MINI Aceman test og priser

Mini Aceman er den mellemste model i Minis nuværende lineup, placeret mellem den klassiske lille Mini og den store Countryman. Den fås i to batteristørrelser med en rækkevidde mellem 300 og 400 km. Bilen byder på funky design, underholdende køreegenskaber og en kabine med personlighed, men har én markant akilleshæl, der simpelthen er svær at ignorere.

Mini Aceman har et design med karakter. Det er mere kantet og firkantet end tidligere Mini-generationer, og vi synes faktisk den er rimelig harmonisk. Det er underligt at tænke på, at denne størrelse ikke bare er den nye Countryman, som nu er blevet endnu større og størrelsesmæssigt knap kan kalde sig en Mini.

Bagtil er der Union Jack-inspirerede baglygter, som dog er svære at aflæse i skarpt sollys, og der er plastik rundt om skærmkantene i typisk moderne SUV-stil for at signalere terrænevner, som bilen reelt ikke har. Indvendigt er dørpanelerne charmerende designet med masser af aflæggerum, og detaljer som den lille strop og drejeknappen til start og stop giver kabinen et tydeligt Mini-præg der adskiller den fra konkurrenterne.

Mini Aceman er en bil under fire meter, og det kan mærkes på bagsædet. Der er en smule benplads, men gulvet er højt på grund af batteripakken i bunden, hvilket giver en lovstridig siddevinkel med begrænset lårstøtte. Man vil formentlig blive træt af at sidde der på længere ture, men til kortere strækninger er det ikke galt. En gennemsnitlig teenager på 17 år kan sagtens overleve turen.

Bagagerummet ikke er imponerende i sin størrelse, men der er et ekstra rum under gulvet til for eksempel ladekablet. Folder man bagsædet ned, kommer man op på 1.000 liter samlet. Dørens åbning er relativt smal, hvilket kan gøre det besværligt at få et stort barnesæde ind, og det kræver lidt arbejde at løfte et barn på 10-12 kg ind og ud. En manuel bagklap er dog en befrielse i en verden fuld af elektriske varianter, der bruger kostbare sekunder på at åbne og lukke.

Kabinen i Mini Aceman bærer tydeligt bilens DNA med sjove og funky løsninger. Den store runde skærm midt på instrumentbrættet er en signatur-detalje fra Mini, og det fungerer faktisk meget godt, at det klassiske runde speedometer er blevet til en stor touchskærm. Der er stadig fysiske genvejsknapper til eksempelvis varme i ruderne, kameraer og hastighedsadvarsel, og man kan skrue op og ned for musikken uden at gå ind i menuer.

Systemet er en smule langsomt og ikke altid intuitivt, og vi rodede lidt rundt for at finde de rigtige indstillinger. Som ejer vil det dog blive naturlig efter et par uger. Bilen har Apple CarPlay og Android Auto, og man kan spille spil på skærmen mens man lader. Head-up display er desværre løst med en plastikplade der vipper op fra instrumentbrættet, frem for at projicere data direkte i forruden, hvilket føles som en noget billig løsning på en bil i denne prisklasse. Kabinen har hård plastik visse steder, men det samlede udtryk er tilpas funky uden at det virker dyrt.

Mini Aceman har ramt køreegenskaberne rigtig godt. Den er blevet mere komfortabel end tidligere Mini-generationer, men kører stadigvæk tilpas underholdende til at det er sjovt at køre på snoede landeveje. Styretøjet er præcist, bilen styrer ind når du drejer, og den er langt fra den nyrebanker, som tidligere Mini-modeller til tider har været.

Undervognen er sat godt op, og bilen klarer hurtige retningsskift uden at understyrer sig ud af situationen. Den kan godt understyre en smule hvis man presser den hårdt, men letter man på speederen, samler den sig fint igen. Det er det vi kalder aktiv sikkerhed, og på det punkt excellerer Aceman klart over for eksempel Volvo EX30. Alle varianter har fint med kræfter.

Opladning er Mini Acemanens store, uforklarlige svaghed. På AC-hjemmeladning tilbyder bilen 11 kW som standard, og man kan opgradere til 22 kW, hvilket er fint nok. Det er DC-lynladningen, der er problemet, og det er middelmådigt i en klasse hvor 150 kW er standarden.

Begge varianter DC-lader med under 100 kW. Det er simpelthen ikke godt nok, selvom Mini fremhæver at man kan lade fra 10 til 80 procent på 31 minutter. Men batteriet er lille og den gennesnitlige effekt er derfor al for langsom. Vi kørte 17,7 kWh/100 km under testen, men det skyldtes en kørestil, der ikke ligefrem prioriterede sparsommelighed. Lynladeeffekten er den ene ting, der holder Aceman tilbage fra at være et oplagt valg til længere ture.

Mini Aceman er en veltilrettelagt og underholdende bil, der rammer et sweet spot mellem komfort og køreglæde, som hverken den gamle Mini eller Volvo EX30 helt formår. Kabinen er funky og personlig, køreegenskaberne er gode, og versionen med det store batteri og over 400 km rækkevidde giver faktisk mening til hverdagen.

Den oplagte konkurrent er Volvo EX30, og valget mellem de to handler meget om, hvad man prioriterer. EX30 er mere komfortabel, men også mere blød og vag i sving. Aceman er sjovere at køre og mere karakterfuld, men taber stort på DC-lynladningen.