faceliftede Skoda Enyaq har fået en ny front, der trækker tråde til Elroq og peger frem mod Skodas fremtidige elbildesign. Den markante lysbarre forrest gemmer kameraer og radarsystemer, og resultatet er en mere moderne og sammenhængende bil. Vi synes faktisk, den nye front er pænere end forgængerens – og stiller man de to biler ved siden af hinanden, ser den gamle pludselig gammel ud. Kontrastpanelerne på siden og bagpå er nu standard, og kombineret med 21-tommer fælge ser bilen tæske fed ud. Bagpå er ændringerne minimale – Skoda-navnet er nu skrevet med store bogstaver, og der er en lille justering af baglygterne. Man skal være kender for at spotte forskellen, men helheden er mere overbevisende end nogensinde.
Race Blue
Plads og bagagerum
Bagagerumsvolumenet er uændret på 585 liter, og det er stadig en af bilens store styrker. Der er de velkendte og gennemtænkte løsninger med kroge og en smart holder til ladekablet, så det ikke ligger og roder rundt. Det er den slags praktiske detaljer, som Skoda virkelig mestrer, og som gør Enyaq til en fremragende familiebil i hverdagen. På bagsædet er der masser af knæplads, og sæderne har en lille støttekant, der giver god komfort på længere ture. Der er solgardiner, lommer og lademuligheder til passagererne bagi. Efter at Elroq er kommet til, er det særligt familier med behov for den ekstra plads, der skal kigge i retning af Enyaq.


Infotainment
Kabinen i den faceliftede Skoda Enyaq er næsten uændret indvendigt – og det er faktisk et kompliment. Skærmen håndterer langt de fleste funktioner, men der er heldigvis fysiske knapper til assistentsystemer, køremodi, parkering og sædevarme. Det er en verden til forskel sammenlignet med konkurrenter, der har lagt alt ud i touchskærme, og vi sætter stor pris på den tilgang. Kvalitetsfornemmelsen i kabinen er upåklagelig. Materialerne føles solide, der er ingen knirkelyde, og betjeningen er intuitiv. Det eneste, vi hæfter os ved som en klar mangel, er bakkameraet – det er det samme Nokia-agtige kamera, som da bilen kom på markedet, og det er simpelthen ikke godt nok til en facelift i denne prisklasse.



Køreoplevelse
Skoda Enyaq er ikke en sportslig bil, og det er heller ikke meningen. Den er kontant og komfortabel på samme tid, og det er faktisk en ret fin kombination. Der er ingen sejlende fornemmelse i undervognen, og bilen reagerer præcist og forudsigeligt, hvad enten vi er på motorvejen eller snirklede landeveje. Vi oplevede den som et rart og solidt sted at være bag rattet. Køremoderne er til stede for dem, der vil eksperimentere, men Enyaq excellerer i sin grundlæggende rolle som en velfungerende hverdagsbil. Den adaptive undervogn er tilgængelig som en del af en Max-pakke til omkring 50.000 kr. ekstra, men vi synes faktisk, at standardundervognen klarer sig rigtig fint. 286 hestekræfter på baghjulet er den motor, vi vil anbefale.




Rækkevidde og opladning
Den store 85'er med 77 kWh batteri lader med op til 135 kW, og det kan syntes nærigt. Men den har en høj og stabil ladekurve, og det giver et par hundrede ekstra reelle kilometer på ca. et kvarters opladning, hvis man forvarmer og starter sin ladning med omkring 10% tilbage på batteriet. Alle udgaver lader 10-80% på under 28 minutter.
Beregnet for 60 Selection
Alle specifikationer
Skoda Enyaq fås i 7 varianter. Priserne går fra 304.995 kr. for indstigningsmodellen til 424.995 kr. for topmodellen.
Det folk søger på
Bil og motor
Batteri og opladning
Mål, vægt og garanti
Udstyr og standardpakke
Herunder ser du hvad der følger med som standard på Skoda Enyaq i varianten 60 Selection.
Hvad koster en Skoda Enyaq at eje?
Tallene gælder 60 Selection. Elbiler betaler den laveste sats i grøn ejerafgift, og strømprisen er regnet ud fra bilens eget forbrug.
Bør du købe Skoda Enyaq?
Den faceliftede Skoda Enyaq er ikke en revolution – det er en velovervejet opdatering af en bil, der allerede var rigtig god. Ny front, mere standardudstyr som Travel Assist med adaptiv fartpilot, 19-tommer fælge og sædevarme foran og bag, og den samme fremragende kabine med fysiske knapper og solid bygkvalitet. Vi er ikke i tvivl: 85'eren med 286 hk til ca. 350.000 kr. er den variant, man skal vælge. Enyaq findes også som Coupé, men den er åndsvag. Mindre reel bagageplads og højere pris. Hvorfor?