Mazda elbiler
2 elektriske modeller · priser fra 299.990 kr.
Modeloversigt
Se alle bilerOm Mazda
I 1980'erne stod der Mazda på det meste, og Mazda 323, 626 og 929 var strøet ud i gadebilledet som elcykler i dag. Sådan er det ikke længere, og det er lidt en skam, for Mazdas biler er faktisk forrygende – men også oversete. Især Mazda 3 er en af Golfklassens smukkeste og mest velkørende biler, og Mazda er med på både SUV-, elbil- og sportsvogn-beatet. På den anden side lader de til at have ramt et rentabelt niveau for forretningen på verdensplan, og de er forrygende til at gå deres egne veje – med succes. I Danmark er Mazda i fin form. Den mellemstore SUV CX-60 giver endelig Mazda en PHEV med 327 hk og en elektrisk rækkevidde på 63 km (WLTP), og den er nu kommet i en endnu større CX-80 udgave med plads til syv – og også som PHEV. Største nyhed er dog den nye Mazda 6e – en elektrisk sedan på størrelse med Tesla Model 3 til en frapris på 299.900 kr. Senere i 2026 lander også den elektriske SUV Mazda CX-6e. Det makkerpar bliver Kongerigets Mazda-forhandlere glade for, for japanerne har i den grad manglet elbiler på hylderne på det elbilbegejstrede danske bilmarked.
- Oprindelsesland
- Japan
- Koncern
- Mazda
- Ejerland
- Japan