BMW iX3

Fra 519.900 kr.

Er BMW iX3 en god bil?

BMW iX3 er ikke blot en ny elektrisk crossover – den er ny fra bund til top. En dedikeret elbilplatform, 800 volt arkitektur, lynhurtig opladning og en opgivet rækkevidde på 800 km. De direkte konkurrenterne er den nye Volvo EX60 og Mercedes GLC. Vi tog bilen på en tur på 840 km fra Roskilde til Trysil for at finde ud af, om BMW virkelig har leveret en revolution.

Design

BMW iX3 er en bil, der kræver lidt tilvænning. Vi var ikke umiddelbart solgt ved første øjekast, men jo mere vi kigger på den, jo bedre bliver den faktisk. De smalle forlygter er en hyldest til klassiske BMW’er og fungerer med lys i hele enheden, men det samlede udtryk er voldsomt og markant.

Fra siden er den ikke en klassisk høj SUV-kasse – den sidder en anelse lavere end de store chunky SUV’er, man normalt ser i klassen. De 20 tommer hjul ser faktisk en smule små ud i de ret store hjulkasser. Baglygternes lysshow ved opstart er flot – men på en grå bil kan lygterne virke en smule anonymt. I en mørkere farve som sort eller blå kommer designet bedre til sin ret.

Henter bil...
BMW iX3

Farver til BMW iX3

Vælg farve

Plads og bagagerum

Bagagerummet rummer 520 liter, og selvom det ikke er alverdens, er det rigelig plads til en stor familietur. Vi fik to store kufferter, to kabinekufferter, hjelme, skistøvler og alt det øvrige skiudstyr med, og det passede fint – naturligvis uden hattehylden. En smart detalje er, at hattehylden nemt kan klappes ned og gemmes under bagagerumsgulvet, når den ikke er i brug. Der er desuden et frunk foran.

På bagsædet er der overraskende god plads. Selvom dimensionerne udenpå svarer til en X3, er der reelt X5-plads til passagererne bagpå. Foran er kabinen til gengæld det sted, der virkelig tager kegler: opbevaringsplads under midterkonsollen, induktiv opladning, to USB-C stik og aflæggerpladser alle steder. Det er en af fordelene ved en dedikeret elbilsplatform, hvor der ikke er gået på kompromis.

Infotainment og teknologi

Panoramic iDrive-systemet i BMW iX3 er virkelig lækkert at bruge. Det er et sort panel, hvor informationer projiceres op, og det kan konfigureres med præcis de seks informationer, man selv ønsker. Man trækker blot en funktion op på skærmen med et enkelt ryk, og den sidder der. Det fungerer helt vildt godt og intuitivt.

Skærmen er responsiv, og den skæve udformning giver faktisk mening, når man sidder bag rattet, fordi rattet ikke kommer til at skygge for den. Indstilling af rat og sidespejle sker via fysiske knapper under rattet og ikke i en undermenu på skærmen. Dejligt simpelt. Sædeindstillingen er rykket op fra sædet til dørsiden. Det eneste vi ikke er vilde med, er de 12 funktioner samlet på et lille berøringsfølsomt felt ved rattet – den haptiske feedback er der, men man skal stadig kigge ned for at se, hvad man trykker på, og det bliver aldrig rigtig naturligt.

Sådan kører BMW iX3

BMW iX3 excellerer på lange stræk. Det første, der virkelig overraskede os, var bremsefølelsen: bilen bremser så blødt og smidigt, at kroppen sidder og venter på at bilen stopper – selvom den allerede er stoppet. Det er en ret vild fornemmelse, der vidner om en enorm mængde computerkraft, der konstant finjusterer.

Det samme gælder den adaptive fartpilot og lane assist, som begge fungerer fænomenalt smidigt. Vil man skifte vognbane, behøver man blot dreje minimalt på rattet, og systemet opløser lane assist øjeblikkeligt – ingen kamp, ingen ryk. På de smalle bjergveje op mod Trysil føltes bilen heller ikke som den tunge bil, den er. Det er her bilens computerkraft, der styrer alt fra styring og speeder til bremser og undervogn, virkelig gør en forskel. Den eneste anke er, at de 20 tommer fælge på testbilen gav overraksende meget støj og lidt skarpe stød på ujævn motorvej.

“Wow. Bare wow. Imponerer på alle parametre - fra køredynamik til ladeteknik. Stor købsanbefaling herfra.”
Henrik Dreboldt Henrik Dreboldt Bilanmelder · Kuffert & Kørehandsker

Rækkevidde og opladning

Med en 800 volt platform og en maksimal opladningshastighed på 400 kW er BMW iX3 teknisk set i top. På vores 840 km lange tur nåede vi fra 7% til 81% på 22 minutter ved en 400 kW lader – en gennemsnitshastighed på 231 kW. Ladekurven lå fladt omkring 330 kW det meste af tiden.

Det er dog værd at nævne, at navigationssystemets valg af ladestop ikke altid udnyttede bilens fulde potentiale. Systemet foreslog gentagne gange 150 og 200 kW standere frem for de tilgængelige 400 kW standere. Det er heldigvis nemt at ændre manuelt – man trykker på ‘erstat destination’ og vælger en hurtigere stander – men det burde systemet selv håndtere bedre. Forbruget på turen lå på 25,6 kWh per 100 km ved en gennemsnitshastighed på 111 km/t i temperaturer mellem nul og syv grader, hvilket er i den høje ende.

Sådan langt kører den i virkeligheden
571 km
Beregnet for BEV 40 Active
Årstid
Kørsel
Officiel WLTP 628 km
Lynladning 10–80 % på ca. 21 min — nok til ~400 km mere.

Specifikationer

BMW iX3 fås i 10 forskellige varianter. Priserne starter fra 519.900 kr. for indstigningsmodellen og strækker sig op til 709.650 kr. for topmodellen. Vælg din ønskede variant i menuen for at se de specifikke tekniske detaljer herunder.

Pris fra (inkl. levering) 519.900 kr.
Variant

Bil & motor

VariantBEV 40 Active
KarrosseriSports utility vehicle
Effekt320 hk
Moment645 Nm
DrivlinjeBaghjulstrukket
0-100 km/t5,9 sek
Tophastighed200 km/t
Årgang2026

Batteri & opladning

BatteritypeNMC
Forbrug14,7 kWh/100km
Batteri (netto)82,6 kWh
Max DC ladeeffekt400 kW
Batteri (brutto)Ukendt
DC ladning (10-80%)21 min
Rækkevidde (WLTP)628 km
Max AC ladeeffekt11 kW

BMW iX3 priser og varianter

BMW iX3 fås i 10 varianter. Her er den fulde prisliste — fra 519.900 kr. for indstigningsmodellen til 709.650 kr. for topmodellen.

Variant Effekt Rækkevidde Batteri Pris fra
BMW iX3 BEV 40 Active 320 hk 628 km 83 kWh 519.900 kr.
BMW iX3 BEV 40 M Sport 320 hk 624 km 83 kWh 549.900 kr.
BMW iX3 BEV 50 xDrive 469 hk 794 km 109 kWh 599.900 kr.
BMW iX3 BEV 40 Fully Charged 320 hk 615 km 83 kWh 599.900 kr.
BMW iX3 BEV 40 Supercharged 320 hk 612 km 83 kWh 619.900 kr.
BMW iX3 BEV 50 xDrive M Sport 469 hk 793 km 109 kWh 629.900 kr.
BMW iX3 BEV 40 Supercharged M Sport Pro 320 hk 612 km 83 kWh 629.900 kr.
BMW iX3 BEV 50 xDrive Fully Charged 469 hk 781 km 109 kWh 679.900 kr.
BMW iX3 BEV 50 xDrive Supercharged 469 hk 778 km 109 kWh 699.900 kr.
BMW iX3 BEV 50 Supercharged M Sport Pro 469 hk 778 km 109 kWh 709.650 kr.

Udstyr og standardpakke

Herunder kan du se hvad der følger med som standard på BMW iX3 i varianten BEV 40 Active, og hvad der ikke er inkluderet. Vælg en anden variant ovenfor for at opdatere listen.

Varmepumpe Standard
Sædevarme foran Standard
Opvarmet rat Ikke standard
Elektrisk bagklap Standard
Keyless entry Standard
Digital nøgle Standard
Adaptiv fartpilot Standard
Parkeringssensorer Standard
Bakkamera Ikke standard
360° kamera Ikke standard
Head-up display Ikke standard
Isofix Standard
Apple CarPlay & Android Auto Standard
Vehicle-to-Load (V2L) Ikke standard
Vehicle-to-Grid (V2G) Standard
Vehicle-to-Home (V2H) Standard

Bør du købe BMW iX3?

BMW iX3 er en bil uden bøvl – og det er præcis, hvad vi gerne vil have fra BMW. En tur på 840 km med kun 34 minutters ladetid er et tæskefedt bevis på, hvad en dedikeret 800 volt platform kan gøre i praksis. Infotainmentsystemet er intuitivt, kabinen er uangribeligt lækker at opholde sig i, og køreegenskaberne er præcise og smidige.

Der er et par ting, der kan forbedres: navigationssystemets valg af ladestander burde automatisk prioritere de hurtigste tilgængelige standere, og de 20 tommer fælge giver mere støj og skarpe stød, end vi bryder os om på dårlig asfalt. Men det ændrer ikke på helheden. BMW iX3 er en rigtig BMW, som vi gerne vil have dem – og vi skulle gerne bede om den selv.

Find den bedste ladeløsning til din BMW iX3 Svar på få spørgsmål og få din reelle månedspris — eje, leje eller offentlig. Find ladeløsning

Ofte stillede spørgsmål om BMW iX3

Hvad koster en BMW iX3?

Prisen starter fra 519.900 kr. fordelt på 10 varianter.

Hvor langt kører en BMW iX3 på en opladning?

BMW iX3 har en officiel WLTP-rækkevidde på op til 794 km afhængigt af variant og batteristørrelse.

Hvilke batteristørrelser fås BMW iX3 med?

BMW iX3 fås med batterier fra 83 til 109 kWh (netto).

Hvor hurtigt lader en BMW iX3?

BMW iX3 lynlader fra 10 til 80 % på ned til 21 minutter ved op til 400 kW DC.

Er BMW iX3 firehjulstrukket?

BMW iX3 fås som baghjulstrukket og firehjulstrukket.

Hvor stort er bagagerummet i en BMW iX3?

BMW iX3 har et bagagerum på op til 520 liter.

Hvor meget kan en BMW iX3 trække?

BMW iX3 har en maksimal trækkraft på op til 2.000 kg (bremset anhænger).

Alternativer til BMW iX3

Er du ikke helt solgt, er der oplagte alternativer herunder, som minder om i plads og pris, men er de bedste vurderet ud fra anmeldelserne. Prøvekør gerne flere, før du beslutter dig.