Volkswagen ID.3 Neo test og priser

Fra 284.995 kr. · 4 varianter

Kabinen i ID.3 Neo er et Carl Lewis-langt spring frem - Volkswagen har endelig droppet pianolakken og givet os rigtige fysiske knapper igen.
Volkswagen ID.3 Neo videoanmeldelse
Videoanmeldelse34.248 visninger
Volkswagen ID.3 Neo – forfra
Volkswagen ID.3 Neo – forfra
Volkswagen ID.3 Neo – bagfra
Volkswagen ID.3 Neo – skrå forfra
Volkswagen ID.3 Neo – skrå forfra
Volkswagen ID.3 Neo – bagsæder
Volkswagen ID.3 Neo – bagagerum
Volkswagen ID.3 Neo – kabine
Volkswagen ID.3 Neo – forsæder
Volkswagen ID.3 Neo – midterkonsol
Volkswagen ID.3 Neo – rat
Volkswagen ID.3 Neo – midterkonsol
1 / 13

Volkswagen ID.3 Neo anmeldelse

Kuffert og Kørehandsker17. aug 20268/10

Fordele

  • Fysiske knapper
  • Flad ladekurve
  • Funktionelt hatchbackdesign

Ulemper

  • Ingen anhængertræk
  • Maks 105 kW ladeeffekt
  • Prisen på udstyr

Kort om Volkswagen ID.3 Neo

Er den faceliftede Volkswagen ID.3 Neo endelig den elbil, ID.3 burde have været fra starten? Det korte svar er ja, og det er ikke fordi Volkswagen har fundet på noget revolutionerende, men fordi de har rettet stort set alt det, vi har brokket os over i årevis. Priserne starter ved ca. 250.000 kr. for basisudgaven med 51 kWt og 170 hestekræfter, men vores klare anbefaling er udgaven med 58 kWt og 190 hestekræfter fra ca. 285.000 kr., hvor rækkevidden nu er oppe på 490 km mod lige over 400 km før. Spørgsmålet er, om ID.3 Neo kan retfærdiggøre sig selv, når en Tesla Model 3 står lige ved siden af til færre penge?

284.995 kr.Pris fra
626 kmWLTP
231 hkEffekt
79 kWhBatteri
385 lBagagerum
1.267 lSæder ned
26 min10–80 %
7,1 sek0–100 km/t

Priser og varianter

Volkswagen ID.3 Neo fås i 4 varianter, fra 284.995 kr. til 334.995 kr.

VariantEffektRækkeviddeBatteriPris fra
Volkswagen ID.3 Neo 61kWh Life AUTO190 hk490 km58 kWh netto284.995 kr.
Volkswagen ID.3 Neo 52kWh Style AUTO170 hk412 km50 kWh netto289.995 kr.
Volkswagen ID.3 Neo 84kWh Life AUTO231 hk626 km79 kWh netto314.995 kr.
Volkswagen ID.3 Neo 84kWh Style AUTO231 hk624 km79 kWh netto334.995 kr.

Design og farver

Designet på Volkswagen ID.3 Neo er ændret lige nøjagtig nok til at du kan se den er ny. Fronten er en lille smule anderledes, fra siden kan du basically ikke se forskel, ud over at spoileren nu er i karrosserifarve i stedet for sort, og bagpå står der Neo og der er fladen under bagruden også blevt karosserifarvet fremfor sort.

Det mest interessante ved ID.3 Neo er faktisk, hvad den ikke hedder. Det er et stort facelift, men ikke stort nok til, at Volkswagen turde kalde den ID. Golf, som de har gjort med ID. Polo. Vi har talt med en produktmand hos Volkswagen om det, og forklaringen er, at når de først introducerer en ID. Golf, skal det være en bil, der sætter helt nye standarder. Den grønne farve på vores testbil koster 8.000 kr. og fælgene omkring 6.000 kr., og begge dele kan du roligt spare væk, hvis du vil holde prisen nede.

Volkswagen ID.3 Neo

Scale Silver

Plads og bagagerum

Pladsen i Volkswagen ID.3 Neo er præcis, som den plejer at være, og det er ment som ros. Bagagerummet er fint med 60/40-nedlæggelse og skilem, altså alle de praktiske ting man gerne beder om. Der er ingen frunk foran, og der er stadig intet anhængertræk, fordi Volkswagen bliver ved med at sige, at det konstruktionsmæssigt ikke kan lade sig gøre. Men både Skoda Elroq og den kommende Audi A2 på samme platform kan godt få det, og så det er og bliver lidt svært at forstå. Kom nu, Volkswagen.

Bagsædet har der aldrig været problemer med i denne model. ID.3 Neo er større indeni end en Golf, og der er god højde til loftet, så det er ikke her, du skal bekymre dig. Materialerne i Life, som kun er den mellemste udstyrsmodel, er okay uden at være lækre lækre, og der er en vis ensformethed i det. Til gengæld sidder vi på stofsæder, og i en tid hvor alle har travlt med at proppe plastiklæder ned i halsen på os, er det faktisk en lettelse.

Volkswagen ID.3 Neo – bagsæder
Volkswagen ID.3 Neo – bagagerum
1 / 2
Bagagerummet måler 385 liter og 1.267 liter med bagsædet lagt ned. Der er 5 sæder og 5 døre, og bagsædet har isofix til barnestole. Udvendigt måler den 4.265 mm i længden, 1.809 mm i bredden og 1.561 mm i højden. Akselafstanden er 2.766 mm.

Infotainment

Betjeningen er der, hvor Volkswagen ID.3 Neo for alvor gør op med fortiden. Der er ikke skyggen af pianolak tilbage i kabinen, og der er kommet rigtige fysiske knapper til både for- og bagruder, uden at man først skal trykke på en mellemknap. Rattet er blevet lidt firkantet, fordi det er moden, men det vigtige er, at knapperne på rattet er fysiske og ikke trykfølsomme flader, vi aldrig helt har forstået pointen ved.

Skærmene i ID.3 Neo er blevet væsentligt større – især den bag rattet, og det nye Android-baserede Volkswagen-system kører hamrende godt. Vi kan indstille instrumentdisplayet, som vi vil, og vælge speedometer og effektmeter – lidt ligesom i gamle dage. Assistenterne kan slås fra i en fart, så hastighedsadvarsel, lane assist og opmærksomhedsovervågning er ude af billedet på få sekunder. Navigation med ruteplanner koster 6.000 kr. ekstra og fungerer virkelig godt, så den udgift bør med i regnestykket, hvis man bruger sin bil på længere ture. Bedst af alt er de fysiske knapper til volumen, temperatur, blæser, recirkulation og maks på ruderne. Det har vi savnet siden bilen oprindeligt blev lanceret.

Volkswagen ID.3 Neo – kabine
Volkswagen ID.3 Neo – forsæder
Volkswagen ID.3 Neo – midterkonsol
Volkswagen ID.3 Neo – rat
Volkswagen ID.3 Neo – midterkonsol
1 / 5
Bilen har Apple CarPlay og Android Auto som standard. Der er bakkamera og parkeringssensorer. Bilen låses op med en digital nøgle til telefonen. Til de lange ture er der adaptiv fartpilot.

Køreoplevelse

Volkswagen ID.3 Neo er baghjulstrukken, og den sætter sig over på bagenden, når man giver den gas. Med 190 hestekræfter klarer den 0-100 km/t på 8 sekunder, og det er mere end rigeligt i en bil af denne type. Vi tror faktisk, at mange ville kunne nøjes med basisudgavens 170 hestekræfter, hvis det kun var performance, der afgjorde sagen, men det er heller ikke derfor, man skal opgradere. Det er for det større batteri.

Undervognen er det ene sted, hvor ID.3 Neo deler vandene. Den er smidig hård, hvis man kan sige det sådan: Den banker ikke, og den håndterer ujævnheder pænt, men den ligger til den stramme side. Ellers er der ikke noget at rette op på i køreoplevelsen, og det er en pointe i sig selv. Der er ingen kalibrering at rode med, ingen bip og intet bøvl. Vi endte med at have lyst til at tage en tur mere i denne elbil, og det har vi aldrig haft lyst til i en ID.3 før.

Volkswagen ID.3 Neo – forfra
Volkswagen ID.3 Neo – forfra
Volkswagen ID.3 Neo – bagfra
Volkswagen ID.3 Neo – skrå forfra
Volkswagen ID.3 Neo – skrå forfra
1 / 5
Motoren yder 190 hk og 350 Nm. 0-100 km/t tager 8 sekunder, og topfarten er 160 km/t. Bilen har baghjulstræk og vejer 1.903 kg. Effekten svarer til 100 hk pr. ton. Totalvægten er 2.310 kg.

Rækkevidde og opladning

Opladning i Volkswagen ID.3 Neo er en øvelse i at vælge det rigtige kompromis. Maksimal ladeeffekt er 105 kW på DC, er faktisk mindre end tidligere, og det skuffer umiddelbart. Men tiden fra 10-80% er faldet, og det viser at ladekurven er høj og flad: Vi ladede fra 20 til 70 procent, og ID.3 Neo lå på næsten 90 kW effekt hele vejen. Så selvom maksimaleffekten er faldet, så er ladningen mere effektiv, og du kan let toppe den op uden tab i ladeeffekt.

Volkswagen har bevidst valgt en høj og flad ladekurve frem for en imponerende spids, og det giver sindssygt god mening. Du kan i ID.3 Neo nu komme ind på en ladestander med 50 procent på batteriet og stadig få strøm på med fuld effekt.

Effektiviteten hjælper også: Den er nede på 14 kWt pr. 100 km efter bogen, og vi kørte 80 km med cirka 40 km motorvej på lidt over 16 kWh/100 km, mens en tur 35 km på våd landevej i regn landede på 12,4 kWh/100 km. Med 490 km WLTP i udgaven med 58 kWh batteri giver det omkring 420 km ved normal kørsel og cirka 320 km om vinteren, og det gør denne elbil til en reel pendlerbil for de fleste – og betyder, at man ikke nødvendigvis behøver udgaven med 77 kWh batteri længere – heller ikke som pendler.

Så langt kører den i virkeligheden
446km

Beregnet for 61kWh Life AUTO

Årstid
Kørsel
Officiel WLTP 490 km
Lynladning 10–80 %26 min
Maks. ladeeffekt DC105 kW
Hjemmelader 11 kW, 0–100 %5,5 timer
Rækkevidde på 10 min DC120 km

Alle specifikationer

Volkswagen ID.3 Neo fås i 4 varianter. Priserne går fra 284.995 kr. for indstigningsmodellen til 334.995 kr. for topmodellen.

Pris fra, inkl. levering284.995 kr.

Det folk søger på

Bagagerum385 liter
Bagagerum, sæder ned1.267 liter
Rækkevidde, WLTP490 km
Maks. trækvægtIngen data
Længde4.265 mm
Forbrug14 kWh/100 km
Sæder / døre5 / 5
FrunkIngen data

Bil og motor

KarrosseriHatchback
DrivlinjeBaghjulstræk
Effekt190 hk
Drejningsmoment350 Nm
0–100 km/t8 sek
Tophastighed160 km/t

Batteri og opladning

Batteri, netto58 kWh
Batteri, brutto61 kWh
BatteritypeLithiumjernfosfat
Maks. DC105 kW
Maks. AC11 kW
DC 10–80 %26 min

Mål, vægt og garanti

Bredde1.809 mm
Højde1.561 mm
Akselafstand2.766 mm
Benplads foranIngen data
Egenvægt1.903 kg
Totalvægt2.310 kg
Garanti, bil5 år / 150.000 km
Garanti, batteri8 år / 160.000 km
Samlet iTyskland

Udstyr og standardpakke

Herunder ser du hvad der følger med som standard på Volkswagen ID.3 Neo i varianten 61kWh Life AUTO.

Adaptiv fartpilotStandard
BakkameraStandard
Apple CarPlay og Android AutoStandard
ParkeringssensorerStandard
ISOFIXStandard
VarmepumpeStandard
Digital nøgleStandard
V2L — strøm ud af bilenStandard
V2H — strøm til husetStandard
Sædevarme foranIkke standard
Opvarmet ratIkke standard
Nøglefri betjeningIkke standard
Elektrisk bagklapIkke standard
360° kameraIkke standard
Head-up displayIkke standard
V2G — strøm til nettetIkke standard

Hvad koster en Volkswagen ID.3 Neo at eje?

Tallene gælder 61kWh Life AUTO. Elbiler betaler den laveste sats i grøn ejerafgift, og strømprisen er regnet ud fra bilens eget forbrug.

Grøn ejerafgift, pr. halvår460 kr.
Strøm pr. 100 km ved 2,50 kr./kWh35 kr.
Garanti, bil5 år / 150.000 km
Garanti, batteri8 år / 160.000 km

Bør du købe Volkswagen ID.3 Neo?

Bør du købe en Volkswagen ID.3 Neo? Vil du have en elbil, der bare virker, er svaret ja, og det er den bedste anbefaling, vi kan give en hverdagsbil. Den minder om den Volkswagen Golf 1,6 FSI, som din ikke specielt bilinteresserede onkel havde, da du var barn. Den er et hverdagsværktøj, der gør sit arbejde uden at gøre et nummer ud af det. Vi kunne oprigtigt ikke finde noget negativt at pege på indeni, ud over at pladsen til telefonen er så glat, at mobilen hopper ud, hvis man kører bare en anelse friskt. Vores testbil kostede 314.000 kr., og tager du farven og fælgene fra, ligger du omkring 300.000 kr., hvilket er bilens sweet spot. Gå efter udgaven med 58 kWt, for basisudgaven til 250.000 kr. med 51 kWt og 170 hestekræfter er simpelthen for nærig i vores optik.

Udfordringen er i virkeligheden mestendels en Tesla Model 3 i basisudgaven. For her slipper du med omkring 30.000 kr. mindre, og du får længere rækkevidde, bedre effektivitet og hurtigere opladning, uden at skulle lægge tech- og navigationspakker til. Men ID.3 er en hatchback og dermed en fundamentalt anderledes konstruktion, og det er dens styrke.

Det manglende anhængertræk er den anden reelle anke, og det bliver kun mere uforståeligt, hvis samme platform kan levere det til andre modeller. Men det, europæiske bilproducenter kan, er at se europæiske forbrugere i øjnene, og her har Volkswagen bygget en bil til nogen, der ikke har brug for 400 hestekræfter eller 256 ambientefarver i kabinen, men for fysiske knapper og en bil, der virker. Bortset fra anhængertrækket og en lille justering af prisen sidder ID.3 Neo bare i skabet.

Volkswagen ID.3 NeoKarakter fra Kuffert og Kørehandsker8/10

Ofte stillede spørgsmål om Volkswagen ID.3 Neo

Hvad koster en Volkswagen ID.3 Neo?
Prisen starter fra 284.995 kr. fordelt på 4 varianter.
Hvor langt kører en Volkswagen ID.3 Neo på en opladning?
Op til 626 km efter WLTP. I vores beregner kan du se hvad det svarer til om vinteren og på motorvej.
Hvor stort er bagagerummet i en Volkswagen ID.3 Neo?
Volkswagen ID.3 Neo har et bagagerum på 385 liter, og 1.267 liter med bagsædet lagt ned.
Hvor lang tid tager det at lade en Volkswagen ID.3 Neo?
Volkswagen ID.3 Neo lader fra 10 til 80 procent på cirka 26 min ved en lynlader.
Hvor stort er batteriet i en Volkswagen ID.3 Neo?
Det største batteri i Volkswagen ID.3 Neo er på 79 kWh. De mindre varianter har mindre batteri.
Hvor mange hestekræfter har en Volkswagen ID.3 Neo?
Volkswagen ID.3 Neo yder op til 231 hk i den kraftigste variant.
Hvor hurtig er en Volkswagen ID.3 Neo?
Volkswagen ID.3 Neo kører fra 0 til 100 km/t på 7,1 sekunder og har en topfart på 160 km/t.
Hvor meget strøm bruger en Volkswagen ID.3 Neo?
Volkswagen ID.3 Neo bruger 14 kWh/100 km efter WLTP.
Hvor mange sæder har en Volkswagen ID.3 Neo?
Volkswagen ID.3 Neo har 5 sæder og 5 døre.
Hvad koster grøn ejerafgift på en Volkswagen ID.3 Neo?
Grøn ejerafgift er 460 kr. pr. halvår. Satsen er den samme for alle elbiler.
Kan man lade en Volkswagen ID.3 Neo hjemme?
Ja. Volkswagen ID.3 Neo tager op til 11 kW på almindelig vekselstrøm, så en hjemmelader er nok til en fuld opladning natten over.
Hvilke varianter findes der af Volkswagen ID.3 Neo?
Volkswagen ID.3 Neo fås i 4 varianter, fra 284.995 kr. til 334.995 kr..
Hvor lang garanti er der på batteriet i en Volkswagen ID.3 Neo?
Batterigarantien er 8 år / 160.000 km.
Har en Volkswagen ID.3 Neo for- eller baghjulstræk?
Volkswagen ID.3 Neo har baghjulstræk.
Hvor lang er en Volkswagen ID.3 Neo?
Volkswagen ID.3 Neo er 4.265 mm lang og 1.809 mm bred.

Sammenlign Volkswagen ID.3 Neo med

Volkswagen ID.3 Neo fra284.995 kr.