EXLANTIX elbiler

2 elektriske modeller · priser fra 379.990 kr.

Om EXLANTIX

Exlantix er endnu et navn i den hurtigt voksende skov af kinesiske bilmærker, men det er ikke tænkt som endnu en volumenaktør. Tværtimod. Exlantix er premium-satsningen fra Chery-koncernen – et forsøg på at tage kampen op med de etablerede luksusmærker fra Europa ved at kombinere avanceret elbilteknologi med et design- og kvalitetsniveau, der skal appellere til krævende kunder uden for Kina. Mærket blev lanceret som en eksportorienteret pendant til Cherys hjemmemarkedsbrand Exeed, men med en tydeligere elektrisk profil. Designmæssigt er hatchbacken ES markant mere vellykket end SUV'en ET, der har lidt for meget wannabe Rolls-Royce front kørende. Materialekvaliteten er et centralt fokuspunkt, og ambitionen er, at det skal føles som et reelt alternativ til tyske luksusbiler, ikke bare et billigere kompromis. Teknologisk satser Exlantix hårdt på software, opkobling og avancerede assistentsystemer – kombineret med moderne batteriteknologi og høj ladeeffekt. Exlantix er stadig i en tidlig fase, men retningen er klar: Det handler ikke om at være billigst, men om at levere mest teknologi, mest komfort og mest oplevet kvalitet for pengene. Al begyndelse er dog svær, og til at starte med er Exlantix lige en cru under Zeekr og Xpeng.

Oprindelsesland
Kina
Koncern
Chery
Ejerland
Kina