Polestar 2 test og priser
Fra 368.025 kr. · 5 varianter
Ikke ny længere men designet holder og teknikken er helt fri af børnesygdomme










Polestar 2 anmeldelse
Kuffert og Kørehandsker25. jun 20267/10Fordele
- Skarpe køreegenskaber
- Lækker kabine
- Elegant design
Ulemper
- Begrænset bagsædsplads
- Udsyn skråt bagud
- 200 kW DC-ladning
Kort om Polestar 2
Polestar 2 ligner sig selv udvendigt, men under huden er der sket en gigantisk transformation. Batteriet er vokset, motoren sidder nu på bagakslen, og der er kommet flere hestekræfter og længere rækkevidde. Polestar 2 er gået fra at se godt ud til nu også at køre godt.
Priser og varianter
Polestar 2 fås i 5 varianter, fra 368.025 kr. til 444.900 kr.
| Variant | Effekt | Rækkevidde | Batteri | Pris fra |
|---|---|---|---|---|
| Polestar 2 BEV 82KWH LRSM RWD | 299 hk | 659 km | 79 kWh netto | 368.025 kr. |
| Polestar 2 BEV 82KWH LRSM PRIME EDITION RWD | 299 hk | 659 km | 79 kWh netto | 369.900 kr. |
| Polestar 2 BEV 82KWH LRDM 4WD | 421 hk | 593 km | 79 kWh netto | 393.025 kr. |
| Polestar 2 BEV 82KWH LRDM PRIME EDITION 4WD | 421 hk | 596 km | 79 kWh netto | 394.900 kr. |
| Polestar 2 BEV 82KWH LRDM PRIME EDIT PERFORM 4WD | 476 hk | 568 km | 79 kWh netto | 444.900 kr. |
Design og farver
Polestar 2 har stadig det stilrene, lækre design. Den eneste tydelige ydre ændring fra faceliftet er fronten, hvor den åbne kølergrill nu er en lukket. Det er en bil, man ikke forveksler med nogen anden, og det er en styrke. Indvendigt er materialerne lækre, og designet er gennemført. Pianolak på P-knappen er stadig en irritation, fordi den nemt bliver fedtet. Polestars tidligere direktør er bildesigner, ikke ingeniør, og det ses i flere detaljer, fra det lille lysende Polestar-logo i taget til den måde, midterkonsollen er udført på.
Snow
Plads og bagagerum
Bagagerummet er stadig en af bilens styrker, fordi den tophængslede bagklap giver fri adgang til et rum, der er meget mere brugbart end på en klassisk sedan. Polestar 2 ligner en sedan, men er i virkeligheden en hatchback, og det er et af de smarteste designvalg, Polestar har truffet. På bagsædet er pladsen dog begrænset, og bagsæderne, med den korte sædehynde, har aldrig været Polestars stærke side. Det bliver presset, hvis du er meget over 180 centimeter. Det er en af de praktiske svagheder, der ikke er ændret med faceliftet.


Infotainment
Polestar 2 har et Android Automotive-baseret system med Google Maps som standard, og det er stadig en af klassens stærkeste infotainment-løsninger. Apple CarPlay er nu også blevet en del af pakken, og der er flere apps, end da bilen oprindeligt blev lanceret. Kabinen er enhver arkitekts våde drøm med rene flader, lækre materialer og minimal pianolak. Kameraerne til parkering er på samme niveau som inden faceliftet - det fungerer, men det er ikke vildt imponerende.



Køreoplevelse
Polestar 2 har skiftet drivlinje fra forhjulstræk til baghjulstræk, og det mærkes med det samme. Forhjulene koncentrerer sig om styring, baghjulene om fremdrift, og det giver en langt bedre fornemmelse gennem rattet. Den nye baghjulstrukne motor med 299 hestekræfter og 490 Nm leverer markant mere skub i ryggen end før, og 0 til 100 km/t klares hurtigt. Fra at have været en bil, der så blændende ud, er Polestar 2 nu også gået hen og blevet en drivers car. Og ja, den kan godt lave små udskridninger i sving, hvis du slå ESC fra. Det havde vi ikke




Rækkevidde og opladning
Polestar 2 lader med op til 205 kW DC. Vores erfaring er, at det sagtens kan nås med optimale forhold og forvarmet batteri. Vi formåede 130 kW ved 33 procent state of charge. Fornuftigt men ikke længere klasseledende. Den bagstrukne udgave med stort batteri har en WLTP-rækkevidde på 655 km, og under kolde, regntunge testforhold med blandet motorvej og lidt friskt tempo lå rækkevidden på cirka 520-530 km. Det er stadig rigtig fint for en bil på den her platform.
Beregnet for BEV 82KWH LRSM RWD
Alle specifikationer
Polestar 2 fås i 5 varianter. Priserne går fra 368.025 kr. for indstigningsmodellen til 444.900 kr. for topmodellen.
Det folk søger på
Bil og motor
Batteri og opladning
Mål, vægt og garanti
Udstyr og standardpakke
Herunder ser du hvad der følger med som standard på Polestar 2 i varianten BEV 82KWH LRSM RWD.
Hvad koster en Polestar 2 at eje?
Tallene gælder BEV 82KWH LRSM RWD. Elbiler betaler den laveste sats i grøn ejerafgift, og strømprisen er regnet ud fra bilens eget forbrug.
Bør du købe Polestar 2?
Polestar 2 er nået dertil, hvor den både ser fantastisk ud og kører fantastisk. Vi anbefaler det store batteri pluspakken, der giver dig varmepumpe, panoramatag og Harman Kardon-anlæg. Med faceliftet fulgte en lille prisstigning men i forhold til, hvor meget bilen er forbedret, er det fuldt acceptabelt. Konkurrencen er primært Tesla Model 3, der er marginalt billigere, lader hurtigere og rammer en helt anden kundegruppe. Polestar 2 har til gengæld den store bagklap, en lækrere kabine og en mere karakterfuld udstråling. Hvis du leder efter design, lækre fornemmelser og en bil med stærkere unikt udtryk, så er Polestar 2 valget. Hvis det handler om hurtigste opladning og bil for pengene, så peger pilen mod Tesla Model 3.