Polestar 5

Fra 1.150.000 kr.

Vores første tur i Polestar 5

Polestar 5 er den ultimative Polestar, en lang, lav GT-elbil bygget til at krydse kontinenter, og samtidig den bil, hvor mærket for første gang har fået alle chancer for at vise, hvad Polestar-DNA’et rigtigt er. Vi har taget den på en roadtrip fra Sydfrankrig over Andorra til Barcelona for at få de første kilometer i både Dual Motor og den vilde Performance med knap 900 hestekræfter. Med en rækkevidde i omegnen af 660 km og et prislejde, der i Performance-udgaven runder 1,4 millioner kroner, spiller den i en helt anden liga end de fleste elbiler. Vores foreløbige indtryk er et stort stykke wow, men med et par anker.

Design

Designet er Polestar 5’erens absolutte trumf. Den er ekstremt lav og bare møgfed, med fælge der nikker til Porsches Taycan-koncept, og særligt set bagfra er vi totalt solgt; den er ganske enkelt smuk. Det skinner igennem, at det her er en bil fra et mærke, der i mange år havde en designer på direktørposten.

Det er måske en af de smukkeste biler, vi har set længe, og i de franske landsbyer var der lange blikke fra de lokale. Design er Polestar 5’s unikke selling point, og på det punkt ser vi ærligt talt ingen konkurrenter på niveau.

Henter bil...
Polestar 5

Farver til Polestar 5

Vælg farve

Plads og bagagerum

Polestar 5 er en sportsvogn, men af den gode gammeldags 4+1-slags. Med mine 1,81 m er der anstændig knæplads og god hovedhøjde, sæderne kan køles, varmes og massere, og der er endda plads til en femte passager på midtersædet. De fremragende Recaro-sæder fortjener en særlig ros, for de kan justeres på så mange måder, at uanset om du er bygget som Asterix eller Obelix, finder du en perfekt stilling.

Praktisk er den bedre, end en bil i denne klasse behøver at være. Der er en rigtig fysisk nøgle, en bagklap man kan sparke op, og fordi der ikke er nogen bagrude, kan bagagerummet pakkes helt op med dybe, smarte rum nedenunder. Oven i det er der frunk foran. Det handler ikke om praktiske dyder i en bil som denne, men det er rart, at de er der alligevel.

Infotainment og teknologi

Førermiljøet i Polestar 5 ligner i høj grad Polestar 3, og systemet er det samme Google Android-baserede setup, som fungerer fint, når man først har vænnet sig til det. Da der ikke er nogen bagrude, kører den med et kamerabaseret bakspejl. Materialerne er som udgangspunkt lækre.

Men der er detaljer, vi gerne så anderledes. At en 2,5 tons sportsvogn har elektrisk indstilling af rattet via en menu er irriterende, når man bare vil justere lidt undervejs på sin lange køretur. Rudebetjeningen, hvor man først skal vælge for- eller bagruder, er talentløst, og så er der pianolakken. Der er masser af den, og genskinnet fra den er så slemt, at vi nærmest blændes, når vi ikke kører i skygge. Det er ærgerligt i en bil, der ellers er så gennemført.

Sådan kører Polestar 5

Vi startede i Dual Motor, og her er undervognen sat til den hårde side. Det er et bevidst kompromis, for den samme opsætning skal fungere både ved 30 km/t i en fransk landsby og ved 250 km/t på en tysk autobahn, og resultatet er en bil, der ligger bund solidt og har vildt meget kraftoverskud. Den er hurtigt, men det er ikke dér, den virkelige finesse gemmer sig.

Det gør den i Performance-udgaven. De ekstra 140 hestekræfter og 3,2 sekunder til hundrede er nærmest ligegyldige; den rigtige grund til at vælge Performance er den aktive, adaptive undervogn, som med langt mere fleksible støddæmpere glider mere flydende hen over ujævnheder. I en ægte kontinent-krydsende GT er det præcis dén ro, man vil have, og det er her, Polestar 5 for alvor giver mening. Assistentsystemerne og den adaptive fartpilot fungerer fint på motorvejen, men mangler det sidste i finpudsningen: trækker en bil ud, bremser den lidt for kontant, og når bliver der frit, accelererer den en anelse for friskt.

Rækkevidde og opladning

Polestar 5 har et batteri på 106 kWh netto og en officiel WLTP-rækkevidde på 565–670 km. Hjemme kan du lade med op til 11 kW AC. Ved lynladestander kan bilen tage op til 350 kW DC, og en opladning fra 10–80 % tager typisk 22 minutter.

Sådan langt kører den i virkeligheden
630 km
Beregnet for BEV 112KWH LAUNCH EDT DUAL MOTOR
Årstid
Kørsel
Officiel WLTP 670 km
Lynladning 10–80 % på ca. 22 min — nok til ~441 km mere.

Specifikationer

Polestar 5 fås i 2 forskellige varianter. Priserne starter fra 1.150.000 kr. for indstigningsmodellen og strækker sig op til 1.400.000 kr. for topmodellen. Vælg din ønskede variant i menuen for at se de specifikke tekniske detaljer herunder.

Pris fra (inkl. levering) 1.150.000 kr.
Variant

Bil & motor

VariantBEV 112KWH LAUNCH EDT DUAL MOTOR
KarrosseriSedan
Effekt748 hk
Moment812 Nm
DrivlinjeFirehjulstrukket
0-100 km/t3,8 sek
Tophastighed250 km/t
Årgang2026

Batteri & opladning

BatteritypeNMC
Forbrug17,6 kWh/100km
Batteri (netto)106 kWh
Max DC ladeeffekt350 kW
Batteri (brutto)112 kWh
DC ladning (10-80%)22 min
Rækkevidde (WLTP)670 km
Max AC ladeeffekt11 kW

Polestar 5 priser og varianter

Polestar 5 fås i 2 varianter. Her er den fulde prisliste — fra 1.150.000 kr. for indstigningsmodellen til 1.400.000 kr. for topmodellen.

Variant Effekt Rækkevidde Batteri Pris fra
Polestar 5 BEV 112KWH LAUNCH EDT DUAL MOTOR 748 hk 670 km 106 kWh 1.150.000 kr.
Polestar 5 BEV 112KWH LAUNCH EDT PERFORMANCE 884 hk 565 km 106 kWh 1.400.000 kr.

Udstyr og standardpakke

Herunder kan du se hvad der følger med som standard på Polestar 5 i varianten BEV 112KWH LAUNCH EDT DUAL MOTOR, og hvad der ikke er inkluderet. Vælg en anden variant ovenfor for at opdatere listen.

Varmepumpe Standard
Sædevarme foran Standard
Opvarmet rat Standard
Elektrisk bagklap Standard
Keyless entry Standard
Digital nøgle Standard
Adaptiv fartpilot Standard
Parkeringssensorer Standard
Bakkamera Standard
360° kamera Standard
Head-up display Standard
Isofix Standard
Apple CarPlay & Android Auto Standard
Vehicle-to-Load (V2L) Ikke standard
Vehicle-to-Grid (V2G) Ikke standard
Vehicle-to-Home (V2H) Ikke standard

Vores foreløbige vurdering af 5

Efter to dage på snoede bjergveje står Polestar 5 som en møgfed og dybt karismatisk GT, hvor designet er over dem alle. Performance-udgavens adaptive undervogn løfter den til noget særligt. Det er en overflodsbil i ordets bedste forstand, og hvis du jagter en unik, smuk og hurtig kontinent-krydser, er der ikke mange, der når den.

Men der er knaster, der trækker fra: et panorama-glastag, der ikke kan dæmpes nok, fraværet af bagaksel-styring i en bil over fem meter, det blændende pianolak-orgie og assistentsystemer, der mangler den sidste finpudsning. Vi har endnu ikke haft Polestar 5 hjemme til en fuld uges test i Danmark, så den endelige Bilmo-dom kommer først, når vi har kørt den på hjemmebane og mærket den under danske forhold.

Find den bedste ladeløsning til din Polestar 5 Svar på få spørgsmål og få din reelle månedspris — eje, leje eller offentlig. Find ladeløsning

Ofte stillede spørgsmål om Polestar 5

Hvad koster en Polestar 5?

Prisen starter fra 1.150.000 kr. fordelt på 2 varianter.

Hvor langt kører en Polestar 5 på en opladning?

Polestar 5 har en officiel WLTP-rækkevidde på op til 670 km afhængigt af variant og batteristørrelse.

Hvilke batteristørrelser fås Polestar 5 med?

Polestar 5 har et batteri på 106 kWh (netto).

Hvor hurtigt lader en Polestar 5?

Polestar 5 lynlader fra 10 til 80 % på ned til 22 minutter ved op til 350 kW DC.

Er Polestar 5 firehjulstrukket?

Polestar 5 er firehjulstrukket.

Hvor meget kan en Polestar 5 trække?

Polestar 5 har en maksimal trækkraft på op til 1.800 kg (bremset anhænger).

Alternativer til Polestar 5

Er du ikke helt solgt, er der oplagte alternativer herunder, som minder om i plads og pris, men er de bedste vurderet ud fra anmeldelserne. Prøvekør gerne flere, før du beslutter dig.