Audi A2 første kig og priser

Fra 279.990 kr. · 4 varianter

Audi A2 e-tron er særpræget og lækker i detaljerne, men taglinjen og det høje gulv bagi koster på praktikken.
Audi A2 videoanmeldelse
Videoanmeldelse53.751 visninger
Audi A2 – forfra
Audi A2 – skrå forfra
Audi A2 – skrå bagfra
Audi A2 – siden
Audi A2 – bagsæder
Audi A2 – bagagerum
Audi A2 – forsæde
Audi A2 – bagsæder
Audi A2 – skærm
Audi A2 – kabine
Audi A2 – kabine
Audi A2 – instrumentbræt
1 / 13

Hvad ved vi om Audi A2?

Audi A2 e-tron er genkomsten af den særprægede A2 fra 90'erne, og vi har eksklusivt fået tid med den i et studie inden verdenspremieren. Principperne er de samme som dengang: et design, der skiller sig ud, og lav vindmodstand. Den første A2 var som 3L-diesel ekstremt sparsommelig, men den blev også et drønende underskud for Audi. Nu er den tilbage som elbil med baghjulstræk, anhængertræk og et lille frunk, bygget på samme teknik som Volkswagen ID.3 Neo og Cupra Born. Audi A2 e-tron kommer i flere varianter, med priser fra under 300.000 kr. og en rækkevidde på over 600 km i varianten med stort batteri.

279.990 kr.Pris fra
642 kmWLTP
326 hkEffekt
79 kWhBatteri
396 lBagagerum
1.336 lSæder ned
1.600 kgTrækvægt
5,7 sek0–100 km/t

Priser og varianter

Audi A2 fås i 4 varianter, fra 279.990 kr. til 359.990 kr.

VariantEffektRækkeviddeBatteriPris fra
Audi A2 58kwh 170ps e-tron auto170 hk420 km50 kWh netto279.990 kr.
Audi A2 68kwh 190ps e-tron auto190 hk498 km58 kWh netto299.990 kr.
Audi A2 90kwh 231ps e-tron auto231 hk642 km79 kWh netto339.990 kr.
Audi A2 90kwh 326ps e-tron auto326 hk626 km79 kWh netto359.990 kr.

Design

Designet på Audi A2 e-tron er i høj grad formet af vinden. Fronten er helt glat og lukket af, og nederst sidder et aktivt kølespjæld, der lukker, når teknikken ikke behøver køling. Det er med til at holde vindmodstanden nede. Fra siden er der store og helt blanke paneler, fordi dørhåndtagene er rykket op i en lille vinge unde sideruden. Man hiver hele håndtaget ud, så det vipper nedad, og der er ingen knap bagpå, der skal aktiveres. Det virker mere ligetil og gør det nemmere for børn at åbne dørene. Omkring hjulene har Audi lavet en lille kanal, der letter undertrykket mellem hjul og karrosseri og leder luften videre langs siden. Den vigtigste aerodynamiske ingrediens er dog dråbeformen, der giver Audi A2 e-tron en cd-værdi på 0,24. Det er ikke revolutionerende, for Mercedes CLA har for eksempel lavere vindmodstand, men formen lader luften glide let hen over bilen til spoileren bagpå, som ikke skal skabe downforce, men blot styre luftstrømmen mest effektivt. Bagruden er todelt og uden bagrudevisker. Spoileren tager lidt af udsynet bagud. Baglygterne er meget smalle lygter, og de fire ringe er lavet i tredimensionelt metal, hvor man kan se konturen i materialet, hvilket giver en ret eksklusiv følelse.

Audi A2

Plads og bagagerum

Bagagerummet i Audi A2 e-tron har en fornuftig størrelse, men den faldende taglinje gør det mindre praktisk end i en mere kasseformet bil. Bunden kan lægges i to forskellige højder, og bagsædet er tredelt, så hvert sæde kan klappes ned for sig. Dermed kan midtersædet lægges ned alene, så der er plads til for eksempel ski mellem to passagerer. Frunken foran er til gengæld lille bitte, og selv Audi kunne ikke rigtig svare på, hvad det er tænkt til. Et ladekabel kan godt presses derned, men det kræver lidt origami og helst en varm dag, så kablet ikke er for stift. Den er bedst til småting, man ikke gider have i kabinen. På bagsædet af Audi A2 e-tron er der masser af benplads, en anelse mere end i Volkswagen ID.3 Neo, mens loftshøjden ikke er helt så generøs. Panoramaglastaget er ekstraudstyr, men giver faktisk mere loftshøjde end uden. Materialerne føles lækre, og stoffet på dørsiderne, som er standard, gør det mere indbydende at sidde bagi end i ID.3. Gulvet er dog højt, så knæene kommer op, og sammen med en lidt kort sædehynde giver det ikke meget lårstøtte. Med mine 179 cm er bagsædet mest til lidt mindre passagerer. Det smarteste her bagi er de små magneter, som man også finder andre steder rundt i kabinen, hvor man kan montere forskellige holdere. Systemet fungerer overraskende godt og nemt.

Audi A2 – bagsæder
Audi A2 – bagagerum
Audi A2 – forsæde
Audi A2 – bagsæder
1 / 4
Bagagerummet måler 396 liter og 1.336 liter med bagsædet lagt ned. Der er 8 liter i frunken. Der er 5 sæder og 5 døre, og bagsædet har isofix til barnestole. Udvendigt måler den 4.324 mm i længden. Akselafstanden er 2.768 mm. Bagklappen er elektrisk, og bilen må trække 1.600 kg.

Infotainment og teknologi

Løsningerne i Audi A2 e-tron er gennemtænkt. Sammen med magnetsystemet har Qi-laderen også magneter, der holder en telefonen fast ved frisk kørsel. Det er en virkelig fin detalje, for telefonen rutsjer ikke rundt i hvert sving, men bliver liggende, hvor den lader, i stedet for hele tiden at starte og stoppe opladningen. Skærmmiljøet kender vi fra de øvrige nye Audi-modeller, og den skjulte knap til hastighedsadvarslen, som før sad bag rattet, er rykket op, hvor den er nem at finde og slå fra. Rattet er knap så vellykket. Udviklingen af Audi A2 e-tron gik i gang lige før beslutningen om at vende tilbage til rigtige knapper på rattet. Det betyder to store plastpaneler med mange funktioner. Det føles billigt og er ikke nemt at betjene. Det er lidt ærgerligt, fordi kvaliteten rundt om ellers er høj, og for eksempel føles de fire separate rudekontakter gode. Stilkene er de nye fra Audi Q3, hvor selve stilken sidder fast, og kun den yderste del bevæger sig, med gearvælger til højre og blinklys og viskere til venstre. Det kræver en smule tilvænning, men det går hurtigt, og vi synes, det er en ret lækker løsning.

Audi A2 – skærm
Audi A2 – kabine
Audi A2 – kabine
Audi A2 – instrumentbræt
1 / 4
Bilen har Apple CarPlay og Android Auto som standard. Der er bakkamera og parkeringssensorer. Bilen låses op med nøglefri adgang og en digital nøgle til telefonen. Til de lange ture er der adaptiv fartpilot.

Vores førsteindtryk af Audi A2

Vores førstehåndsindtryk af Audi A2 e-tron er, at Audi har turdet lave en elbil med personlighed. Dråbeformen, de glatte flader og de smalle lygter giver den særpræg på samme måde som originalen, og det er tydeligt, at vindmodstanden har styret en stor del af designet. Samtidig har den detaljer, der løfter premium-følelsen. Blandt andet metalringene bagpå og stoffet på dørsiderne. Audi A2 e-tron er dog ikke uden kompromiser. Taglinjen koster på praktikken bagi, bagsædet passer bedst til lidt mindre passagerer, og frunken er kun til småting - ikke et ladekabel. Til gengæld har bilen nogle smarte løsninger, som vi hurtigt bliver glade for, især magnetholderne med trådløs opladning af telefonen. Som helhed virker den som en gennemtænkt og ret lækker lille Audi, hvor design og effektivitet går forud for plads.

Audi A2 – forfra
Audi A2 – skrå forfra
Audi A2 – skrå bagfra
Audi A2 – siden
1 / 4
Audi A2 er en hatchback med plads til 5. Den måler 4.324 mm i længden. Motoren yder 170 hk, og bilen har baghjulstræk. Bagagerummet måler 396 liter, og bilen vejer 2.250 kg.

Rækkevidde og opladning

Audi A2 har op til 79 kWh batteri og en officiel WLTP-rækkevidde på op til 642 km. Ved en lynlader tager den op til 183 kW. Hjemme lader den med op til 11 kW.

Så langt kører den i virkeligheden
382km

Beregnet for 58kwh 170ps e-tron auto

Årstid
Kørsel
Officiel WLTP 420 km
Lynladning 10–80 %Ingen data
Maks. ladeeffekt DC100 kW
Hjemmelader 11 kW, 0–100 %4,5 timer
Rækkevidde på 10 min DCIngen data

Alle specifikationer

Audi A2 fås i 4 varianter. Priserne går fra 279.990 kr. for indstigningsmodellen til 359.990 kr. for topmodellen.

Pris fra, inkl. levering279.990 kr.

Det folk søger på

Bagagerum396 liter
Bagagerum, sæder ned1.336 liter
Rækkevidde, WLTP420 km
Maks. trækvægt1.600 kg
Længde4.324 mm
Forbrug13,8 kWh/100 km
Sæder / døre5 / 5
Frunk8 liter

Bil og motor

KarrosseriHatchback
DrivlinjeBaghjulstræk
Effekt170 hk
Drejningsmoment350 Nm
0–100 km/t8,8 sek
Tophastighed160 km/t
Modelår2027

Batteri og opladning

Batteri, netto50 kWh
Batteri, brutto52 kWh
BatteritypeNikkel mangan kobolt
Batterispænding333 V
Maks. DC100 kW
Maks. AC11 kW
DC 10–80 %Ingen data

Mål, vægt og garanti

BreddeIngen data
Højde1.548 mm
Akselafstand2.768 mm
Benplads foranIngen data
Egenvægt2.250 kg
Totalvægt2.750 kg
Garanti, bil5 år / 150.000 km
Garanti, batteri8 år / 160.000 km
Samlet iTyskland

Udstyr og standardpakke

Herunder ser du hvad der følger med som standard på Audi A2 i varianten 58kwh 170ps e-tron auto.

Sædevarme foranStandard
Opvarmet ratStandard
Adaptiv fartpilotStandard
BakkameraStandard
Apple CarPlay og Android AutoStandard
Nøglefri betjeningStandard
ParkeringssensorerStandard
ISOFIXStandard
VarmepumpeStandard
Elektrisk bagklapStandard
Digital nøgleStandard
360° kameraIkke standard
Head-up displayIkke standard
V2L — strøm ud af bilenIkke standard
V2H — strøm til husetIkke standard
V2G — strøm til nettetIkke standard

Hvad koster en Audi A2 at eje?

Tallene gælder 58kwh 170ps e-tron auto. Elbiler betaler den laveste sats i grøn ejerafgift, og strømprisen er regnet ud fra bilens eget forbrug.

Grøn ejerafgift, pr. halvår460 kr.
Strøm pr. 100 km ved 2,50 kr./kWh35 kr.
Garanti, bil5 år / 150.000 km
Garanti, batteri8 år / 160.000 km

Vores forventninger til Audi A2

Vores forventninger til Audi A2 e-tron er høje efter første kig, men det vigtigste mangler: at køre den. Det bliver spænde at se, hvilken køreoplevelse A2 e-tron leverer. Den må samtidig have en rigtig anhænger på krogen modsat Volkswagen ID.3 Neo og Cupra Born, hvilket gør den mere alsidig i hverdagen. Ladeeffekten topper beskedent, men det interessante ved de nye MEB-biler er den flade ladekurve, som gør, at de lader ret hurtigt, selv når batteriet er godt fyldt. Det glæder vi os til at efterprøve i virkeligheden. Audi A2 e-tron bygges i Ingolstadt og står hos de danske forhandlere fra december, mens de første kundebiler leveres i starten af 2027. Det store spørgsmål bliver, om de fire ringe kan konkurrere med ID.3 Neo og Cupra Born, og det finder vi først ud af, når vi får den ud at køre.

Ofte stillede spørgsmål om Audi A2

Hvad koster en Audi A2?
Prisen starter fra 279.990 kr. fordelt på 4 varianter.
Hvor langt kører en Audi A2 på en opladning?
Op til 642 km efter WLTP. I vores beregner kan du se hvad det svarer til om vinteren og på motorvej.
Hvor stort er bagagerummet i en Audi A2?
Audi A2 har et bagagerum på 396 liter, og 1.336 liter med bagsædet lagt ned.
Hvor stort er batteriet i en Audi A2?
Det største batteri i Audi A2 er på 79 kWh. De mindre varianter har mindre batteri.
Hvor mange hestekræfter har en Audi A2?
Audi A2 yder op til 326 hk i den kraftigste variant.
Hvor meget kan en Audi A2 trække?
Audi A2 har en maksimal trækkraft på op til 1.600 kg med bremset anhænger.
Hvor hurtig er en Audi A2?
Audi A2 kører fra 0 til 100 km/t på 5,7 sekunder og har en topfart på 200 km/t.
Hvor meget strøm bruger en Audi A2?
Audi A2 bruger 13,8 kWh/100 km efter WLTP.
Hvor mange sæder har en Audi A2?
Audi A2 har 5 sæder og 5 døre.
Hvad koster grøn ejerafgift på en Audi A2?
Grøn ejerafgift er 460 kr. pr. halvår. Satsen er den samme for alle elbiler.
Kan man lade en Audi A2 hjemme?
Ja. Audi A2 tager op til 11 kW på almindelig vekselstrøm, så en hjemmelader er nok til en fuld opladning natten over.
Hvilke varianter findes der af Audi A2?
Audi A2 fås i 4 varianter, fra 279.990 kr. til 359.990 kr..
Hvor lang garanti er der på batteriet i en Audi A2?
Batterigarantien er 8 år / 160.000 km.
Har en Audi A2 for- eller baghjulstræk?
Audi A2 har baghjulstræk.
Hvor lang er en Audi A2?
Audi A2 er 4.324 mm lang.
Audi A2 fra279.990 kr.