Tesla Model 3

Fra 269.990 kr.

Er Tesla Model 3 en god bil?

Tesla Model 3 er i den i 2025 opdaterede Highlandudgave klar til et par år mere i manegen. Model 3 fås i flere udgaver med lille og stort batteri, og i en performanceudgave der rammer 100 km/t på pænt under 4 sekunder. Der er sket meget siden den originale Model 3 landede i 2016, men med løbende opdateringer og det seneste facelift, holder den fast i at være blandt de allerbedste biler til lige under 300.000 kr.

Design

Den faceliftede Tesla Model 3 er letgenkendelig som en Model 3, men der er sket reelle ændringer. Forlygterne er det første man lægger mærke til, de er markant anderledes end på den gamle udgave og giver fronten et skarpere og mere moderne udtryk. Påfyldningsåbningen til sprinklervæske er flyttet til et mere tilgængeligt sted under hjelmen.

Der er kommet nye fælge som tilvalg, og det samlede resultat er en bil, der ser mere poleret ud end forgængeren. Kabinen er ligeledes løftet med langt bedre materialer end tidligere, og det giver et mere gennemarbejdet helhedsindtryk, selvom alt styres fra den centrale skærm.

Henter bil...
Tesla Model-3

Farver til Tesla Model 3

Vælg farve

Plads og bagagerum

Kabinen i den opdaterede Tesla Model 3 byder på markant forbedrede materialer, og det veganske læder føles egentlig ganske fint. Bagsædet er rummeligt nok til, at vi med en testperson på 181 cm sidder komfortabelt med god hovedhøjde, og det skyldes netop, at der ikke er en høj stolpe, som en hatchback-bagklap ville kræve. Der er kommet en skærm til bagsædepassagererne (i alle andre udgaver en basisversionen), to USB-C stik og aflæggeplads, og sæderne fås nu med både varme og ventilation.

Bagagerummet er vokset med 30 liter takket af den ændrede lygtemontage, men det er stadig en traditionel bagagerumsåbning med den karakteristiske smalle sprække. Skal du pakke til en skiferie og har snekæder i bunden, er det ikke den mest praktiske løsning. Har du en stor familie med meget bagage, er det værd at overveje, om en Model Y med hatchback-bagklap passer bedre til hverdagen.

Infotainment og teknologi

Betjeningsfilosofien i den opdaterede Tesla Model 3 er Tesla all-in på skærmstyring, og det er både bilens styrke og dens svaghed. Gearvælgerstilken t er fjernet fra rattsøjlen og erstattet af af en swipe-funktion på skærmen. Når man blinker, vises et kamerabillede fra siden, hvilket er smart.

Tesla’s infotainmentsystem er over årene blevet bedre og bedre. Det startede med at være godt, og er vel idag et af de allerbedste og mest intuitive på markedet overhovedet. Er det irriterende at selv handskerummet skal åbnes inde fra en menu, fordi de INGEN knapper har? Ja – i den grad. Men køber man præmissen om det knapfri miljø, så gør ingen det bedre en Tesla. Navigationssystemet er til gengæld fremragende og regner lynhurtigt ud, hvor og hvor længe man skal lade undervejs, og det finder automatisk ledige Tesla Superchargere.

Sådan kører Tesla Model 3

Tesla Model 3 er blevet mere komfortabel i denne opdaterede Highland-udgave, der kom i 2025. Ruderne er (i alle andre end basisudgaven) gjort tykkere, aerodynamikken er justeret, og lygterne sidder anderledes, hvilket ifølge Tesla reducerer vindstøjen med op til 30 procent. Resultatet er en bil, der føles markant mere støjsvag end forgængeren, og ujævnheder i vejbanen sluges langt mere elegant end i de tidlige amerikanske udgaver, hvor hvert brønddæksel var gjort til en oplevelse i sig selv. Basisudgaven har en anelse mere rudimentær affjedring, men den er stadigvæk bedre afstemt end udgaven fra før faceliftet i 2025.

“Vælg en standardudgave til lidt over 260.000 kr. og få en effektiv og veludstyret pendlerbil”
Henrik Dreboldt Henrik Dreboldt Bilanmelder · Kuffert & Kørehandsker

Rækkevidde og opladning

Tesla Model 3 Long Range lader med op til 250 kW ved en Tesla Supercharger, og det er en imponerende ladehastighed. Rammer man det optimale ladeniveau, kan man hente små 300 km rækkevidde på blot 15 minutter, og det er effektivt . Hjemme ved en AC-lader klarer bilen op til 11 kW.

Rækkevidden er ægte rigtig lang, fordi bilen er så effektiv, så i virkelighedens verden kan man snildt køre 550 km på en opladning i en Long Range, hvis man kører fornuftigt. Det hænger sammen med bilens imponerende cd-værdi på lige over 0,20, som er blandt de bedste i klassen. Batteriet er dækket af otte års garanti eller 160.000 km, og det er et klart plus i forhold til mange konkurrenter. Basisgarantien er dog kun på 4 år eller 80.000 km, og det er for lidt.

Sådan langt kører den i virkeligheden
502 km
Beregnet for BEV 63KWH RWD
Årstid
Kørsel
Officiel WLTP 534 km
Lynladning 10–80 % på ca. 24 min — nok til ~351 km mere.

Specifikationer

Tesla Model 3 fås i 4 forskellige varianter. Priserne starter fra 269.990 kr. for indstigningsmodellen og strækker sig op til 469.990 kr. for topmodellen. Vælg din ønskede variant i menuen for at se de specifikke tekniske detaljer herunder.

Pris fra (inkl. levering) 269.990 kr.
Variant

Bil & motor

VariantBEV 63KWH RWD
KarrosseriSedan
Effekt279 hk
MomentUkendt
DrivlinjeBaghjulstrukket
0-100 km/t6,2 sek
Tophastighed201 km/t
Årgang2026

Batteri & opladning

BatteritypeLithium-ion
Forbrug13 kWh/100km
Batteri (netto)Ukendt
Max DC ladeeffekt175 kW
Batteri (brutto)62,5 kWh
DC ladning (10-80%)24 min
Rækkevidde (WLTP)534 km
Max AC ladeeffekt11 kW

Tesla Model 3 priser og varianter

Tesla Model 3 fås i 4 varianter. Her er den fulde prisliste — fra 269.990 kr. for indstigningsmodellen til 469.990 kr. for topmodellen.

Variant Effekt Rækkevidde Batteri Pris fra
Tesla Model 3 BEV 63KWH RWD 279 hk 534 km 269.990 kr.
Tesla Model 3 BEV 79KWH PREMIUM LONG RANGE RWD 304 hk 750 km 339.990 kr.
Tesla Model 3 BEV 79KWH PREMIUM LONG RANGE 4WD 392 hk 660 km 359.990 kr.
Tesla Model 3 BEV 79KWH DUAL MOTOR PERFORMANCE 4WD 464 hk 571 km 469.990 kr.

Udstyr og standardpakke

Herunder kan du se hvad der følger med som standard på Tesla Model 3 i varianten BEV 63KWH RWD, og hvad der ikke er inkluderet. Vælg en anden variant ovenfor for at opdatere listen.

Varmepumpe Standard
Sædevarme foran Standard
Opvarmet rat Standard
Elektrisk bagklap Standard
Keyless entry Standard
Digital nøgle Standard
Adaptiv fartpilot Standard
Parkeringssensorer Ikke standard
Bakkamera Standard
360° kamera Standard
Head-up display Ikke standard
Isofix Standard
Apple CarPlay & Android Auto Ikke standard
Vehicle-to-Load (V2L) Ikke standard
Vehicle-to-Grid (V2G) Ikke standard
Vehicle-to-Home (V2H) Ikke standard

Bør du købe Tesla Model 3?

Tesla Model 3 er value for money en af de bedste elbiler på markedet. Rækkevidde, ladehastighed, navigationssystem og det samlede teknologiniveau placerer den et godt stykke foran konkurrenter som Volkswagen ID.3 Neo og BYD Seal.

Der er dog ting, man skal acceptere, når man køber ind i Tesla-universet. Betjeningen uden knapper er en tillært oplevelse. Prissætningen svinger, kundeservice-infrastrukturen er ikke på niveau med etablerede mærker, og over-the-air opdateringer kan i princippet ændre bilens funktioner. Kan du leve med det, og kan du leve med bagagerumssprækken, er Tesla Model 3 stadig det mest gennemtænkte og effektive elbilkøb du kan gøre i denne klasse.

Find den bedste ladeløsning til din Tesla Model 3 Svar på få spørgsmål og få din reelle månedspris — eje, leje eller offentlig. Find ladeløsning

Tesla Model 3 brugeranmeldelser

Samlet vurdering

★★★★★★★★★★ 4,3 / 5 fra 7 ejer-anmeldelser
★★★★★★★★★★ 4,6 / 5
Kennet · Ejer brugt · 18. jul 2026

Jeg har en Model 3 Long Range og det har bare været et godt bekendtskab fra dag 1. Det er husstandens eneste bil, men den klarer både hverdagspendling og vores ferieture…

Læs mere
★★★★★★★★★★ 4,4 / 5
Luise · Ejer fra ny · 25. jun 2026

Jeg har haft min Tesla Model 3 siden 2019, og den har kørt fuldstændig problemfrit alle årene. Den har nu rundet ca. 220.000 km. Til daglig lader jeg kun op til maks. 80…

Læs mere
★★★★★★★★★★ 4,4 / 5
Troels · Ejer brugt · 24. jun 2026

Fordele: Infotainment system Effektivitet Støjniveau Acceleration Ladenetværk Perfekt til 3 personer FSD supervised (mulighed) Ikke en SUV Ulemper: Bagageadgangsforhold…

Læs mere
★★★★★★★★★★ 3,9 / 5
Hans · Ejer brugt · 24. jun 2026

Kører rigtig godt

Læs mere
★★★★★★★★★★ 4,5 / 5
Mikael · Ejer fra ny · 24. jun 2026

Alle de små detaljer som man ikke tænker på før man ejer bilen. F.eks. profilen i bilen er tilknyttet ens telefon som også er nøglen. Super intuitiv infotainment og na…

Læs mere
★★★★★★★★★★ 3,9 / 5
Michael · Ejer brugt · 24. jun 2026

Min 2020 model 3 har været en dejlig køreoplevelse i 5 år

Læs mere
★★★★★★★★★★ 4,3 / 5 7 ejer-anmeldelser
Køreegenskaber 4,7
Komfort 3,7
Rækkevidde i praksis 4,3
Opladning 3,7
Design 4,3
Plads & praktik 3,4
Infotainment & teknologi 4,9
Sikkerhed & assistance 4,6
Pålidelighed & byggekvalitet 4,4
Værdi for pengene 4,9
★★★★★★★★★★ 4,6 / 5 samlet
Kennet · Ejer brugt · Anmeldt 18. jul 2026

Jeg har en Model 3 Long Range og det har bare været et godt bekendtskab fra dag 1. Det er husstandens eneste bil, men den klarer både hverdagspendling og vores ferieture, hvor vi har telt og oppakning med til fire mennesker. Der er så meget værdi for pengene i den her bil, at det er helt uhørt!

Fordele: Den kører supergodt, infotainmentsystemet virker bare upåklageligt, og så dækker den alle vores behov, inkl. ferier og ture med traileren.

Ulemper: Venderadiussen er ikke imponerende, men det er sjældent et decideret problem. Derudover ville jeg ønske at man kunne få et automatisk udfoldeligt anhængertræk, da jeg er lidt træt af at tage det af og på hver gang jeg skal bruge traileren.

★★★★★★★★★★ 4,4 / 5 samlet
Luise · Ejer fra ny · Anmeldt 25. jun 2026

Jeg har haft min Tesla Model 3 siden 2019, og den har kørt fuldstændig problemfrit alle årene. Den har nu rundet ca. 220.000 km. Til daglig lader jeg kun op til maks. 80 %, og hurtigladning bruger vi kun på længere ture. Det har fungeret rigtig godt og virker ikke til at have påvirket bilen negativt. Efter 7 år har jeg netop haft den første egentlige udgift (udover dæk), hvor bærearmene skulle skiftes – og det synes jeg faktisk er helt fair efter så mange kilometer. Alt i alt har det været en utrolig driftssikker bil, som jeg stadig er meget tilfreds med.

Fordele: Drift stabil og godt batteri.

Ulemper: Den lave indstigning kan være lidt upraktisk i hverdagen, og åbningen til bagagerummet er ikke særlig stor, hvilket kan gøre det besværligt med større ting.

★★★★★★★★★★ 4,4 / 5 samlet
Troels · Ejer brugt · Anmeldt 24. jun 2026

Fordele: Infotainment system Effektivitet Støjniveau Acceleration Ladenetværk Perfekt til 3 personer FSD supervised (mulighed) Ikke en SUV Ulemper: Bagageadgangsforhold Ladestandere uden wc mv (det bliver dig bedre og bedre) Elon Musk

★★★★★★★★★★ 3,9 / 5 samlet
Hans · Ejer brugt · Anmeldt 24. jun 2026

Kører rigtig godt

Fordele: Alt virker bare

Ulemper: Støj, hård undervogn

★★★★★★★★★★ 4,5 / 5 samlet
Mikael · Ejer fra ny · Anmeldt 24. jun 2026

Alle de små detaljer som man ikke tænker på før man ejer bilen. F.eks. profilen i bilen er tilknyttet ens telefon som også er nøglen. Super intuitiv infotainment og navigation til roadtrips. Ingen rækkevidde angst, man smutter bare ind og lader 4 minutter for at komme hjem

Fordele: Førerprofiler i bilen. App adgang

Ulemper: Måtten i føresiden kryber hele tiden skævt FSD 14.2 er for naggy (den er for krævende med at man kigger absolut lige ud)

★★★★★★★★★★ 3,9 / 5 samlet
Michael · Ejer brugt · Anmeldt 24. jun 2026

Min 2020 model 3 har været en dejlig køreoplevelse i 5 år

Fordele: Performance, Infotainment

Ulemper: Praktikalitet, assistentsystemer

★★★★★★★★★★ 4,3 / 5 samlet
Marc · Ejer brugt · Anmeldt 24. jun 2026

Fremragende bil, yderst minimalistisk interiør på de gamle modeller, men de nye er på vej frem med flottere design. Infotainment er 10/10, og deres nye FSD er ideelt til pendleren der har langt på arbejde.

Fordele: Value for money

Ulemper: Minimalismen, og folks tro til at bilen ikke skal vedligeholdes.

Ofte stillede spørgsmål om Tesla Model 3

Hvad koster en Tesla Model 3?

Prisen starter fra 269.990 kr. fordelt på 4 varianter.

Hvor langt kører en Tesla Model 3 på en opladning?

Tesla Model 3 har en officiel WLTP-rækkevidde på op til 750 km afhængigt af variant og batteristørrelse.

Hvor hurtigt lader en Tesla Model 3?

Tesla Model 3 lynlader fra 10 til 80 % på ned til 24 minutter ved op til 250 kW DC.

Er Tesla Model 3 firehjulstrukket?

Tesla Model 3 fås som baghjulstrukket og firehjulstrukket.

Hvor stort er bagagerummet i en Tesla Model 3?

Tesla Model 3 har et bagagerum på op til 594 liter.

Hvor meget kan en Tesla Model 3 trække?

Tesla Model 3 har en maksimal trækkraft på op til 1.000 kg (bremset anhænger).

Alternativer til Tesla Model 3

Er du ikke helt solgt, er der oplagte alternativer herunder, som minder om i plads og pris, men er de bedste vurderet ud fra anmeldelserne. Prøvekør gerne flere, før du beslutter dig.