Volkswagen ID. Cross første kig og priser

Fra 249.995 kr. · 4 varianter

Det føles, som om Volkswagen endelig har lyttet: Rigtige knapper, ingen pianolak og en kabine bygget til rigtige mennesker.
Volkswagen ID. Cross videoanmeldelse
Videoanmeldelse34.172 visninger
Volkswagen ID. Cross – forfra
Volkswagen ID. Cross – siden
Volkswagen ID. Cross – bagfra
Volkswagen ID. Cross – bagagerum
Volkswagen ID. Cross – bagagerum
Volkswagen ID. Cross – bagagerum
Volkswagen ID. Cross – bagsæder
Volkswagen ID. Cross – forsæde
Volkswagen ID. Cross – kabine
Volkswagen ID. Cross – kabine
Volkswagen ID. Cross – midterkonsol
Volkswagen ID. Cross – midterkonsol
1 / 13

Hvad ved vi om Volkswagen ID. Cross?

Volkswagen ID. Cross er nummer to i rækken af Volkswagens nye små elbiler efter ID. Polo, og vi fik vores første kig på den ved verdenspremieren i Hamborg. Tænk på den som en elektrisk T-Cross: en lille SUV, der er højere og mere rå i sit udtryk end ID. Polo, men bygget på samme teknik. De danske priser starter ved 210.000 kr., og rækkevidden topper omkring 426 km WLTP i udgaven med det store batteri. Markedsintroduktionen herhjemme er sat til sidst på året 2026.

249.995 kr.Pris fra
426 kmWLTP
211 hkEffekt
52 kWhBatteri
475 lBagagerum
1.345 lSæder ned
1.200 kgTrækvægt
24 min10–80 %

Priser og varianter

Volkswagen ID. Cross fås i 4 varianter, fra 249.995 kr. til 279.995 kr.

VariantEffektRækkeviddeBatteriPris fra
Volkswagen ID. Cross 52 kWh/56kWh Life211 hk426 km52 kWh netto249.995 kr.
Volkswagen ID. Cross 52 kWh/56kWh Life Launch Edition211 hk425 km52 kWh netto259.995 kr.
Volkswagen ID. Cross 52 kWh/56kWh Style211 hk425 km52 kWh netto269.995 kr.
Volkswagen ID. Cross 52 kWh/56kWh Style Launch Edition211 hk422 km52 kWh netto279.995 kr.

Design

Designet på Volkswagen ID. Cross er kantet og bevidst mere maskulint end på ID. Polo. Volkswagen taler selv om True Volkswagen med inspiration tilbage fra 80'erne: Mere firkantet og mere europæisk i stregen, og bilen er trukket op i højden med kanter, der skal gøre den lettere at se på. Vi fanger en lille smule designinspiration fra den gamle Citroën C3 Aircross i den, og fælgene kan næsten se små ud på karrossen, selvom der reelt er tale om ret store sutter på 19 tommer.

Helt forelskede er vi derfor ikke fra alle vinkler. Vi synes, konceptbilen var en anelse pænere, og set fra visse vinkler virker ID. Cross en lille bitte smule gumpetung. Bagfra er den til gengæld rigtig vellykket i vores øjne: Baglygterne har et tykt, glasagtigt udtryk, der giver bilen sin egen signatur bagtil, og det er en af de detaljer, der bliver hængende. Smag er som altid subjektiv, så den endelige designdom lader vi dig om.

Volkswagen ID. Cross

Plads og bagagerum

Kabinen og pladsen i Volkswagen ID. Cross overrasker positivt. Fordi motoren i modsætning til de større ID-modeller sidder foran, er der frigivet plads bagi, og bagagerummet virker rigtig imponerende for en bil i denne størrelse. Bunden kan justeres i højden, så man selv vælger mellem en plan læssekant og maksimal dybde, og det er en af de løsninger, der gør hverdagen lettere.

På bagsædet i ID. Cross sidder man ret oprejst, og med forsædet indstillet til en voksen er der fint med knæplads, om end sædehynden ikke er voldsomt lang. Volkswagen har lavet en fordybning i loftet på tværs, så også høje passagerer kan sidde bagi, der er stik til opladning, og der er seler til tre. Materialerne bagi er ret lækre, og forarbejdningen virker solid ved første kig - den endelige kvalitetsdom venter dog, til vi har levet med bilen.

Volkswagen ID. Cross – bagagerum
Volkswagen ID. Cross – bagagerum
Volkswagen ID. Cross – bagagerum
Volkswagen ID. Cross – bagsæder
Volkswagen ID. Cross – forsæde
1 / 5
Bagagerummet måler 475 liter og 1.345 liter med bagsædet lagt ned. Der er 25 liter i frunken. Der er 5 sæder og 5 døre, og bagsædet har isofix til barnestole. Udvendigt måler den 4.153 mm i længden, 1.794 mm i bredden og 1.581 mm i højden. Akselafstanden er 2.597 mm. Bilen må trække 1.200 kg.

Infotainment og teknologi

Betjeningen i Volkswagen ID. Cross er old school Volkswagen, og det mener vi som en stor kompliment. Der er rigtige knapper til alle fire ruder, et rat med rigtige knapper og en helt ny fysisk klimabar på tværs af kabinen, som også kendes fra ID. Polo. Varmere, koldere, mere eller mindre blæs, auto og aircondition styres direkte med knapper, der siger klik, når man bruger dem.

Skærmen er stor, og systemet virker hurtigt og velkendt, når vi betjener det i stilstand - assistentsystemer som fartadvarslen kan slås fra med få tryk. Pianolak leder vi glædeligt forgæves efter, og det er tydeligt, at Volkswagen har lyttet til kritikken af de tidligere ID-modeller. Gearvælgeren og betjeningsarmene sidder, hvor vi forventer det, og den induktive mobillader er beklædt med et materiale, der griber fat i telefonen. Hvordan det hele fungerer under kørsel, må vente til testen.

Volkswagen ID. Cross – kabine
Volkswagen ID. Cross – kabine
Volkswagen ID. Cross – midterkonsol
Volkswagen ID. Cross – midterkonsol
1 / 4
Bilen har Apple CarPlay og Android Auto som standard. Der er bakkamera og parkeringssensorer. Bilen låses op med en digital nøgle til telefonen. Til de lange ture er der adaptiv fartpilot.

Vores førsteindtryk af Volkswagen ID. Cross

Vores førstehåndsindtryk af Volkswagen ID. Cross er, at Volkswagen mener det alvorligt med sin nye familie af små elbiler. ID. Cross er mere SUV og mere maskulin i sit udtryk end ID. Polo, og den bærer tydeligt mærkets nye designretning, hvor det kantede og europæiske er tilbage. Allerede ved første møde virker det som en bil, der er bygget om brugeren frem for teknikken.

Det stærkeste indtryk får vi dog, da vi sætter os ind. Kabinen føles velkendt på den gode måde, og vi sidder tilbage med fornemmelsen af, at Volkswagen endelig er tilbage og laver biler til sådan nogle som os. Efter første kig fremstår ID. Cross gennemtænkt hele vejen rundt.

Volkswagen ID. Cross – forfra
Volkswagen ID. Cross – siden
Volkswagen ID. Cross – bagfra
1 / 3
Volkswagen ID. Cross er en SUV med plads til 5. Den måler 4.153 mm i længden, 1.794 mm i bredden og 1.581 mm i højden. Motoren yder 211 hk, og bilen har forhjulstræk. Bagagerummet måler 475 liter, og bilen vejer 1.631 kg.

Rækkevidde og opladning

Volkswagen ID. Cross har op til 52 kWh batteri og en officiel WLTP-rækkevidde på op til 426 km. Ved en lynlader tager den op til 105 kW, og 10–80 % er overstået på ned til 24 minutter. Hjemme lader den med op til 11 kW.

Så langt kører den i virkeligheden
371km

Beregnet for 52 kWh/56kWh Life

Årstid
Kørsel
Officiel WLTP 426 km
Lynladning 10–80 %24 min
Maks. ladeeffekt DC105 kW
Hjemmelader 11 kW, 0–100 %4,5 timer
Rækkevidde på 10 min DC108 km

Alle specifikationer

Volkswagen ID. Cross fås i 4 varianter. Priserne går fra 249.995 kr. for indstigningsmodellen til 279.995 kr. for topmodellen.

Pris fra, inkl. levering249.995 kr.

Det folk søger på

Bagagerum475 liter
Bagagerum, sæder ned1.345 liter
Rækkevidde, WLTP426 km
Maks. trækvægt1.200 kg
Længde4.153 mm
Forbrug14,4 kWh/100 km
Sæder / døre5 / 5
Frunk25 liter

Bil og motor

KarrosseriSUV
DrivlinjeForhjulstræk
Effekt211 hk
DrejningsmomentIngen data
0–100 km/t7,1 sek
Tophastighed160 km/t

Batteri og opladning

Batteri, netto52 kWh
Batteri, brutto55 kWh
BatteritypeNikkel mangan kobolt
Maks. DC105 kW
Maks. AC11 kW
DC 10–80 %24 min

Mål, vægt og garanti

Bredde1.794 mm
Højde1.581 mm
Akselafstand2.597 mm
Benplads foranIngen data
Egenvægt1.631 kg
Totalvægt2.080 kg
Garanti, bil2 år / ubegrænset km
Garanti, batteri8 år / 160.000 km
Samlet iSpanien

Udstyr og standardpakke

Herunder ser du hvad der følger med som standard på Volkswagen ID. Cross i varianten 52 kWh/56kWh Life.

Adaptiv fartpilotStandard
BakkameraStandard
Apple CarPlay og Android AutoStandard
ParkeringssensorerStandard
ISOFIXStandard
Digital nøgleStandard
V2L — strøm ud af bilenStandard
V2H — strøm til husetStandard
Sædevarme foranIkke standard
Opvarmet ratIkke standard
Nøglefri betjeningIkke standard
VarmepumpeIkke standard
Elektrisk bagklapIkke standard
360° kameraIkke standard
Head-up displayIkke standard
V2G — strøm til nettetIkke standard

Hvad koster en Volkswagen ID. Cross at eje?

Tallene gælder 52 kWh/56kWh Life. Elbiler betaler den laveste sats i grøn ejerafgift, og strømprisen er regnet ud fra bilens eget forbrug.

Grøn ejerafgift, pr. halvår460 kr.
Strøm pr. 100 km ved 2,50 kr./kWh36 kr.
Garanti, bil2 år / ubegrænset km
Garanti, batteri8 år / 160.000 km

Vores forventninger til Volkswagen ID. Cross

Vores forventninger til Volkswagen ID. Cross er høje efter det første kig, men de vigtigste spørgsmål står stadig åbne. ID. Cross er forhjulstrukket med motoren foran og har et enklere bagophæng end de bagstrukne ID-modeller, og søstermodellen Skoda Epiq med samme konstruktion kørte en anelse hårdt og råt over ujævnheder - så det kan også vise sig at gælde her. Vi dømmer dog ingen bil, før vi har kørt den, og vi glæder os helt vildt til at få den ud på vejen.

Det andet store spørgsmål er prisen. De danske priser placerer den udgave, man reelt vil have, tæt på den større Skoda Elroq, mens Skoda Epiq med tilsvarende specifikationer er markant billigere. Samtidig har den billigste udgave af ID. Cross en rækkevidde, der efter vores vurdering er i underkanten af, hvad de fleste danskere har brug for. ID. Cross skal altså vinde på design, kabine og helhedsindtryk - og efter første kig er det bestemt ikke umuligt. Nu mangler vi bare at køre den.

Ofte stillede spørgsmål om Volkswagen ID. Cross

Hvad koster en Volkswagen ID. Cross?
Prisen starter fra 249.995 kr. fordelt på 4 varianter.
Hvor langt kører en Volkswagen ID. Cross på en opladning?
Op til 426 km efter WLTP. I vores beregner kan du se hvad det svarer til om vinteren og på motorvej.
Hvor stort er bagagerummet i en Volkswagen ID. Cross?
Volkswagen ID. Cross har et bagagerum på 475 liter, og 1.345 liter med bagsædet lagt ned.
Hvor lang tid tager det at lade en Volkswagen ID. Cross?
Volkswagen ID. Cross lader fra 10 til 80 procent på cirka 24 min ved en lynlader.
Hvor stort er batteriet i en Volkswagen ID. Cross?
Det største batteri i Volkswagen ID. Cross er på 52 kWh. De mindre varianter har mindre batteri.
Hvor mange hestekræfter har en Volkswagen ID. Cross?
Volkswagen ID. Cross yder op til 211 hk i den kraftigste variant.
Hvor meget kan en Volkswagen ID. Cross trække?
Volkswagen ID. Cross har en maksimal trækkraft på op til 1.200 kg med bremset anhænger.
Hvor hurtig er en Volkswagen ID. Cross?
Volkswagen ID. Cross kører fra 0 til 100 km/t på 7,1 sekunder og har en topfart på 160 km/t.
Hvor meget strøm bruger en Volkswagen ID. Cross?
Volkswagen ID. Cross bruger 14,4 kWh/100 km efter WLTP.
Hvor mange sæder har en Volkswagen ID. Cross?
Volkswagen ID. Cross har 5 sæder og 5 døre.
Hvad koster grøn ejerafgift på en Volkswagen ID. Cross?
Grøn ejerafgift er 460 kr. pr. halvår. Satsen er den samme for alle elbiler.
Kan man lade en Volkswagen ID. Cross hjemme?
Ja. Volkswagen ID. Cross tager op til 11 kW på almindelig vekselstrøm, så en hjemmelader er nok til en fuld opladning natten over.
Hvilke varianter findes der af Volkswagen ID. Cross?
Volkswagen ID. Cross fås i 4 varianter, fra 249.995 kr. til 279.995 kr..
Hvor lang garanti er der på batteriet i en Volkswagen ID. Cross?
Batterigarantien er 8 år / 160.000 km.
Har en Volkswagen ID. Cross for- eller baghjulstræk?
Volkswagen ID. Cross har forhjulstræk.

Sammenlign Volkswagen ID. Cross med

Volkswagen ID. Cross fra249.995 kr.