Jeep elbiler

2 elektriske modeller · priser fra 199.990 kr. · op til 475 km

Om Jeep

Jeep er et af den slags bilmærker, som er vanskelig at sætte i bås. Historien er forrygende, og de fyldte 80 år i 2021. Det hele startede som en lille terrænbil til det amerikanske forsvar, og resten er som bekendt historie. Hjertet i mærket har altid været den terræn-potente Wrangler, der er groet direkte ud af den originale Jeep-militærbil. Men Grand Cherokee har givet mærket en upmarket-luksuskarakter, som det har vokset sig stort på. I dag er modelprogrammet bredere end nogensinde og tæller hele seks modeller. På det danske får vi dog kun to, og den ellers befriende fede (men også vildt dumme... og derfor fede) Jeep Wrangler PHEV er desværre forsvundet fra markedet igen. Til gengæld får vi nu den lille Jeep Avenger, der er en jeepifiseret Peugeot 2008 eller Opel Mokka, da den deler platform med de to. Men den ser bare SÅ meget federe ud. Den kommer både som benzin, PHEV og elbil, men i Danmark er det kun elbilen, der tages hjem. Men den har Jeep kæmpe forventninger til – og med god grund. Skulle jeg vælge en lille elektrisk SUV i dag, ville det blive Avenger. Der er desværre også den eneste Jeep på det danske modelprogram, fordi importøren ikke tror på resten af modelprogrammet. Desværre. Forhåbentlig bliver det bedre i fremtiden.