Alpine A290

Designmæssigt ser Alpine A290 GTS bare virkelig fed ud. Som en Renault 5 der har været gennem et seriøst træningsforløb og er kommet ud med bredere skuldre. Sporvidden er 45 mm bredere end på donorbilen, og derfor har den fået markante kanter over hjulene, så den står bredt og rally-agtigt. Vi er særligt vilde med krydsene i lygterne, en reference til den oprindelige Alpine A110 Rally, og de små franske detaljer og farver, der er spredt ud over hele bilen, helt ned til den franske hane i forruden.

Indenfor er materialerne lækre hele vejen rundt, fra loft til nakkestøtter, og de franske detaljer og farvevalg giver kabinen personlighed. Når man låser og låser op, tegner der sig et lille kryds inde i lygterne, og det er præcis den slags overskud, der gør Alpine A290 GTS så charmerende. Den fremstår kompromisløs og lidt krukket, og det er hele pointen, for her har nogen tydeligvis fået lov til at lave præcis den bil, de drømte om, uden at gå på kompromis.

Pladsen er der, hvor Alpine A290 GTS viser sin kompromisløse side. Bagsædet er ganske enkelt forfærdeligt, og med en voksen i normalhøjde bagi kan man glemme alt om lange ture, for vi kunne knap holde ud at sidde der i 20 minutter. Der er tre pladser bagi, men benpladsen er så trang, at børn hurtigt begynder at klage. Bagagerummet er til gengæld helt fint og på niveau med Renault 5, som bilen deler bund med.

Foran er pladsen fin, men kompromisløsheden finder også vej herom. Der er ingen kopholder, og det er helt bevidst, for bilen er kompromisløs og lidt krukket, og filosofien er, at kaffen drikker man på cafeen, mens man holder begge hænder på rattet, når man kører. Man kan elske eller hade den holdning, men den passer til bilens karakter. Der er til gengæld en lille, gennemtænkt detalje som en markeret plads til nøglen med en hård gummiring, så nøglen ikke rasler rundt, mens man kører.

Infotainmentsystemet i Alpine A290 GTS bygger på velkendt Renault-teknik, og det fungerer fint i hverdagen hvor indstillingsmulighederne er nemme at betjene. Rattet stjæler dog billedet, for det er noget af det fedeste, vi har haft mellem hænderne. Rigtig flot og fyldt med knapper.

Der er også en knap, man selv kan programmere til for eksempel at slå vognbaneassistenten fra med et dobbelttryk, hvilket er smart tænkt. Til gengæld går førerovervågningen amok, hvis man kigger væk fra vejen bare et par sekunder. Så bliver den ved med at brokke sig. Vi bemærkede desuden en pudsig detalje, hvor menuen halvt står på fransk og halvt på dansk, og selvom det ikke betyder noget i praksis, understreger det bare Alpine A290 GTS’ ukuelige franske stædighed.

Bag rattet er Alpine A290 GTS lige præcis den køremaskine, vi har savnet blandt elbilerne. Vejgrebet er imponerende, og bilen står godt fast, når man kaster den ind i et sving. Man mærker tydeligt de mange år, hvor koncernen har finpudset velkørende hot hatch-modeller. Styretøjet er præcist i sport, og der er ægte køreglæde over hele linjen, uden at bilen bliver hidsig, når man triller stille rundt i byen. Vi glæder os hver morgen til at komme ud og køre i den, og vi tager gladeligt omveje hjem bare for at få lidt ekstra sving med.

På rattet sidder en rød knap med teksten OV, kort for overtake, og den giver 10 sekunders ekstra boost. Det er lir, men følelsen er faktisk ret fed. Der er også syntetisk lyd, som også er lir, men det giver alligevel A290 karakter. Vi savner dog lidt, at den elektroniske barnepige, der styrer hjulspin, kunne lempes en lille smule mere, så vi får lov at lege mere med grænserne. Trykker man overtake ned midt i et hurtigt sving, kan den ikke altid boostes, fordi elektronikken sætter ind. En lille skønhedsfejl på en ellers vanvittig underholdende bil.

Opladning og rækkevidde er ikke det, Alpine A290 GTS er bygget til. Den fås kun med én batteristørrelse, den lader ikke specielt hurtigt, og en WLTP-rækkevidde på 364 km bliver hurtigt til meget mindre, når man leger med overtake-knappen og bruger bilen, som den er tænkt. Strømmen forsvinder nærmest for øjnene af én, når man kører friskt.

Men det er egentlig lidt lige meget. Alpine A290 GTS er ikke en bil, der skal køre langt eller effektivt, for den er tænkt som en hysterisk underholdende lille hot hatch, der bare skal rundt om hjørnet og hjem igen. Køber du den til pendling og lange motorvejsture, skal du virkelig ville det.