Citroen e-C5 Aircross

Fra 259.990 kr.

Er Citroen e-C5 Aircross en god bil?

Citroen e-C5 Aircross er klassisk fransk. Den deler platform med Opel Grandland Electric og Peugeot e-3008, men hvor søstrene er mere konventionelle, går Citroen all in på komfort, distinkt design og bløde sæder. Det er en bil, der nægter at være middelvejen-kedelig, og det er noget Citroen-entusiaster vil sætte pris på. Spørgsmålet er, om den kan forsvare sit valg af komfort som førsteprioritet og alt andet bagefter.

Design

Citroen e-C5 Aircross går all in på distinkt design, og det er det første man bemærker. Forfra er den karakterfuld med funky lygter, som fungerer fint fungerer i praksis. Bagtil er baglygterne det vildeste design vi har set længe. De ser ud, som om de er hugget direkte fra en konceptbil.

Indvendigt er kabinen Citroen i sin essens. Sæderne er bløde og lækre, materialerne er udmærkede, men pianolakken trækker ned. Designet skiller sig markant ud fra både Skoda Enyaq og Volkswagen ID.4, og det er præcis pointen. Køber du en Citroen, har du taget et bevidst valg om at gå mod strømmen.

Henter bil...
Citroën e-C5-Aircross

Farver til Citroën e-C5 Aircross

Vælg farve

Plads og bagagerum

Bagagerummet i Citroen e-C5 Aircross er stort og dybt, og det er en af bilens stærkeste praktiske dyder. Der er masser af plads, smarte detaljer som flytbar bund, og bagklappen åbnes med et spark under kofangeren.

På bagsædet er der mere plads end i søstermodellen Peugeot e-3008, og det er en af grundene til, at vi anbefaler C5 her frem for e-3008. Sæderne foran er Citroen i sin essens: bløde, luftige og gode på langtur. I topudgaven får du sædemassage med kattepote-mønster, hvilket lyder som en gimmick, men vi smiler hver gang vi ser det på skærmen.

Infotainment og teknologi

Infotainmentsystemet i Citroen e-C5 Aircross er en behagelig overraskelse. Tidligere Stellantis-systemer har været plaget af lange ventetider mellem menuer, men det her fungerer hurtigt nok i hverdagen. Vi foretrækker faktisk det indbyggede system over Apple CarPlay på vores lange testkørsel, hvilket er sjældent.

Klimaknapperne er en blanding af fysiske knapper og en permanent skærm-menu, og kombinationen fungerer fint. Stemmestyringen “Hej Citroen” er begrænset til kørerelevante funktioner og lever ikke op til moderne AI-assistenter. Knappen til start og stop kræver, at man holder den nede et halvt sekund, hvilket bliver irriterende på en bil man tænder hver dag. Pianolakken på rattet og enkelte flader tiltrækker fingeraftryk fra dag 1.

Sådan kører Citroen e-C5 Aircross

Citroen e-C5 Aircross er komfortkonge. Undervognen er blød på den moderne måde, ikke den vippegryde-måde de gamle Citroener var kendt for. Vi endda kørt den på svenske veje med is, huller og ujævnheder, og bilen var fabelagtig. Den glider over alt uden at føles ustabil eller hængt op.

Styretøjet er meget løst i normalindstillingen, hvilket man enten elsker eller hader. I sportsindstillingen er det mere kommunikativt, men speederresponsen bliver til gengæld lidt for ivrig. Vi vil gerne kunne blande de to indstillinger, men det giver Citroen ikke mulighed for. Bilen krænger i sving som en bil med blød undervogn gør, og selvom det ikke vil tilfredsstille Alfa Romeo-folk, så er det netop pointen: komfort før dynamik.

“Flamboyant og komfortabel udgave af Peugeot e-3008 og Opel Grandland Electric. Masser af frankofil karakter men teknisk middelmådig.”
Henrik Dreboldt Henrik Dreboldt Bilanmelder · Kuffert & Kørehandsker

Rækkevidde og opladning

Citroen e-C5 Aircross er en halv generation bagud på opladningsteknik sammenlignet med Volkswagens MEB-platform. Ladekurven topper i de første procenter af opladningen og holder pænt op til 50 procents batteri, hvor den falder markant. I praksis betyder det, at langturskørsel fungerer bedst med korte ladestop fra 10 til 50 procent, så du kun bruger halvdelen af batteriet af gangen.

Vi kørte 1.000 km til Lindvallen i vintertemperaturer mellem minus 6 og minus 10 grader, og forbruget landede på 23-24 kWh per 100 km. Det er højt, men det er også ekstreme forhold. Om sommeren forventer vi 17-18 kWh per 100 km baseret på kortere ture i Danmark. Hverdagsopladning hjemme er ikke en udfordring, men skal du på skiferie, skal du være tålmodig med ladestop.

Sådan langt kører den i virkeligheden
473 km
Beregnet for BEV 74 kWh 210 You!
Årstid
Kørsel
Officiel WLTP 520 km
Lynladning 10–80 % på ca. 30 min — nok til ~331 km mere.

Specifikationer

Citroën e-C5 Aircross fås i 5 forskellige varianter. Priserne starter fra 259.990 kr. for indstigningsmodellen og strækker sig op til 289.990 kr. for topmodellen. Vælg din ønskede variant i menuen for at se de specifikke tekniske detaljer herunder.

Pris fra (inkl. levering) 259.990 kr.
Variant

Bil & motor

VariantBEV 74 kWh 210 You!
KarrosseriSports utility vehicle
Effekt213 hk
Moment343 Nm
DrivlinjeForhjulstrukket
0-100 km/t8,9 sek
Tophastighed170 km/t
Årgang2026

Batteri & opladning

BatteritypeNMC
Forbrug17 kWh/100km
Batteri (netto)73,7 kWh
Max DC ladeeffekt160 kW
Batteri (brutto)78 kWh
DC ladning (10-80%)30 min
Rækkevidde (WLTP)520 km
Max AC ladeeffekt11 kW

Citroën e-C5 Aircross priser og varianter

Citroën e-C5 Aircross fås i 5 varianter. Her er den fulde prisliste — fra 259.990 kr. for indstigningsmodellen til 289.990 kr. for topmodellen.

Variant Effekt Rækkevidde Batteri Pris fra
Citroën e-C5 Aircross BEV 74 kWh 210 You! 213 hk 520 km 74 kWh 259.990 kr.
Citroën e-C5 Aircross BEV 74 kWh 210 Plus 213 hk 517 km 74 kWh 279.990 kr.
Citroën e-C5 Aircross BEV 74 kWh 210 Iconic 213 hk 520 km 74 kWh 279.990 kr.
Citroën e-C5 Aircross BEV 74 kWh 210 Max 213 hk 513 km 74 kWh 284.990 kr.
Citroën e-C5 Aircross BEV 74 kWh 210 VTR Sport 213 hk 513 km 74 kWh 289.990 kr.

Udstyr og standardpakke

Herunder kan du se hvad der følger med som standard på Citroën e-C5 Aircross i varianten BEV 74 kWh 210 You!, og hvad der ikke er inkluderet. Vælg en anden variant ovenfor for at opdatere listen.

Varmepumpe Ikke standard
Sædevarme foran Ikke standard
Opvarmet rat Ikke standard
Elektrisk bagklap Ikke standard
Keyless entry Standard
Digital nøgle Standard
Adaptiv fartpilot Standard
Parkeringssensorer Standard
Bakkamera Ikke standard
360° kamera Ikke standard
Head-up display Ikke standard
Isofix Standard
Apple CarPlay & Android Auto Standard
Vehicle-to-Load (V2L) Standard
Vehicle-to-Grid (V2G) Ikke standard
Vehicle-to-Home (V2H) Ikke standard

Bør du købe Citroen e-C5 Aircross?

Citroen e-C5 Aircross er en bil for dem, der vil have noget andet end den tyske mellem-vej. Den er komfortkonge i sin klasse, designet skiller sig markant ud, og prisen er skarpt sat. Vores anbefaling er mellem-udgaven, der inkluderer headup display, massagesæder og panoramaglastag, og som efter vores vurdering er bilens sweet spot.

Står valget mellem Citroen e-C5 Aircross og søstrene Opel Grandland Electric eller Peugeot e-3008, peger pilen mod Citroen for designet og den bedre bagsædeplads. Søger du den mest gennemtestede teknik, peger pilen mod Volkswagen ID.4 eller Skoda Enyaq. Vil du have den hurtigste lynladning, er Tesla Model Y stadig svaret. Men hvis du sætter komfort først og sætter pris på et bilmærke der vover at være sig selv, er Citroen e-C5 Aircross et stærkt valg.

Find den bedste ladeløsning til din Citroen e-C5 Aircross Svar på få spørgsmål og få din reelle månedspris — eje, leje eller offentlig. Find ladeløsning

Ofte stillede spørgsmål om Citroën e-C5 Aircross

Hvad koster en Citroën e-C5 Aircross?

Prisen starter fra 259.990 kr. fordelt på 5 varianter.

Hvor langt kører en Citroën e-C5 Aircross på en opladning?

Citroën e-C5 Aircross har en officiel WLTP-rækkevidde på op til 520 km afhængigt af variant og batteristørrelse.

Hvilke batteristørrelser fås Citroën e-C5 Aircross med?

Citroën e-C5 Aircross har et batteri på 74 kWh (netto).

Hvor hurtigt lader en Citroën e-C5 Aircross?

Citroën e-C5 Aircross lynlader fra 10 til 80 % på ned til 30 minutter ved op til 160 kW DC.

Er Citroën e-C5 Aircross firehjulstrukket?

Citroën e-C5 Aircross er forhjulstrukket.

Hvor meget kan en Citroën e-C5 Aircross trække?

Citroën e-C5 Aircross har en maksimal trækkraft på op til 1.250 kg (bremset anhænger).

Alternativer til Citroen e-C5 Aircross

Er du ikke helt solgt, er der oplagte alternativer herunder, som minder om i plads og pris, men er de bedste vurderet ud fra anmeldelserne. Prøvekør gerne flere, før du beslutter dig.