BYD Dolphin Surf

Fra 149.995 kr.

Er BYD Dolphin Surf en god bil?

BYD Dolphin Surf er blandt Danmarks billigste elbiler. Bilen fås med to batteristørrelser, og den positionerer sig som en fornuftig bybil til dem, der søger meget bil for pengene i den lille klasse. Spørgsmålet er, om den kan hamle op med konkurrenter som Renault 5 og Hyundai Inster – og svaret er mere nuanceret, end prisen alene antyder.

Design

BYD Dolphin Surf er designmæssigt en bil, man enten elsker eller finder rodet. Den bærer tydelig inspiration fra den limegrønne Chevrolet Spark – samme kompakte, rundede form med en del detaljer, der kæmper om opmærksomheden på karosseriet. Vi er ikke ubetinget begejstrede for det visuelle udtryk, og sammenlignet med eksempelvis Renault 5 virker designet mere usammenhængende end gennemført.

Testbilen stod i limegrøn, som forstærker det legende og ungdommelige udtryk, men bilen kan naturligvis fås i andre farver. Indvendigt er der rigtig meget hård plast – virkelig meget – og det er tydeligt, at BYD har holdt omkostningerne nede på materialerne for at holde prisen konkurrencedygtig. Funktionelt er alt placeret logisk: blinklys, vinduesviskere, gearvælger og køretilstande sidder, hvor man forventer dem.

Henter bil...
BYD Dolphin-Surf

Farver til BYD Dolphin Surf

Vælg farve

Plads og bagagerum

BYD Dolphin Surf måler næsten fire meter i længden og har en akselafstand på 2,5 meter, hvilket bringer den tæt på Golf-dimensioner i både længde og akselafstand. Det giver faktisk bedre bagsædeplads end forgængermodellen Dolphin, og vi sidder komfortabelt bag os selv med acceptabel benplads.

Bagagerummet rummer lige over 300 liter, hvilket vi finder fornuftigt til bilens størrelse og segment. Der er dog ingen USB-stik til bagsædepassagererne, og bilen kan ikke monteres med anhængertræk – ikke engang en cykelholder kan monteres på nuværende tidspunkt, selvom BYD arbejder på en løsning til det. Til jyske medborgere med campingvogn er Dolphin Surf altså ikke svaret.

Infotainment og teknologi

BYD Dolphin Surf er veludstyret, og det gælder allerede i basisversionen, hvor Apple CarPlay, Android Auto og samtlige sikkerhedssystemer er standard. I Comfort-udgaven får man desuden BYD’s roterende skærm, som kan vende lodret til navigation og vandret til filmvisning ved ladestop.

Infotainmentsystemet byder på et latterligt antal funktioner – temaer, fotoalbum, filhåndtering og NFC-nøgler, der virker direkte fra telefonens wallet uden forsinkelse. Det er tech, som Volvo brugte fem til otte måneder på at få til at fungere i EX90. Der er ingen pianolak, masser af fysiske knapper til fartpilot og køreassistenter, og klimaanlægget er nu skiftet til en intuitiv skala fra kold til varm frem for grader, der aldrig passede. Qi-opladning og både USB-C og USB-A sidder fornuftigt placeret i kabinen.

BYD Dolphin Surf – kabine

Sådan kører BYD Dolphin Surf

BYD Dolphin Surf overrasker positivt bag rattet, særligt sammenlignet med andre BYD-modeller vi har testet. Undervognen er markant fastere og mere forudsigelig end det, vi kender fra eksempelvis BYD Atto 2, og i rundkørsler opfører bilen sig langt mere velafbalanceret end forventet i denne klasse.

Der er dog en klar svaghed: Drejer man og giver gas samtidig, mister bilen vejgrebet og laver hjulspin – selv på knastør asfalt. Det er en generel tendens i BYD’s modelprogram, og vi forventer, at det bliver endnu mere udtalt i regnvejr. Topudgaven med 156 hestekræfter klarer 0-100 km/t på 9,1 sekunder, og sport mode leverer ikke ligefrem en adrenalinrus – det minder mest om en hurtig golfvogn. Vi kørte 90 km med et forbrug på 15,1 kWh/100 km, hvilket tyder på en rimelig nøjsom bil til hverdagsbrug.

“Forrygende bybil, men bevæg dig ikke for langt væk fra stenbroen, så er den udfordret på rækkevidde og komfort.”
Henrik Dreboldt Henrik Dreboldt Bilanmelder · Kuffert & Kørehandsker

Rækkevidde og opladning

BYD Dolphin Surf fås med to batteristørrelser. DC-lynladning sker med 85 kW i topudgaven og 65 kW i den lille udgave, og begge giver en 10-80 procent opladning på 30 minutter.

Det er dog værd at holde sig for øje, at 30 minutter til 80 procent på et 43 kWh-batteri ikke er samme præstation som de samme 30 minutter på et batteri tre gange så stort. Dolphin Surf er ikke en langtursbil – den er skabt til bylivet. Har man ikke mulighed for hjemmeladning og er afhængig af offentlige lynladere, kan de 30 minutter godt føles som en del af hverdagen.

Sådan langt kører den i virkeligheden
200 km
Beregnet for Dolphin Surf BEV 30KWH Active
Årstid
Kørsel
Officiel WLTP 220 km
Lynladning 10–80 % på ca. 30 min — nok til ~140 km mere.

Specifikationer

BYD Dolphin Surf fås i 3 forskellige varianter. Priserne starter fra 149.995 kr. for indstigningsmodellen og strækker sig op til 189.995 kr. for topmodellen. Vælg din ønskede variant i menuen for at se de specifikke tekniske detaljer herunder.

Pris fra (inkl. levering) 149.995 kr.
Variant

Bil & motor

VariantDolphin Surf BEV 30KWH Active
KarrosseriHatchback
Effekt88 hk
Moment175 Nm
DrivlinjeForhjulstrukket
0-100 km/t11,1 sek
Tophastighed150 km/t
Årgang2025

Batteri & opladning

BatteritypeLFP
Forbrug15,5 kWh/100km
Batteri (netto)30 kWh
Max DC ladeeffekt65 kW
Batteri (brutto)32 kWh
DC ladning (10-80%)30 min
Rækkevidde (WLTP)220 km
Max AC ladeeffekt11 kW

BYD Dolphin Surf priser og varianter

BYD Dolphin Surf fås i 3 varianter. Her er den fulde prisliste — fra 149.995 kr. for indstigningsmodellen til 189.995 kr. for topmodellen.

Variant Effekt Rækkevidde Batteri Pris fra
BYD Dolphin Surf Dolphin Surf BEV 30KWH Active 88 hk 220 km 30 kWh 149.995 kr.
BYD Dolphin Surf Dolphin Surf BEV 43KWH Boost 88 hk 322 km 43 kWh 174.995 kr.
BYD Dolphin Surf Dolphin Surf BEV 43KWH Comfort 156 hk 310 km 43 kWh 189.995 kr.

Udstyr og standardpakke

Herunder kan du se hvad der følger med som standard på BYD Dolphin Surf i varianten Dolphin Surf BEV 30KWH Active, og hvad der ikke er inkluderet. Vælg en anden variant ovenfor for at opdatere listen.

Varmepumpe Ikke standard
Sædevarme foran Ikke standard
Opvarmet rat Ikke standard
Elektrisk bagklap Ikke standard
Keyless entry Standard
Digital nøgle Standard
Adaptiv fartpilot Standard
Parkeringssensorer Standard
Bakkamera Standard
360° kamera Ikke standard
Head-up display Ikke standard
Isofix Standard
Apple CarPlay & Android Auto Standard
Vehicle-to-Load (V2L) Standard
Vehicle-to-Grid (V2G) Ikke standard
Vehicle-to-Home (V2H) Ikke standard

Bør du købe BYD Dolphin Surf?

BYD Dolphin Surf er en bil, vi havde lyst til at hade – men som ender med at overraske. Den leverer virkelig meget teknologi og udstyr for pengene, kører markant bedre end sine BYD-søskende og fungerer upåklageligt som hverdagsbil i byen. På tech-siden står den stærkt i sin klasse.

De oplagte konkurrenter er Citroën ë-C3, Hyundai Inster og Renault 5. Citroën ë-C3 ser direkte dum ud ved siden af Dolphin Surf på udstyrssiden. Hyundai Inster er mere modulerbar, men vi finder den mere karakterfuld end Dolphin Surf. Renault 5 er for os stadig det fedeste valg i klassen. Vælger du Dolphin Surf, skal du gå efter mellemudgaven eller Comfort med 43 kWh-batteriet – de 220 km WLTP i basisudgaven vil de fleste hurtigt blive trætte af.

Find den bedste ladeløsning til din BYD Dolphin Surf Svar på få spørgsmål og få din reelle månedspris — eje, leje eller offentlig. Find ladeløsning

Ofte stillede spørgsmål om BYD Dolphin Surf

Hvad koster en BYD Dolphin Surf?

Prisen starter fra 149.995 kr. fordelt på 3 varianter.

Hvor langt kører en BYD Dolphin Surf på en opladning?

BYD Dolphin Surf har en officiel WLTP-rækkevidde på op til 322 km afhængigt af variant og batteristørrelse.

Hvilke batteristørrelser fås BYD Dolphin Surf med?

BYD Dolphin Surf fås med batterier fra 30 til 43 kWh (netto).

Hvor hurtigt lader en BYD Dolphin Surf?

BYD Dolphin Surf lynlader fra 10 til 80 % på ned til 30 minutter ved op til 85 kW DC.

Er BYD Dolphin Surf firehjulstrukket?

BYD Dolphin Surf er forhjulstrukket.

Hvor stort er bagagerummet i en BYD Dolphin Surf?

BYD Dolphin Surf har et bagagerum på op til 308 liter.

Alternativer til BYD Dolphin Surf

Er du ikke helt solgt, er der oplagte alternativer herunder, som minder om i plads og pris, men er de bedste vurderet ud fra anmeldelserne. Prøvekør gerne flere, før du beslutter dig.