Renault Twingo E-Tech

Designmæssigt er Renault Twingo bare møgfed, og den er et trillende bevis på, at en elbil ikke behøver at være et aerodynamisk suttet bolche. Den er fyldt med referencer til 90’er-originalen, ikke mindst de søde lygter for og bag, og den ser charmerende og legesyg ud på en måde, der er sjælden i klassen.

Nogle af detaljerne er endda funktionelle. De små finner er ikke bare pynt, men styrer luften, så der skabes mindre turbulens, og forbruget holdes nede. Det er en bil, der prioriterer karakter, og som tør være sød uden at gå på kompromis med brugsværdien i byen.

Pladsen i Renault Twingo er ret imponerende for så lille en bil. Bagsædet består nu af to individuelle sæder, der kan skydes frem og tilbage som i den originale Twingo, og selv ret høje passagerer kan sidde anstændigt bagi. Bagagerummet rummer omkring 250 liter, der varierer alt efter sædernes placering, og bagklappen åbner så højt, at man kan stå oprejst under den.

Der er tænkt smart med et todelt bunddæksel, så man kan komme til et ekstra rum med for eksempel ladekablet, selv når der står varer ovenpå. Lægger man sæderne ned, er der plads til en to meter lang last – vi testede det ved at lægge en kollega ind bagi, og det fungerede. En lille gammeldags charme er, at bagruderne åbnes manuelt. Desværre kan man ikke få anhængertræk.

Infotainmentet i Renault Twingo er vildt brugervenligt, og det er en fornøjelse. Klimaet styres med rigtige drejeknapper for blæser og varme, der er en fysisk AC-knap, og der er måske markedets mest charmerende katastrofeblink-knap. I topudgaven Tekno sidder der et lidt større display med Renaults Google-baserede system, der fungerer rigtig godt.

Resten af kabinen er ren Renault, og hele bilen er gennemsyret af en hygge-nusset detaljerigdom. Lige fra den lille startgrafik til Twingo-bogstaverne i loftet. Det er ikke overdrevet raffineret, men det er lige til at gå til, og vigtigst af alt: vil man slå fartalarmen fra, er det bare et enkelt tryk på en knap. Renault holder dog stædigt fast i deres store, klodsede nøgle, der ligner et forvokset kreditkort.

Renault Twingo kører overraskende fornuftigt for en billig bybil. Den har forakslen fra Renault 5 og bagakslen fra Renault Captur, og det giver en fin blanding af køreglæde og et godt styretøj, samtidig med at den følger den gode gamle franske komforttradition uden at blive direkte blød. Komforten er måske en anelse mere kontant end i Renault 5, men ukomfortabel er den bestemt ikke, og den er fed at kaste rundt i de små sving og rundkørsler.

Den er langt fra hurtig, men i byen hvor det meste foregår mellem 0 og 50 km/t, savner vi ikke flere kræfter, og vejgrebet er iøvrigt fint. Den eneste gang, vi savner lidt flere kræfter, er på de korte motorvejstilkørsler, hvor man hurtigt skal op i fart – men det er en bybil, og som sådan gør den lige præcis det, den lover.

Hjemme kan du lade med op til 11 kW AC. Ved lynladestander kan bilen tage op til 50 kW DC, og en opladning fra 10–80 % tager typisk 23 minutter.

Efter vores første tur er vi begejstrede for Renault Twingo. Den er bygget til at være billig og til at klare sig i byen, og den gør præcis alt det, man forventer. Den ser fantastisk ud, den kører fornuftigt, pladsen er prioriteret klogt, og kabinen er charmerende og brugervenlig. Den står knivskarpt over for rivalerne.

Den oplagte indvending er rækkevidden. Med omkring 260 km på en god dag og en beskeden ladehastighed er det ikke en bil, du tager fra København til Aarhus uden videre. Men som bil nummer to eller for den, der mest kører i byen, er den nærmest perfekt, og netop de kompromiser er med til at holde prisen nede. Vi har dog endnu ikke haft Twingo hjemme til en fuld uges test i Danmark, så den endelige Bilmo-dom – og en rigtig forbrugs- og rækkeviddetest under danske forhold – kommer først, når vi har kørt den på hjemmebane.