Porsche elbiler

4 elektriske modeller · priser fra 729.900 kr.

Om Porsche

Tyske Porsche er definitionen på germansk perfektion med sportsligt DNA. Mærket er det mest vindende nogensinde på Le Mans, og det viser noget om tilgangen til både performance og holdbarhed. 911'eren er arketypen på den tidløse sportsvogn, og med elbilen Taycan har de også omfavnet den grønne omstilling. Samtidig med at de stadig laver højpotente racerbiler til Le Mans. Deres Mission R-racerbil er en visuel ledetråd til, hvorledes deres første elektriske sportsvogne vil se ud, og samtidig har de med Taycan Cross Turismo og Sport Turismo givet os nogle karismatiske elektriske performance-stationcars, der giver håb for en underholdende og elektrisk automobil fremtid. Benzinbilerne er dog ikke glemt. 911 fortsætter på benzin, mens den kommende generation Cayman og Boxster kommer med både benzin- og elektriske drivlinjer. Det samme gælder Cayenne og der går også rygter om, at der kommer en benzinmotor i den nu udelukkende elektriske nye generation Macan. Den elektriske fremtid med Porsche-logo synes altså sikret, samtidigt med, at de vælger at holde fast i fossilmotoriseringen lidt længere end tidligere planlagt.

Oprindelsesland
Tyskland
Koncern
Volkswagen Group
Ejerland
Tyskland