BYD elbiler

8 elektriske modeller · priser fra 149.995 kr.

Om BYD

BYD er en forkortelse for Build Your Dreams. Et navn så uopfindsomt, at man næsten må give kineserne kredit for bare ikke at give en f...k. Det er et relativt nyt firma, og de har blandt andet leveret busser til de danske byer i flere år. I 2022 landede de første personbiler fra BYD i Danmark, og de er alle elektriske. Takterne er udmærkede, og priserne er skarpe. BYD er interessant, men de insisterer på nogle distinkt asiatiske træk, der synes tabt på en mere pragmatisk europæer. Mærket insisterer f.eks. på at lave biler, hvor skærmen kan stå både oprejst og vertikalt. Hvorfor? Det er mere gimmick end funktionelt, og grænsen mellem sjov gimmick og tumpet gimmick er hårfin. Pointen er, at på højkant kan man bedre se navigation, men jeg ser i det her tilfælde bare en ekstra elmotor, der kan gå i stykker. MG4-konkurrenten BYD Dolphin og Tesla Model 3-konkurrenten BYD Seal er på pris og specifikationer interessante. Men kun Seal og den nye Sealion 7 formår for alvor at hæve sig over gennemsnittet. Modellen Seal U ser også rigtigt spændende ud på papiret, men lad dig ikke narre – køredynamisk er den ligesom Dolphin en regulær vuggegryde. Det samme er i øvrigt BYD 2 Atto. På batteriteknologi er BYD dog superskarpe, og deres BLADE-batteri er en af grundene til, at de på verdensplan er den største producenter af elbiler i dag. BYD Atto 3 har netop fået 800 volt arkitektur og ladeteknisk er de konsekvent på forkant, men salget af BYD har aldrig for alvor fået fat.

Oprindelsesland
Kina
Koncern
BYD
Ejerland
Kina