BMW i5 test og priser
Fra 544.900 kr. · 8 varianter
Rejsevogn og køreglad BMW i een og samme pakke. Ville dog vælge Touring på alle ugens syv dage.













BMW i5 anmeldelse
Kuffert og Kørehandsker1. okt 20267/10Fordele
- Involverende køreegenskaber
- En følelse af tyngde
- Kabinens indretning
Ulemper
- Middelmådig rækkevidde
- Pris på ekstraudstyr
- Forbrug lidt højt
Kort om BMW i5
BMW i5 er en bil, der forsøger at forene to verdener: den klassiske, velafbalancerede BMW-sedan med sportslige undertoner og en moderne elbil med imponerende rækkevidde og hurtig opladning. Vi har testet både basisudgaven i5 eDrive40den rå m60 xDrive-version for blandt andet at finde ud af, om prisforskellen på cirka 500.000 kr. overhovedet kan retfærdiggøres. Svaret er mere nuanceret end man måske forventer, og det ender med at overraske os.
Priser og varianter
BMW i5 fås i 8 varianter, fra 544.900 kr. til 1.079.000 kr.
| Variant | Effekt | Rækkevidde | Batteri | Pris fra |
|---|---|---|---|---|
| BMW i5 eDrive40 M Sport | 340 hk | 604 km | 81,2 kWh netto | 544.900 kr. |
| BMW i5 xDrive40 M Sport | 394 hk | 564 km | 81,2 kWh netto | 599.900 kr. |
| BMW i5 eDrive40 Fully Charged | 340 hk | 592 km | 81,2 kWh netto | 599.900 kr. |
| BMW i5 xDrive40 Fully Charged | 394 hk | 575 km | 81,2 kWh netto | 654.900 kr. |
| BMW i5 eDrive40 Supercharged | 340 hk | 577 km | 81,2 kWh netto | 654.900 kr. |
| BMW i5 xDrive40 Supercharged | 394 hk | 539 km | 81,2 kWh netto | 709.900 kr. |
| BMW i5 M60 Fully Charged xDrive | 601 hk | 523 km | 81,2 kWh netto | 1.039.900 kr. |
| BMW i5 M60 Supercahrged xDrive | 601 hk | 516 km | 81,2 kWh netto | 1.079.000 kr. |
Design og farver
BMW i5 ser efter vores mening ret godt ud som sedan, også i sin mere afdæmpede form uden M60-udgavens sportspakker. Bilen er mærkbart højere end den foregående 5-serie, hvilket skyldes batteripakken i bunden, men en sort visuel stribe langs bunden af siden hjælper med at snyde øjet til at opfatte bilen som lavere.
Generelt er der tale om en velproportioneret og tidløs sedan, og vi er faktisk blevet en smule forelskede i den klassiske sedanform med baghjulstræk igen. Touringudgaven, altså stationcarversionen, er kun 15.000 kr. dyrere og ville nok være vores foretrukne valg, men den har vi endnu ikke haft mulighed for at teste.
Special Paint BMW Individual
Plads og bagagerum
BMW i5 er en klassisk sedan med et bagagerum på 490 liter, og der er tale om et dybt og brugbart rum med smarte fastgørelsesmuligheder til indkøbsposer. Under kølerhjelmen gemmer sig ikke et frunk, men derimod et stort plastikdæksel – der er simpelthen ingen opbevaringsplads foran, da konstruktionen også bruges til fossiludgaver af 5-serien.
Bagsædet er et af de bedste vi har siddet på i en elbil i lang tid. Der er god knæplads, fremragende siddestøtte og rigelig plads i højden – jeg er 1,81 meter og sidder uden problemer. Bagsædet har individuelle ladestik til begge passagerer samt et fælles stik i midten, så alle kan holde enheder opladet på en lang tur. Udsynet skråt bagud er acceptabelt til en sedan.


Infotainment
BMW's infotainmentsystem er efter vores mening et af de allerbedste på markedet lige nu. Det er fleksibelt, hurtigt og intuitivt, og man kan installere apps og tilpasse layoutet præcist som man ønsker det. Apple CarPlay fungerer fejlfrit, og systemet byder på et hav af indstillingsmuligheder uden at føles overvældende.
Kabinen har fysiske knapper til vinduer og spejle, en startknap vi sætter pris på, og en praktisk genvejstast til at slå fartalarmen fra med ét enkelt tryk. Desværre er der også trykfølsomme pianolak-overflader på rattet og i midterkonsollen, som samler fingeraftryk og reflekterer sollys direkte i øjnene – det er en irriterende detalje i en bil på dette prisniveau. Cockpittet er overskueligt og kan tilpasses med forskellige layouts, og vi er glade for, at BMW ikke har overdrevet med skærme og menuer.




Køreoplevelse
BMW i5 m60 xDrive er udstyret med firehjulstræk, 601 hestekræfter og 765 Nm, og den er absurd hurtig fra start. Den adaptive undervogn kombineret med firehjulsstyring gør, at bilen smyger sig elegant om hjørner og skifter retning med en præcision, der er imponerende for en bil på 2,3 tons. Den står simpelthen fast på vejen, uanset om vi kaster den ind i et snævert sving eller accelererer hårdt ud af et hjørne – og det er tæske fedt.
Basisudgaven eDrive40 har baghjulstræk, 340 hestekræfter og 450 Nm, og klarer 0-100 km/t på seks sekunder. Den er ikke udstyret med firehjulsstyring, men den kører alligevel anstændigt og giver os lyst til at jagte ideallinjen. Vi er faktisk tilbøjelige til at foretrække eDrive40 frem for M60-versionen i hverdagen, fordi den kræver lidt mere af os som fører og minder om det BMW, vi kendte i de gode gamle dage – en eksklusiv, komfortabel og stram sedan med sportslige undertoner.






Rækkevidde og opladning
BMW i5 eDrive40 har et batteri på lidt over 80 kWh og kan DC-hurtiglade med op til 205 kW. Vi testede dette på en lynlader, og bilen ramte 202 kW ved 11 procents opladning – præcis som lovet. Fra 10 til 30 procent tog det seks til syv minutter, og det er et fint resultat for en bil i denne klasse.
Hjemme kan bilen lades med 11 kW AC som standard, men for ca. 15.000 kr. ekstra opgraderes til 22 kW AC-ladning, hvilket betyder op til 66 kWh på tre timer. Det er en opgradering, vi anbefaler, hvis man har mulighed for at lade på en 22 kW AC-lader og så suge ekstra strøm når strømpriserne er lave.
Beregnet for eDrive40 M Sport
Alle specifikationer
BMW i5 fås i 8 varianter. Priserne går fra 544.900 kr. for indstigningsmodellen til 1.079.000 kr. for topmodellen.
Det folk søger på
Bil og motor
Batteri og opladning
Mål, vægt og garanti
Udstyr og standardpakke
Herunder ser du hvad der følger med som standard på BMW i5 i varianten eDrive40 M Sport.
Hvad koster en BMW i5 at eje?
Tallene gælder eDrive40 M Sport. Elbiler betaler den laveste sats i grøn ejerafgift, og strømprisen er regnet ud fra bilens eget forbrug.
Bør du købe BMW i5?
Efter en uge bag rattet på begge versioner er vi ikke i tvivl: BMW i5 eDrive40 er den udgave, vi ville vælge. Den koster lidt over 600.000 kr. med den obligatoriske M-sport pakke – og så har man en bil med 340 hestekræfter, 0-100 på seks sekunder og et forbrug vi oplevede som 16-18 kWh/100 km i blandet kørsel. Det er et upåklageligt resultat for en sedan på 2,2 tons. Vi kørte en tur på 320 km med et gennemsnitsforbrug på 18,8 kWh/100 km, og rækkeviddecomputeren ramte præcist – den sagde 422 km ved afgang og passede næsten perfekt med de resterende kilometer.
M60 xDrive er en formidabel bil, og den er absolut ikke galt – men den koster ca. 500.000 kr. mere og er ikke en egentlig M-bil i traditionel forstand. Firehjulsstyringen og den adaptive undervogn er imponerende, men vi savnede dem ikke i eDrive40. Anhængertrækket er på 1.500 kg på begge versioner. Vil man have den mest alsidige i5, er det Touring-udgaven, der kalder, og til en merpris på kun ca. 15.000 kr., ville vi konsekvent vælge den.