Toyota bZ4X test og priser
Fra 299.990 kr. · 7 varianter
Toyota har selv to biler i programmet, vi hellere vil have.














Toyota bZ4X anmeldelse
Kuffert og Kørehandsker9. sep 20267/10Fordele
- Fin komfort
- Fornuftigt forbrug
- Funktionel god med masser af knapper i kabinen
Ulemper
- Relativ langsom opladning
- Infotainment ser og føles gammelt
- Ingen bagrudevisker
Kort om Toyota bZ4X
Er Toyota bZ4X endelig blevet den elbil, den burde have været fra starten? Den første udgave var en katastrofe, men det er nu tredje gang, bilen bliver opdateret, og denne gang virker den færdigbagt. Priserne starter omkring 300.000 kr. for varianten med lille batteri og lidt sparsomt udstyr. Vi anbefaler det store batteri, der giver længere rækkevidde og flere hestekræfter uden den helt store merpris. Vores testbil er med det store batteri og det store udstyrsniveau.
Priser og varianter
Toyota bZ4X fås i 7 varianter, fra 299.990 kr. til 389.990 kr.
| Variant | Effekt | Rækkevidde | Batteri | Pris fra |
|---|---|---|---|---|
| Toyota bZ4X Active 57,7 kWh | 167 hk | 444 km | 54 kWh netto | 299.990 kr. |
| Toyota bZ4X Active Tech 73,1 kWh | 224 hk | 569 km | 69 kWh netto | 324.990 kr. |
| Toyota bZ4X Executive 73,1 kWh | 224 hk | 559 km | 69 kWh netto | 344.990 kr. |
| Toyota bZ4X Active Tech 73,1 kWh AWD | 343 hk | 516 km | 69 kWh netto | 344.990 kr. |
| Toyota bZ4X Executive 73,1 kWh AWD | 343 hk | 506 km | 69 kWh netto | 364.990 kr. |
| Toyota bZ4X Executive Panorama 73,1 kWh | 224 hk | 511 km | 69 kWh netto | 369.990 kr. |
| Toyota bZ4X Executive Panorama 73,1 kWh AWD | 343 hk | 468 km | 69 kWh netto | 389.990 kr. |
Design og farver
Udvendigt skal du kigge godt efter for at se, at Toyota bZ4X er ny. Der er kommet en lysstribe mellem forlygterne, som stort set alle elbiler efterhånden har, og de matte skærmkanter er blevet blanke, fordi mange ejere syntes, at det matte look var lige råt nok. Indenfor er der ikke sket noget nævneværdigt, og det er egentlig fint nok.
Designet af udgaven her har hidtil været fint, men efter Touring-udgaven er kommet til, ser denne udgave pludselig ikke nær så fed ud. Touring-udgaven af bZ4X har langt mere karakter og vi kan langt bedre lidt stationcar-designet end dette.
Precious Metallak
Plads og bagagerum
Bagagerummet i Toyota bZ4X er fornuftigt uden at være i den store ende. Gulvet kan sænkes for at skabe ekstra plads. Der er kommet et 220 volt-udtag bagi, og det er faktisk brugbart, hvis du skal pumpe et paddleboard eller et par cykeldæk op på parkeringspladsen. Trækvægten er derimod beskeden på den forhjulstrukne udgave, hvor du kun må trække 750 kg, mens den firehjulstrukne må trække 1.500 kg. Vi kunne godt have tænkt os lidt over 1.000 kg på den forhjulstrukne, for det er den, de fleste ender med at vælge.
På bagsædet er bZ4X stadig ikke helt med. Gulvet er højt, så der er ingen støtte under lårene, og fødderne kan ikke komme særlig langt frem under forsædet. Til gengæld er der rigelig lofthøjde, gode håndtag og varme i de yderste bagsæder her i versionen med topudstyr. Materialerne er fine nok hele vejen rundt men pianolakken samler støv, som var det lavet til formålet.




Infotainment
Skærmen i Toyota bZ4X er vokset fra 12 til 14 tommer, og de digitale instrumenter foran føreren er hævet en anelse, så det er nemmere at aflæse hen over rattet. Systemet er hurtigt nok i brug, men grafikken ligner noget, der er programmeret i Windows 95, og det er ved at se rigtig gammelt ud. Til gengæld har Toyota holdt fast i fysiske knapper til varme og lyd. Knapperne på rattet er ligeledes nemme at finde.
Navigationen er mildest talt fejlbarlig. På en tur gennem København sendte den os tre gange på ti minutter ned ad veje, der var spærrede, blinde eller ensrettede - det er ret irriterende. Der er trådløs Apple Carplay, men så forsvinder funktionen med automatisk forvarmning af batteriet, som du ellers har ved at taste en ladestander ind i bilens egen navigation. Batteriet kan også forvarmes manuelt.






Køreoplevelse
Toyota bZ4X har en tyngde, der giver en behagelig og robust følelse. Forhjulstrækket har fint greb selv i regnvejr og styretøjet er tilpas vægtet. Samtidig er komforten høj ligesom støjniveuaet er holdt fint nede. Gearvælgeren er old school tilfredsstillende med et tydeligt klik, og de store knapper kan betjenes med handsker på, ligesom i Toyotas terrængående biler. Det er ikke en bil, der imponerer med dynamik, men det er en rigtig rar bil at køre, og det er trods alt det, der betyder noget i hverdagen.
Til gengæld er der lagt et lag af forsinkelse på. Eksempelvis når man starter bilen og skal sætte i gang. Der går lige lidt fra du starter bilen, til den er klar. Bilen virker også meget tung og en anelse gammeldags i måden den bevæger sig på. Det kan dog for mange virke beroligende og være med til at skabe tryghed.



Rækkevidde og opladning
Toyota bZ4X lader med op til 150 kW men vi var faktisk helt oppe på 164 kW, da vi testede opladningen. Det er en lille detalje, men den siger noget om, at Toyota har lært ikke at love for meget, og vi vil hellere overraskes positivt end skuffes ved laderen. Til gengæld tager 10 til 80 procent 28 minutter, hvilket er ret middelmådigt. Den holder dog hvad den lover, og det er den slags forudsigelighed der er rar på langtur.
Forbruget er opgivet til 14,3 kWh/100 km, og vi ligger på omkring 15 på en blandet tur til Padborg og 17,6, når vi kører friskt med 130 km/t. Det er et fint forbrug for en elbil i denne størrelse.
Beregnet for Active 57,7 kWh
Alle specifikationer
Toyota bZ4X fås i 7 varianter. Priserne går fra 299.990 kr. for indstigningsmodellen til 389.990 kr. for topmodellen.
Det folk søger på
Bil og motor
Batteri og opladning
Mål, vægt og garanti
Udstyr og standardpakke
Herunder ser du hvad der følger med som standard på Toyota bZ4X i varianten Active 57,7 kWh.
Hvad koster en Toyota bZ4X at eje?
Tallene gælder Active 57,7 kWh. Elbiler betaler den laveste sats i grøn ejerafgift, og strømprisen er regnet ud fra bilens eget forbrug.
Bør du købe Toyota bZ4X?
Toyota bZ4X er endelig færdigbagt, og det er den vigtigste nyhed. Den lader, som den lover, forbruget er fint, komforten er i orden, og du sætter dig ind med en fornemmelse af, at tingene bare virker. Det er tredje opdatering, og hvor de to første var lappeløsninger, er det her den version, vi kan anbefale med god samvittighed. Vi anbefaler, hvis du kan finde de ekstra penge, at gå efter varianten med det store batteri.
Problemet for bZ4X er Toyota selv. Der står tre mellemstore elbiler i programmet, og hvor C-HR+ er den funky coupé, og Touring er den, du tager med i IKEA, kommer bZ4X til at sidde mellem to stole. Den er hverken den flotteste eller den mest praktiske, og det er svært at pege på noget, den gør bedst. Vi synes, den har overlevet sig selv. Vælger du den alligevel, får du en tryg og velkørende elbil, du kan leve med i mange år, og det er trods alt en af de store forcer hos Toyota.