Jaecoo J5 test og priser

Fra 209.900 kr. · 2 varianter

Jaecoo J5 er meget bil for pengene, men det du får, afspejler prisen - køreegenskaberne og opladningen trækker den ned.
Jaecoo J5 videoanmeldelse
Videoanmeldelse16.669 visninger
Jaecoo J5 – forfra
Jaecoo J5 – siden
Jaecoo J5 – bagfra
Jaecoo J5 – bagagerum
Jaecoo J5 – bagsæder
Jaecoo J5 – instrumentbræt
Jaecoo J5 – skærm
Jaecoo J5 – kabine
1 / 9

Jaecoo J5 anmeldelse

Kuffert og Kørehandsker19. jun 20265/10

Fordele

  • Udstyr for pengene
  • Kilo på krogen
  • Komfortabel undervogn

Ulemper

  • Kort rækkevidde
  • Langsom opladning
  • Rodet infotainmentskærm

Kort om Jaecoo J5

Jaecoo J5 er en ny kinesisk elbil fra Chery-koncernen, der også står bag Omoda, og den slår sig på teknologi og masser af udstyr for pengene. Modelprogrammet er meget overskueligt med ét batteri og én elmotor. Med en rækkevidde omkring 400 km og forhjulstræk lægger den sig i den billige ende af et stærkt besat felt. Spørgsmålet er, om den har andet at byde på end en lav pris og et design, der låner kraftigt fra Range Rover.

209.900 kr.Pris fra
402 kmWLTP
211 hkEffekt
59 kWhBatteri
384 lBagagerum
1.284 lSæder ned
1.250 kgTrækvægt
34 min10–80 %

Priser og varianter

Jaecoo J5 fås i 2 varianter, fra 209.900 kr. til 229.900 kr.

VariantEffektRækkeviddeBatteriPris fra
Jaecoo J5 60,9 kWh Comfort211 hk402 km58,9 kWh netto209.900 kr.
Jaecoo J5 60,9 kWh Exclusive211 hk402 km58,9 kWh netto229.900 kr.

Design og farver

Jaecoo J5 er svær at se på uden at tænke på Range Rover, for både forfra, fra siden og skråt bagfra er designet fyldt med tydelige lån fra den britiske luksus-SUV. Vi havde gerne set Jaecoo tænke mere selvstændigt, men man kan sige, at de i det mindste har valgt at kopiere en af de flotteste firehjulstrækkere frem for at lave en helt generisk kasse.

Indvendigt er designet relativt rent og pænt, og bilen virker velbygget. Det er bare ikke et design, der bringer noget nyt til bordet, og det er lidt symptomatisk for hele bilen: intet skiller sig for alvor negativt ud, men intet får os heller til at tænke, at her er noget, vi ikke har set før.

Jaecoo J5

Snow White

Plads og bagagerum

Jaecoo J5 leverer fornuftig plads, og fordi den ikke har den coupé-form, som søstermodellen Omoda går efter, er der reelt godt med plads på bagsædet. Vi sidder anstændigt med god benplads og hovedhøjde, der er panorama-glastag og ISOFIX-beslag på de to yderste pladser. Bagagerummet er anstændigt stort med en bundplade, der kan sænkes for ekstra plads, og på krogen må den trække 1.250 kg.

Det er en praktisk og rummelig pakke uden de store overraskelser i nogen retning. Et lille irritationsmoment er, at USB-stikket ved bagsæderne er af den gamle type frem for USB-C, og pianolakken, som Jaecoo er glade for, sidder mange steder og ser hurtigt fedtet ud. Men grundlæggende er det en velbygget kabine til pengene.

Jaecoo J5 – bagagerum
Jaecoo J5 – bagsæder
1 / 2
Bagagerummet måler 384 liter og 1.284 liter med bagsædet lagt ned. Der er 35 liter i frunken. Der er 5 sæder og 5 døre, og bagsædet har isofix til barnestole. Udvendigt måler den 4.380 mm i længden, 1.860 mm i bredden og 1.650 mm i højden. Akselafstanden er 2.620 mm. Bilen må trække 1.250 kg.

Infotainment

Inde i Jaecoo J5 er meget faktisk overraskende intuitivt. Omkring føreren sidder fysiske kontakter til spejle og lys, som vi kender det helt tilbage fra 90'erne, og det fungerer fremragende. Skærmen er nem og logisk, der er trådløst Apple CarPlay, der fungerer godt, og en trådløs telefonlader med køling, så mobilen ikke koger. På udstyr er J5 godt med, blandt andet med både varme og køling i sæderne i topudgaven.

Men der er knaster. Knapperne til klimaanlægget sidder så lavt, at det er svært at nå under kørsel, og taleassistenten forstår simpelthen ikke, hvad vi beder den om. Et lille kamera holder øje med, om vi kigger på vejen, og det er decideret irriterende, og oven i kommer en stribe lyde og advarsler, der konstant brokker sig. Det er den klassiske kinesiske tilgang, hvor bilen er et stykke software på hjul frem for et værktøj, der bare gør, hvad man beder den om.

Jaecoo J5 – instrumentbræt
Jaecoo J5 – skærm
Jaecoo J5 – kabine
1 / 3
Bilen har Apple CarPlay og Android Auto som standard. Der er 360-graders kamera, bakkamera og parkeringssensorer. Bilen låses op med nøglefri adgang og en digital nøgle til telefonen. Til de lange ture er der adaptiv fartpilot.

Køreoplevelse

Jaecoo J5 er desværre undervældende at køre, og det skyldes en klassisk kinesisk svaghed: den kan ikke sende sine kræfter i asfalten. Den forhjulstrukne J5 laver hjulspin nærmest hver gang vi giver lidt gas ud af et sving eller skal lave en overhaling, og undervognen er samtidig en anelse blød og gyngende. Det er ikke kun et spørgsmål om køreglæde; når hjulene spinder, mister man kontakten til vejen, og det bliver også et sikkerhedsmæssigt problem, når det virkelig gælder.

Kineserne har generelt svært ved at finde balancen, når der skal sendes kræfter i asfalten og J5 er ingen undtagelse. Kører man stille og roligt i øko-tilstand i byen, mærker man det knap, men så snart man skal rykke lidt, stikker det af. Det er ærgerligt, for resten af bilen virker faktisk anstændigt bygget - men køreegenskaberne trækker helhedsindtrykket markant ned.

Jaecoo J5 – forfra
Jaecoo J5 – siden
Jaecoo J5 – bagfra
1 / 3
Motoren yder 211 hk og 288 Nm. 0-100 km/t tager 7,7 sekunder, og topfarten er 175 km/t. Bilen har forhjulstræk og vejer 1.785 kg. Effekten svarer til 118 hk pr. ton. Totalvægten er 2.185 kg.

Rækkevidde og opladning

Opladning og rækkevidde er ikke Jaecoo J5's stærke side. LFP-batteiet giver en rækkevidde omkring 400 km på papiret, men i vores testuge med kølige forårsgrader ligger forbruget et godt stykke over det opgivne, så den reelle rækkevidde nærmer sig 300 km. Det betyder kortere afstande mellem ladestop, end tallene lover.

Også ved laderen skuffer den, for en opladning fra 10 til 80 procent tager omkring 34 minutter, og toppen ligger kun omkring 135 kW. Det er ikke imponerende i 2026, hvor flere konkurrenter i samme prisklasse lader markant hurtigere. Samlet set er opladning og forbrug nogle punkter, hvor J5 tydeligst afslører den billige pris.

Så langt kører den i virkeligheden
350km

Beregnet for 60,9 kWh Comfort

Årstid
Kørsel
Officiel WLTP 402 km
Lynladning 10–80 %34 min
Maks. ladeeffekt DC130 kW
Hjemmelader 11 kW, 0–100 %5,5 timer
Rækkevidde på 10 min DC72 km

Alle specifikationer

Jaecoo J5 fås i 2 varianter. Priserne går fra 209.900 kr. for indstigningsmodellen til 229.900 kr. for topmodellen.

Pris fra, inkl. levering209.900 kr.

Det folk søger på

Bagagerum384 liter
Bagagerum, sæder ned1.284 liter
Rækkevidde, WLTP402 km
Maks. trækvægt1.250 kg
Længde4.380 mm
Forbrug16,5 kWh/100 km
Sæder / døre5 / 5
Frunk35 liter

Bil og motor

KarrosseriSUV
DrivlinjeForhjulstræk
Effekt211 hk
Drejningsmoment288 Nm
0–100 km/t7,7 sek
Tophastighed175 km/t

Batteri og opladning

Batteri, netto58,9 kWh
Batteri, brutto60,9 kWh
BatteritypeLithiumjernfosfat
Maks. DC130 kW
Maks. AC11 kW
DC 10–80 %34 min

Mål, vægt og garanti

Bredde1.860 mm
Højde1.650 mm
Akselafstand2.620 mm
Benplads foranIngen data
Egenvægt1.785 kg
Totalvægt2.185 kg
Garanti, bil7 år / 150.000 km
Garanti, batteri8 år / 160.000 km
Samlet iIngen data

Udstyr og standardpakke

Herunder ser du hvad der følger med som standard på Jaecoo J5 i varianten 60,9 kWh Comfort.

Sædevarme foranStandard
Adaptiv fartpilotStandard
BakkameraStandard
Apple CarPlay og Android AutoStandard
Nøglefri betjeningStandard
ParkeringssensorerStandard
ISOFIXStandard
VarmepumpeStandard
360° kameraStandard
Digital nøgleStandard
V2L — strøm ud af bilenStandard
Opvarmet ratIkke standard
Elektrisk bagklapIkke standard
Head-up displayIkke standard
V2H — strøm til husetIkke standard
V2G — strøm til nettetIkke standard

Hvad koster en Jaecoo J5 at eje?

Tallene gælder 60,9 kWh Comfort. Elbiler betaler den laveste sats i grøn ejerafgift, og strømprisen er regnet ud fra bilens eget forbrug.

Grøn ejerafgift, pr. halvår460 kr.
Strøm pr. 100 km ved 2,50 kr./kWh41 kr.
Garanti, bil7 år / 150.000 km
Garanti, batteri8 år / 160.000 km

Bør du købe Jaecoo J5?

Jaecoo J5 har reelt kun ét kort på hånden, og det er meget bil for pengene. For lige over 200.000 kr får man en rummelig, veludstyret elbil med blandt andet sædekøling, og på papiret virker det som en god pris. Men det man får, afspejler desværre prisen: køreegenskaberne er undervældende med konstant hjulspin, opladning og forbrug skuffer, og kabinen er fyldt med små irritationer.

Problemet er, at der mellem 200.000 og 300.000 kr. findes rigtig mange gode elbiler, og J5 gør ikke noget, der for alvor taler for den frem for de andre. Oven i kommer usikkerheden ved et helt nyt mærke, ingen kender, når bilen om nogle år skal sælges igen. Vil man have meget udstyr for få penge, kan J5 give mening, men vi vil klart anbefale at prøvekøre den - og gerne nogle af konkurrenterne - før man beslutter sig.

Jaecoo J5Karakter fra Kuffert og Kørehandsker5/10

Ofte stillede spørgsmål om Jaecoo J5

Hvad koster en Jaecoo J5?
Prisen starter fra 209.900 kr. fordelt på 2 varianter.
Hvor langt kører en Jaecoo J5 på en opladning?
Op til 402 km efter WLTP. I vores beregner kan du se hvad det svarer til om vinteren og på motorvej.
Hvor stort er bagagerummet i en Jaecoo J5?
Jaecoo J5 har et bagagerum på 384 liter, og 1.284 liter med bagsædet lagt ned.
Hvor lang tid tager det at lade en Jaecoo J5?
Jaecoo J5 lader fra 10 til 80 procent på cirka 34 min ved en lynlader.
Hvor stort er batteriet i en Jaecoo J5?
Det største batteri i Jaecoo J5 er på 58,9 kWh. De mindre varianter har mindre batteri.
Hvor mange hestekræfter har en Jaecoo J5?
Jaecoo J5 yder op til 211 hk i den kraftigste variant.
Hvor meget kan en Jaecoo J5 trække?
Jaecoo J5 har en maksimal trækkraft på op til 1.250 kg med bremset anhænger.
Hvor hurtig er en Jaecoo J5?
Jaecoo J5 kører fra 0 til 100 km/t på 7,7 sekunder og har en topfart på 175 km/t.
Hvor meget strøm bruger en Jaecoo J5?
Jaecoo J5 bruger 16,5 kWh/100 km efter WLTP.
Hvor mange sæder har en Jaecoo J5?
Jaecoo J5 har 5 sæder og 5 døre.
Hvad koster grøn ejerafgift på en Jaecoo J5?
Grøn ejerafgift er 460 kr. pr. halvår. Satsen er den samme for alle elbiler.
Kan man lade en Jaecoo J5 hjemme?
Ja. Jaecoo J5 tager op til 11 kW på almindelig vekselstrøm, så en hjemmelader er nok til en fuld opladning natten over.
Hvilke varianter findes der af Jaecoo J5?
Jaecoo J5 fås i 2 varianter, fra 209.900 kr. til 229.900 kr..
Hvor lang garanti er der på batteriet i en Jaecoo J5?
Batterigarantien er 8 år / 160.000 km.
Har en Jaecoo J5 for- eller baghjulstræk?
Jaecoo J5 har forhjulstræk.
Jaecoo J5 fra209.900 kr.