Lexus elbiler

2 elektriske modeller · priser fra 399.500 kr.

Om Lexus

Japanske Lexus er Toyotas luksusbilmærke. De er tilbage i Danmark, og det er med et nyt og spændende modelprogram. De har historisk haft lidt svært ved at ramme de danske køberes præferencer. I 00'erne var det diesel, det kneb med, og i 2022 og 2023 var det manglen på PHEV-modeller, det kneb med. Men de kommer næsten altid efter det. De fik både NX450+ – en luksuriøs SUV baseret på Toyota RAV4-teknologi – og den nye RX 450h+. Begge velfungerende PHEV-modeller. De er dog pensioneret igen, for nu skal det udelukkende handle om elbiler i Danmark. Mærkets helt klare styrke er den overlegent lækre kabinekvalitet og det tårnhøje materialeniveau. Bilerne er samlet med en nidkærhed, man finder hos folk, der holder bonsaitræer og stabler korthuse. Køredynamisk er de stadig til den komfortable side, og Lexus bygger først og fremmest biler til perfektionister frem for til folk, der har behov for at vise deres succes med en prestigebil.

Oprindelsesland
Japan
Koncern
Toyota
Ejerland
Japan