Porsche Macan test og priser
Fra 729.900 kr. · 5 varianter
Den perfekte kombination mellem plads og performance i SUV-habit










Porsche Macan anmeldelse
Kuffert og Kørehandsker20. aug 20268/10Fordele
- En blændende kompetent køremaskine
- Bredt modelprogram
- Lader lynhurtigt
Ulemper
- Prisen er høj
- Prisen på ekstraudstyr er høj
- Bagagerumspladsen er ikke imponerende
Kort om Porsche Macan
Porsche Macan er den billigste måde at tilegne dig en ny Porsche på. Det er faktisk den laveste indgangspris på en ny Porsche fra Stuttgart i årtier. Bilen fås i flere varianter og alle deler det samme store batteri og hurtige opladning. Spørgsmålet er, om den billigste udgave er god nok - eller om man skal hive kortet frem til turboen.
Priser og varianter
Porsche Macan fås i 5 varianter, fra 729.900 kr. til 1.189.900 kr.
| Variant | Effekt | Rækkevidde | Batteri | Pris fra |
|---|---|---|---|---|
| Porsche Macan Electric | 360 hk | 641 km | 95 kWh netto | 729.900 kr. |
| Porsche Macan 4 Electric | 408 hk | 611 km | 95 kWh netto | 779.900 kr. |
| Porsche Macan 4S Electric | 516 hk | 606 km | 95 kWh netto | 889.900 kr. |
| Porsche Macan GTS Electric | 571 hk | 586 km | 95 kWh netto | 1.054.900 kr. |
| Porsche Macan Turbo Electric | 639 hk | 590 km | 95 kWh netto | 1.189.900 kr. |
Design og farver
Porsche Macan er tro mod sin arv og den er til at kende fra lang afstand. Vi synes faktisk, at Macan er den af Porsches modeller, der bedst lykkes med at være 911-inspireret uden at være en 911. Den fås udelukkende som coupé-SUV med en markant faldende taglinje, og selvom vi normalt er skeptiske over for den karosseritype, fungerer det overbevisende her.
De rammeløse døre er et klassisk sportsvogns-træk, og de er udført uden at der kommer vindstøj i kabinen. Det føles gennemtænkt. En irriterende detalje er bakkameraet, der sidder på en måde, så det hurtigt bliver snavset til ved blot lidt snavs på vejen. Det giver et mudret billede, præcis når man har brug for det. Bagrudevisker er standard, og det er vi glade for, for det er en detalje man fortryder at undvære.
Sort
Plads og bagagerum
Porsche Macan er en coupé-SUV med en ekstremt faldende taglinje. Normalt er vi ikke de største fans af den karosseritype. Men hvis et mærke skal slippe afsted med det, er det Porsche - og vi synes faktisk, at det fungerer langt bedre her end hos de fleste andre. Bagagerumsadgangen er fornuftig, og der er en løftbar plade, der giver lidt ekstra plads. Fordi basisudgaven kun har baghjulstræk, er frunk'en en anelse større end på de øvrige Macan-varianter, hvilket gør den til den model med mest samlet bagageplads i serien.
Bagsædet byder på udmærket plads - sædet kunne godt have været marginalt længere, men det er ikke noget reelt problem, og vi sidder faktisk rigtig godt. Der er USB-stik og mulighed for at styre varmen. De rammeløse døre giver et klassisk sportsvogns-look, og vi var positivt overraskede over, at der nærmest ingen vindstøj er - det er lavet ordentligt.


Infotainment
Porsche Macans kabine er rimelig let og simpel at betjene, og det er tæske fedt, at der er gode fysiske knapper. Systemet i midten fungerer lynhurtigt og effektivt, og vi har ikke de store anker. Der er Android Auto og Apple CarPlay, og omdrejningstælleren i midten er erstattet af relevante elbil-informationer. Man kan rulle mellem dæktryk, batteristatus og meget mere. Startknappen sidder klassisk på venstre side af rattet, som det altid har gjort i en Porsche.
Der er dog ét element, der irriterer os: det store pianolak-panel ved midterkonsollen samler fedt og støv i en grad, der er synlig allerede efter kort tids brug. Den induktive oplader fungerer fint, om end ikke helt på niveau med de hurtigste kinesiske løsninger. I turbo-udgaven er der en ekstra skærm til passageren, men efter vores opfattelse er det langt fra en prioritering, der er værd at vælge.



Køreoplevelse
Porsche Macan i basisvarianten er ikke den hurtigste elbil på markedet - 0-100 km/t på lige unde 6 sekunder er tal, der minder om en mid-90er Porsche 944 Turbo, og en Tesla Model 3 vil give den røde ører. Men det er absolut ikke hele historien, for bilen kører som en Porsche skal køre. Den ligger suttet fast til vejen, og selv uden firehjulstræk og medstyrende bagaksel har vi fuld kontrol i svingene. Når man giver den gas ud af et sving, sætter den sig og skubber præcist og forudsigeligt. Vi kørte den i sport-mode og finder den decideret Porsche-sjov.
Komfortniveauet er til den hårde side, og der findes mellemstore elektriske SUV'er med blødere undervogn. Alligevel er kompromisset perfekt. Porsche-logoet forpligter. Turboen er en anden oplevelse med sine mange kræfte, sprint til 100 km/t, og en psykopatisk præcision i retningsskift - men til hverdagsbrug og SUV-formål er basisudgaven med baghjulstræk rigeligt.




Rækkevidde og opladning
Porsche Macan lader lynhurtigt på farten og de almindelige 11 kW hjemme. Basisudgaven med baghjulstræk kan lynlade fra én side, mens turbo-udgaven har lynladestik i begge sider. Den opgivne rækkevidde for basisudgaven er lidt over 600 km WLTP.
I den virkelige verden er billedet mere nuanceret. Vi kørte baghjulstræksvarianten med et forbrug på 24 kWh pr. 100 km på en blandet tur til og fra København med frisk kørsel - det giver en reel rækkevidde på omkring 500 km om sommeren og 450 km om vinteren med fuldt opladning. Turbo-udgaven lå nærmest uanfægtet på 27-28 kWh pr. 100 km, og med anhænger på steg forbruget til 30-31 kWh ved 75 km/t. Til sammenligning viste instrumentbrættet 435 km rækkevidde ved 98% batteri under testen, og bilen er ifølge vores erfaring realistisk i sine estimater.
Beregnet for Macan Electric
Alle specifikationer
Porsche Macan fås i 5 varianter. Priserne går fra 729.900 kr. for indstigningsmodellen til 1.189.900 kr. for topmodellen.
Det folk søger på
Bil og motor
Batteri og opladning
Mål, vægt og garanti
Udstyr og standardpakke
Herunder ser du hvad der følger med som standard på Porsche Macan i varianten Macan Electric.
Hvad koster en Porsche Macan at eje?
Tallene gælder Macan Electric. Elbiler betaler den laveste sats i grøn ejerafgift, og strømprisen er regnet ud fra bilens eget forbrug.
Bør du købe Porsche Macan?
Porsche Macan som elbil tikker stort set alle boksene. Den lader hurtigt, kører godt, er fornuftig i det praktiske og bærer et Porsche-logo med rette. Vi har kørt syv dage i basis-varianten og herefter syv dage i Turbo-varianten.
Vores klare anbefaling er basis-varianten med baghjulstræk eller Macan 4 med firehjulstræk til omkring 50.000 kr. mere - sidstnævnte giver over 400 hestekræfter og firehjulstræk, og det er en oplagt opgradering. Der er ingen grund til at gå op i Macan 4S eller Turbo, medmindre man vil have den ultimative køreoplevelse for enhver pris.