Mercedes-Benz GLC

Mercedes GLC bærer den nye Mercedes-front, som man kan diskutere fra nu af til juleaften, men vi kan faktisk godt lide den, og i levende live står den skarpere, end den gør på billeder, ikke mindst med AMG-pakken. Den minder meget om C-klassen, og Mercedes er så glade for deres stjerne, at de har puttet virkelig mange små stjerner på fronten, i lygterne og rundt i hele kabinen, hvis vi skulle være i tvivl om, hvad vi kører i.

Indvendigt er kvaliteten lækker, og GLC føles mere forfinet i materialerne end CLA. Skærmmiljøet ser dog en anelse billigt ud, og det harmonerer dårligt med den høje pris.

Mercedes GLC har et fint, stort og reelt bagagerum, og fordi den er firehjulstrukket, er der kun en smule plads under gulvet. Til gengæld gemmer der sig et stort og rigtig brugbar frunk på 128 liter, og på krogen må GLC trække hele 2.400 kg, hvilket er meget.

På bagsædet er der anstændig plads og rimelig støtte, idet sædehynden er fin lang. går lidt frem under lårene. Ærligt er det dog ikke mere, end det er i en Tesla Model Y. Loftshøjden er fin, og selvom den dyre testbil har røde AMG Line-seler og lækre detaljer, undrer det os, at man ved en bil til næsten en million kroner ikke kan justere klimazonen bagi fra bagsæderne. GLC føles som en rigtig Mercedes at sidde i, men en billigere Zeekr 7X føles ikke ringere på finish.

Mercedes GLC kan fås med en gigantisk hyperscreen, der strækker sig fra den ene side at bilen til den anden og det er næsten overvældende, hvor mange digitale niveauer man kan grave sig ned i. Burmester-anlægget har endda 4D-lyd, hvor bassen kan mærkes i sædet, og systemet er heldigvis både intuitivt og nemt at betjene. Bruger vi Apple CarPlay, lægger det sig som et lille vindue, så vi beholder resten af skærmfladen, og det er skide smart.

På rattet har Mercedes forstået, at fysiske knapper er godt, så der er kommet en rulleknap til lyden, selvom der stadig er lige rigelig med trykfølsomt pianolak til vores smag. Stemmestyringen er overbevisende og forstår naturlig tale, så vi slipper for de gamle, stive kommandoer. Det store minus er prisen, for den digitale skærmpakke koster over 100.000 kr. og selvom softwaren er moderne, synes vi simpelthen, det er for mange penge for det, man får.

Mercedes GLC kører på en måde, vi sjældent har oplevet i en elbil, og det handler om effektivitet. Slipper vi speederen ved 60 km/t, triller den nærmest i en evighed uden mærkbar friktion, og fra 80 km/t er det endnu vildere. Det siger alt om, hvor nøjsomt hele drivlinjen er optimeret, og selv ved rimelig frisk kørsel er forbruget meget lavt. Der er to gear, så bilen skifter til et højhastighedsgear omkring 90 km/t, og teknologien er den samme som i CLA, bare mere raffineret.

Komfortniveauet er den anden wow-faktor. Den er ikke blød og sjasket i sving, tværtimod ligger GLC fladt og præcist med masser af vejgreb og ikke skyggen af det hjulspin, vi altid driller kineserne med. Mod BMW iX3, som er den helt store konkurrent, er GLC mere komfortabel, hvor BMW’en er lidt stivere og skarpere. Til daglig pendling og langfart er Mercedes GLC bare smooth sailing, og assistentsystemerne har kørt uden problemer.

Mercedes GLC overrasker positivt på opladning. På en kort is-pause på 11 minutter fik vi nok strøm svarende til omkring 240 km, og det er godt klaret. Kombineret med det meget lave forbrug betyder det, at GLC reelt lader hurtigt nok til, at man kan diskutere, om man overhovedet har brug for det største batteri med den længere rækkevidde.

Som ekstraudstyr kan man få 22 kW AC-ladning, og den induktive telefonlader er fed, men ikke på niveau med de kinesiske Qi-ladere, da den lader langsommere end de mest moderne telefoner kan tage imod. Den effektive drivlinje er i det hele taget GLC’s helt store styrke og gør den til en formidabel langtursbil, der bare triller og triller.