MG 4 Urban test og priser

Fra 174.999 kr. · 3 varianter

Absurd meget plads til prisen, som ikke findes lignende på markedet. Materialer i kabinen og køreoplevelse minder dig om, hvad du ikke har betalt for.
MG 4 Urban videoanmeldelse
Videoanmeldelse12.666 visninger
MG 4 Urban – forfra
MG 4 Urban – skrå forfra
MG 4 Urban – siden
MG 4 Urban – skrå bagfra
MG 4 Urban – bagagerum
MG 4 Urban – bagagerum
MG 4 Urban – bagagerum
MG 4 Urban – bagsæder
MG 4 Urban – skærm
MG 4 Urban – instrumentbræt
MG 4 Urban – kabine
1 / 12

MG 4 Urban anmeldelse

Kuffert og Kørehandsker25. jun 20266/10

Fordele

  • Ekstraordinær plads for prisen
  • Fysiske knapper til klimaanlæg
  • Syv års garanti

Ulemper

  • Lader langsom på farten
  • Urolig undervogn og støj i kabinen
  • Hård plastikkvalitet i det meste af kabinen

Kort om MG 4 Urban

MG4 Urban er ikke bare en ny udgave af den MG4, vi kender, det er en fundamentalt anderledes bil på en ny platform, bygget til dem, der vil have mest mulig plads for færrest mulige penge. Med en startpris et godt stykke under 200.000 kr. og en rækkevidde over 400 km med det store batteri er den skarpt prissat i forhold til, hvor meget den tilbyder. Vores anbefaling er klar: tag det store batteri, for det matcher bilen langt bedre. Er den så god? Til sit formål - en rummelig og ubesværet familietransporter - er den overraskende overbevisende.

174.999 kr.Pris fra
416 kmWLTP
160 hkEffekt
53 kWhBatteri
1.364 lSæder ned
500 kgTrækvægt
17 min10–80 %
9,5 sek0–100 km/t

Priser og varianter

MG 4 Urban fås i 3 varianter, fra 174.999 kr. til 209.999 kr.

VariantEffektRækkeviddeBatteriPris fra
MG 4 Urban Comfort Standard Range150 hk325 km41,9 kWh netto174.999 kr.
MG 4 Urban Comfort Long Range160 hk416 km52,8 kWh netto189.999 kr.
MG 4 Urban Premium Long Range160 hk405 km52,8 kWh netto209.999 kr.

Design og farver

MG4 Urban deler designsprog med de nyeste MG-modeller, og den er både længere og højere end den MG4, vi kender fra før. Vi synes ikke, at højden klæder silhuetten. Den ser lidt kikset høj ud fra siden. Til gengæld er der en god forklaring på højden: det er den, der giver plads indvendigt. Standardfarven er rød, og ønsker man noget andet, koster det 6.000 kr. ekstra - det er værd at have med i regnestykket.

MG 4 Urban

Cosmic Silver

Plads og bagagerum

MG4 Urban tager virkelig kegler i forhold til praktik. Bagagerummet er stort, og under det synlige gulv gemmer der sig en ekstra brønd med yderligere plads - i alt er der næsten 480 liter, hvilket er markant for en bil i denne prisklasse. Gulvhøjden kan justeres i to positioner, så man kan vælge en flad læssekant eller maksimal dybde, alt efter hvad man transporterer. På bagsædet er oplevelsen endnu mere overvældenede. Der er langt mere knæplads, end man forventer her, og loftshøjden er rigelig selv til højere personer. Det midterste sæde er faktisk brugbart med nakkestøtte og sele til alle fem. Materialerne er hårde men hænger fint sammen med prisen og kabinen er klart mere funktionel end lækker. Instrumentbordet under forruden er dog meget hård plast og i kraftigt sollys kan refleksionerne genere.

MG 4 Urban – bagagerum
MG 4 Urban – bagagerum
MG 4 Urban – bagagerum
MG 4 Urban – bagsæder
1 / 4
Der er 5 sæder og 5 døre, og bagsædet har isofix til barnestole. Udvendigt måler den 4.395 mm i længden, 1.842 mm i bredden og 1.549 mm i højden. Akselafstanden er 2.750 mm. Bilen må trække 500 kg.

Infotainment

MG4 Urban er udstyret med et nyt infotainmentsystem, som vi også kender fra nyere MG-modeller. Det fungerer grundlæggende fint, men det er ikke det hurtigste. Der er en mærkbar tøven i menuerne, og den indbyggede navigation er ikke langt fra imponerende. I praksis er trådløs Apple CarPlay eller Android Auto, som er standard, det, man ender med at bruge, og det fungerer problemfrit. Det, der virkelig glæder os, er de fysiske knapper til klimaanlæg. Temperatur, blæser, afisning og volumen har alle dedikerede knapper, og det er befriende i en tid, hvor for mange biler gemmer disse funktioner bag touch-menuer. Rattet har endda også rigtige knapper.

MG 4 Urban – skærm
MG 4 Urban – instrumentbræt
MG 4 Urban – kabine
1 / 3
Bilen har Apple CarPlay og Android Auto som standard. Der er bakkamera og parkeringssensorer. Bilen låses op med nøglefri adgang og en digital nøgle til telefonen. Til de lange ture er der adaptiv fartpilot.

Køreoplevelse

MG4 Urban er designet til at transportere, ikke til at begejstre. Den er forhjulstrukket, og sammenlignet med den baghjulstrukne MG4 mærker man tydeligt, at fokus er lagt på brugervenlighed frem for køreglæde. Undervognen falder aldrig helt til ro - der er en vedvarende uro i bilen, som om den svæver en smule, særligt på motorvejen. Det er ikke usikkert, men det er heller ikke det, vi vil kalde en veltrimmet undervogn. Støjniveauet er det andet sted, man mærker prisklassen. Både hjulstøj og vindstøj trænger ind i kabinen i et omfang, der matcher det man betaler. Til gengæld er bilen nem at have med at gøre i byen og på landevejen - der er ingen overraskende reaktioner, og de fire kørselsmodi fungerer som ventet. De gør ikke rigtig noget. Det er en bil, man bare sætter i drive og kører.

MG 4 Urban – forfra
MG 4 Urban – skrå forfra
MG 4 Urban – siden
MG 4 Urban – skrå bagfra
1 / 4
Motoren yder 150 hk og 250 Nm. 0-100 km/t tager 9,6 sekunder, og topfarten er 160 km/t. Bilen har forhjulstræk og vejer 1.535 kg. Effekten svarer til 98 hk pr. ton. Totalvægten er 1.910 kg.

Rækkevidde og opladning

MG4 Urban lader med op til 87 kW, og det er i den helt lave ende for en ny elbil i 2026. Med det store batteri klarer den dog 10-80 % på omtrent 30 minutter, som faktisk er på niveau med mange af konkurrenterne i samme prisklasse - og hurtigere end en del af de billigste alternativer. Det kompenserer ikke for den lave effekt, men det mildner det. Det er ikke den bil, man vælger, hvis man regner med lange motorvejsture med mange lynladestop. Hjemmeladning foregår med 11 kW. Forbruget i praksis svarer pænt til det opgivede. Vi oplever et reelt forbrug tæt på det garanterede i blandet kørsel over motorvej, landevej og by. Bilen giver dog klart mest mening til dig, der lader hjemme og primært bruger den lokalt.

Så langt kører den i virkeligheden
296km

Beregnet for Comfort Standard Range

Årstid
Kørsel
Officiel WLTP 325 km
Lynladning 10–80 %17 min
Maks. ladeeffekt DCIngen data
Hjemmelader 11 kW, 0–100 %4 timer
Rækkevidde på 10 min DC122 km

Alle specifikationer

MG 4 Urban fås i 3 varianter. Priserne går fra 174.999 kr. for indstigningsmodellen til 209.999 kr. for topmodellen.

Pris fra, inkl. levering174.999 kr.

Det folk søger på

BagagerumIngen data
Bagagerum, sæder ned1.364 liter
Rækkevidde, WLTP325 km
Maks. trækvægt500 kg
Længde4.395 mm
Forbrug15,5 kWh/100 km
Sæder / døre5 / 5
FrunkIngen data

Bil og motor

KarrosseriHatchback
DrivlinjeForhjulstræk
Effekt150 hk
Drejningsmoment250 Nm
0–100 km/t9,6 sek
Tophastighed160 km/t

Batteri og opladning

Batteri, netto41,9 kWh
Batteri, brutto43 kWh
BatteritypeLithiumjernfosfat
Maks. DCIngen data
Maks. AC11 kW
DC 10–80 %17 min

Mål, vægt og garanti

Bredde1.842 mm
Højde1.549 mm
Akselafstand2.750 mm
Benplads foranIngen data
Egenvægt1.535 kg
Totalvægt1.910 kg
Garanti, bil7 år / 150.000 km
Garanti, batteri7 år / 150.000 km
Samlet iKina

Udstyr og standardpakke

Herunder ser du hvad der følger med som standard på MG 4 Urban i varianten Comfort Standard Range.

Adaptiv fartpilotStandard
BakkameraStandard
Apple CarPlay og Android AutoStandard
Nøglefri betjeningStandard
ParkeringssensorerStandard
ISOFIXStandard
VarmepumpeStandard
Digital nøgleStandard
V2L — strøm ud af bilenStandard
Sædevarme foranIkke standard
Opvarmet ratIkke standard
Elektrisk bagklapIkke standard
360° kameraIkke standard
Head-up displayIkke standard
V2H — strøm til husetIkke standard
V2G — strøm til nettetIkke standard

Hvad koster en MG 4 Urban at eje?

Tallene gælder Comfort Standard Range. Elbiler betaler den laveste sats i grøn ejerafgift, og strømprisen er regnet ud fra bilens eget forbrug.

Grøn ejerafgift, pr. halvår460 kr.
Strøm pr. 100 km ved 2,50 kr./kWh39 kr.
Garanti, bil7 år / 150.000 km
Garanti, batteri7 år / 150.000 km

Bør du købe MG 4 Urban?

MG4 Urban gør én ting ekstraordinært godt: Den giver dig usædvanlig meget plads og udstyr for en billig pris. Syv års garanti er med til at give ro i maven. Hvis du søger en rummelig familiebil til under 200.000 kr., er der reelt meget få alternativer, der matcher den på rummelighed. Køreglæde er ikke det, der sælger MG4 Urban, men det er heller ikke det, den er sat i verden for. Undervognen er urolig, støjen kan irritere på motorvejen, og kabinen bærer tydeligt præg af prisklassen. Vælger man det store batteri og accepterer, at bilen er en pragmatisk og praktisk transportmaskine frem for en fornøjelse bag rattet, er det svært at argumentere imod.

MG 4 UrbanKarakter fra Kuffert og Kørehandsker6/10

Ofte stillede spørgsmål om MG 4 Urban

Hvad koster en MG 4 Urban?
Prisen starter fra 174.999 kr. fordelt på 3 varianter.
Hvor langt kører en MG 4 Urban på en opladning?
Op til 416 km efter WLTP. I vores beregner kan du se hvad det svarer til om vinteren og på motorvej.
Hvor lang tid tager det at lade en MG 4 Urban?
MG 4 Urban lader fra 10 til 80 procent på cirka 17 min ved en lynlader.
Hvor stort er batteriet i en MG 4 Urban?
Det største batteri i MG 4 Urban er på 52,8 kWh. De mindre varianter har mindre batteri.
Hvor mange hestekræfter har en MG 4 Urban?
MG 4 Urban yder op til 160 hk i den kraftigste variant.
Hvor meget kan en MG 4 Urban trække?
MG 4 Urban har en maksimal trækkraft på op til 500 kg med bremset anhænger.
Hvor hurtig er en MG 4 Urban?
MG 4 Urban kører fra 0 til 100 km/t på 9,5 sekunder og har en topfart på 160 km/t.
Hvor meget strøm bruger en MG 4 Urban?
MG 4 Urban bruger 15,5 kWh/100 km efter WLTP.
Hvor mange sæder har en MG 4 Urban?
MG 4 Urban har 5 sæder og 5 døre.
Hvad koster grøn ejerafgift på en MG 4 Urban?
Grøn ejerafgift er 460 kr. pr. halvår. Satsen er den samme for alle elbiler.
Kan man lade en MG 4 Urban hjemme?
Ja. MG 4 Urban tager op til 11 kW på almindelig vekselstrøm, så en hjemmelader er nok til en fuld opladning natten over.
Hvilke varianter findes der af MG 4 Urban?
MG 4 Urban fås i 3 varianter, fra 174.999 kr. til 209.999 kr..
Hvor lang garanti er der på batteriet i en MG 4 Urban?
Batterigarantien er 7 år / 150.000 km.
Har en MG 4 Urban for- eller baghjulstræk?
MG 4 Urban har forhjulstræk.
Hvor lang er en MG 4 Urban?
MG 4 Urban er 4.395 mm lang og 1.842 mm bred.
MG 4 Urban fra174.999 kr.