MINI Cooper test og priser

Mini Cooper er tilbage med et fuldt elektrisk modelprogram, og pludselig er mærket mere interessant i Danmark igen. Cooper er den mindste i det nye elektriske lineup og kommer i to batterivarianter. Den er ivrig som en hundevalp, der venter på at blive luftet, og køreegenskaberne er i en klasse for sig - men der er også ting, der skuffer, og prisen løber hurtigt op.

Mini Cooper er designet som en bil der ser ivrig ud. Hjulene sidder helt ude i hjørnerne med næsten ingen udhæng, og det klassiske Mini-DNA er tydeligt i silhuetten. Vi så bilen første gang på biludstillingen i München og var ikke helt overbevist om baglygterne, og den opfattelse deler vi med den Mini-fan, vi mødte under testen, som foretrækker det klassiske udtryk frem for den nye models bagparti.

Fronten og siden er til gengæld umiskendeligt Mini, og bilen har personlighed og et udtryk, der skiller sig ud i trafikken. Indvendigt er designløsningerne kreative og charmerende. Fra æsken til solbriller til den runde skærm i midten - men den billige plastik visse steder i kabinen trækker ned og skaber en ubalance, der er svær at ignorere, når man kender prisen.

Mini Cooper hedder ikke Mini, fordi den er stor - og det mærker man tydeligt på bagsædet. Bilen dur reelt ikke, hvis man jævnligt skal transportere mere end to personer, eller hvis de to bagsædepassagerer er over 160 cm. Der er dog et par søde detaljer derinde, som gør det lidt mere acceptabelt, og bagagerum er ikke udueligt småt - ladekablet ligger pænt gemt under bagagerumsgulvet.

Foran er situationen markant bedre. Sæderne er rigtig gode, og vi sidder en lille smule højere end i den gamle model, fordi batteriet fylder under gulvet. Det giver faktisk et fint overblik på vejen. Vil man have mere plads og fem døre, peger Mini selv på Aceman-modellen, der er dyrere og byder på mere plads på bagsædet samt en mere SUV-agtig karrosseriform.

Infotainmentsystemet i Mini Cooper er et af bilens stærke kort. Apple CarPlay er integreret direkte i bilens eget system, og man kan frit skifte mellem bilens eget system og CarPlay uden besvær. Derudover byder systemet på de såkaldte experiences, herunder et gokart-mode med en aura, der hylder Mini-historikken - det er ret fedt og tilføjer et legende element til kabinen.

Designmæssigt er interiøret charmerende med stofbeklædte sæder og materialer, der generelt ser og føles gode. Der er dog klare udfald: plastikken i midterkonsollen og visse steder i kabinen er virkelig billig og skæmmer helheden. Det gælder også det lille head-up display, der er et trin under, hvad vi forventer på dette prisniveau - og det er en reel skuffelse, når bilen i sin dyreste udgave nærmer sig 350.000 kr. Nøglen er desværre også et eksempel på sparet materiale, der nærmest føles som noget fra en budgetwebshop.

Mini Cooper excellerer, når det handler om engagement bag rattet. Undervognen er sat stramt og informativt op, og vi får kontinuerlige meldinger om underlagets beskaffenhed - det er præcis den slags direkte kommunikation, vi sætter pris på. Bilen føles som en bil der er ivrig og in your face, og det kunstige lyddesign fra BMW-familien giver faktisk en ekstra emotionel stimulans, der gør accelerationen en lille smule mere medrivende.

Der er dog et par ting, man skal være opmærksom på. I sving med hård acceleration oplever vi en tendens til understyring og skrid over forhjulene - særligt på fugtige efterårsveje. Det er ikke nødvendigvis et problem. Er man typen, der bare vil trille stille og komfortabelt hjem fra arbejde uden at blive belemret med informationer fra styretøj og undervogn, er Mini Cooper simpelthen ikke bilen for én.

Opladningssituationen er en af Mini Coopers svageste sider. Bilen understøtter DC-lynladning, men peakeffekten er lav og med det lille batteri er rækkevidden ligeledes kort. Mini Cooper er en udpræget bybil og til dig, der kun lader hjemme i carporten. Vi testede opladningen i praksis og fik 8 kWh på otte minutter ved en state of charge over 57 procent, hvilket er under middel.

Sammenligner vi med konkurrenter i samme størrelse og prislejde, falder Mini Cooper igennem på ladehastighed. Vil Mini positionere sig som et premiumprodukt, holder det ikke. Planlægger man lange ture, skal man forberede sig på hyppige og langsomme ladestop. I det virkelige liv, med efterårsvejr på omkring 10 grader, kører vi et forbrug på ca. 14-16 kWh pr. 100 km, hvilket giver en reel rækkevidde på omkring 300 km på en fuld opladning.

Mini Cooper er en tæske fed lille elbil at køre i, og køreegenskaberne er bilens absolut stærkeste argument. Den engagerer, den kommunikerer, og den sætter et smil på læberne, hver gang man sætter sig ind. Men der er for mange kompromiser til, at vi kan give den en uforbeholden anbefaling på det prisniveau, den befinder sig på.

Skal man have den udgave, der virkelig er sjov med flere hestekræfter, løber prisen et godt stykke over 300.000 kr. For de penge får man en bil, der er mindre end mange billigere alternativer, har en beskeden ladekapacitet og byder på plastik i kabinen, der ikke hører hjemme i den prisklasse. Vi ender på seks ud af ti stjerner. Er man en familie med to biler, og skal Mini Cooper aldrig køre langt, er det den sjoveste bybil på markedet. Men som eneste bil, eller hvis man har brug for rækkevidde og hurtig opladning, bør man kigge andre steder.