Volvo ES90

Volvo ES90 er designet af danske Frederik Tjällesen, og forfra er resultatet virkelig harmonisk. Thors hammer-forlygterne sidder præcist, og der er kæmpet hårdt for hver millimeter i designprocessen – angiveligt over en måned alene på forlygtebredden. Det er tydeligt Volvo-DNA, og det fungerer.

Bagenden er mere akavet. Bilen er teknisk set en sedan, men den høje bagende – en direkte konsekvens af det store batteri i bunden – giver et kompromitteret udtryk, der hverken er rendyrket sedan eller SUV. Bagruden er så smal, at udsynet i bakspejlet minder om at kigge ud gennem en brevsprække. De lodrette baglygter er en smuk reference til klassiske Volvoer, men de sidder på en bagende, der ikke giver dem det bedste udgangspunkt.

Bagagerummet på Volvo ES90 er på 400 liter, og det er ærlig talt ikke imponerende i forhold til bilens størrelse. Vi forsøgte at få fire store kufferter ind efter en rejse, og det lykkedes ikke – tre røg i bagagerummet og den fjerde måtte på bagsædet. Det er et direkte resultat af, at det høje batteri presser karosseriet opad og efterlader begrænset plads under den skrånende taglinje.

Bagsædet byder til gengæld på rigelig knæplads – selv med de længste ben er der luft. Udfordringen er, at afstanden fra gulv til sædekant er lav, hvilket betyder, at man skal strække benene langt frem for at få lårene ordentligt støttet. Loftshøjden er acceptabel. Taget er udstyret med elektrisk tonet glas, der dæmper lyset med et enkelt tryk – en klar forbedring over EX90’s glastag.

Infotainmentsystemet i Volvo ES90 er baseret på Google og fungerer upåklageligt. Vi brugte det meste af ugen uden Apple CarPlay, og det siger noget om, hvor godt systemet præsterer – navigation, strømstyring og forudsigelse af forbrug er præcist, og grænsefladen er intuitiv at arbejde med.

Det minimalistiske interiør har dog en pris. Klimastyringen er gemt bag trykfølsomme pianotaster uden baggrundsbelysning, og i mørke ved man simpelthen ikke, hvad man rammer. Vi savner fysiske knapper – det er altid et skidt tegn, når handskerummet skal aktiveres via skærmen. Gearvælgeren og lys- og viskerstyringen fungerer fint, men de trykfølsomme flader på rattet føles ikke specielt eksklusive. Materialer og samlekvalitet er til gengæld uangribeligt lækker – taktiliteten i overflader og detaljer er på et niveau, der overgår de fleste konkurrenter i klassen.

Volvo ES90 excellerer på motorvejen og de lange strækninger. Luftundervognen arbejder så effektivt, at selv skarpe bump nærmest forsvinder, og støjniveauet i kabinen er så lavt, at det minder om at aktivere noise cancelling på et headset i flyveren – pludselig er verden bare stille. Bilen krænger ikke i svingene, den er stabil og rolig, og der er ikke et gram drama at spore, uanset hvad man beder den om.

Det er dog ikke en bil, der involverer føreren. Der er kun standard- og offroad-køretilstand – intet sport-mode – og det er præcis som det skal være for den målgruppe, Volvo sigter efter. Bilen føles tung og massiv på de kurvede veje, men det bidrager til en fornemmelse af soliditet snarere end sløvhed. Topfarten er låst til 180 km/t. I vintervejr med temperaturer på 7-8 grader oplever vi en reel rækkevidde på over 400 km, hvilket stadig er mere end rigeligt til de fleste ture.

Volvo ES90 er udstyret med 800-volt arkitektur og kan lynlade med op til 310 kW DC. Fra 10 til 80 procent klares på lidt over 20 minutter under optimale forhold. Vi testede opladningen uden forvarmning af batteriet – et spontant stop ved en lader med 28 procent – og bilen startede ud med 144 kW og holdt kurven flot op til omkring 50-60 procent, hvorefter den faldt naturligt.

Gennemsnittet over sessionen landede på 128 kW, og 28 til 78 procent tog 23 minutter. Det er godkendt. En efterfølgende test med kun 10 minutters forvarmning og 16 procent batteri viste en topydelse på 246 kW, hvilket bekræfter, at ladehastigheden er reel, når batteriet er korrekt forberedt. Samlet set er opladningen ikke en svaghed ved ES90 – den er tværtimod en af bilens stærke kort på langtur.