Toyota Urban Cruiser

Designet er faktisk et af de steder, hvor Toyota Urban Cruiser klarer sig godt. Fronten adskiller sig fra søstermodellen Suzuki e-Vitara, og vi kan bedre lide Toyotas fortolkning. Bilen ser chunky og robust ud og ligner noget, der er klar til at tage en tur ud i terrænet – og den kan faktisk fås med firehjulstræk, hvilket er ret unikt i klassen.

Bagenden med punktlysene er mere diskutabel, men helheden er et pænt og kompakt design. Vores testbil var udstyret med firehjulstræk, og kombinationen af det kompakte format og terrænklar attitude fungerer visuelt. Indvendigt er der pianolak, som samler på fingeraftryk, og det er et stilvalg, vi ikke er vilde med – men de fysiske knapper og den generelle kabinearkitektur har en no-nonsense-kvalitet, der passer til bilens karakter.

Urban Cruiser ser større ud udefra, end den er indeni. Vi oplever, at en person på 181 cm støder hovedet mod taget, når man retter ryggen op på bagsædet, og det er en klar begrænsning i en bil, der markedsføres som en kompakt SUV. Sæderne er ret hårde, men siddekomforten er faktisk okay, og bilen er nem at stige ind og ud af.

Bagagerummet er rigtig småt. Sælgeren vil hurtigt vise dig, at man kan køre bagsæderne frem for at få mere plads, men det er selvfølgelig et enten-eller-valg – du kan ikke have fuld bagsædsplads og stort bagagerum på samme tid. Konkurrenter som Renault 4, Opel Frontera, Citroën ë-C3 Aircross og den nye Skoda Epiq byder alle på mere plads til lavere priser, og det er svært at overse i dette segment.

Infotainmentsystemet i Toyota Urban Cruiser er desværre ikke videre imponerende – det er faktisk decideret dårligt. Skærmen er så langsom, at man nærmest opgiver at bruge den. Når man trykker på en funktion, går der uacceptabelt lang tid, før systemet reagerer, og det gælder særligt navigationen.

Heldigvis er der Apple CarPlay, og det ender med at blive den primære løsning, fordi det kører med telefonens hastighed i stedet for systemets. Men selv her er der en irriterende detalje: justerer man varmen via de fysiske knapper, mens man er inde i Apple CarPlay, vises niveauet ikke på skærmen – man skal ud af CarPlay, ind i klimamenuen, justere og så tilbage igen. De fysiske knapper til varme, radio og spejle fungerer derimod godt og er intuitive at bruge. Det er bare ikke nok til at løfte helheden, som hører hjemme i 2016 snarere end 2026.

Toyota Urban Cruiser kører faktisk fint. Den har en gedigenhed over sig, der giver en følelse af soliditet, og vi kan godt lide at sidde bag rattet. Der er ingen bullshit-faktor – knapperne sidder, hvor de plejer, og bilen opfører sig forudsigeligt og trygt i hverdagstrafikken, også på glatte veje.

Problemet opstår, når man begynder at kigge på tallene. Vi kørte 25 kWh pr. 100 km i vores testbil med det store batteri og firehjulstræk i vintervejr – og det er simpelthen for meget for en bil af denne størrelse og effekt. Med 154 hk og 0-100 km/t på 8,7 sekunder er der ikke meget at hente i sport mode, som vi oplever som ren placebo. Styretøjet og karosseriet er OK til hverdagen, men der er ikke ét punkt, hvor køreegenskaberne excellerer.

Opladning er Urban Cruisers mest undervældende disciplin. Bilen lader med 11 kW hjemme ved ladeboksen, men DC-ladningen er langsom – fra 10 til 80 procent tager det cirka 45 minutter, og det er simpelthen ikke godt med den konkurrence Urban Cruiser er oppe mod.

Med det store batteri og over 400 kilometers rækkevidde lyder tallene acceptable på papiret. Men kombineret med et forbrug på 25 kWh pr. 100 km og koldt vintervejr ender den reelle vinterrækkevidde på omkring 230 km – og vil man ikke komme under 10 procent, er der reelt kun lidt over 200 km til rådighed. Det er kritisk for en bil i denne prisklasse, og uden hurtig DC-opladning som kompensation er det svært at forsvare.